Jeg har ikke opdateret bloggen siden januar og det er der en masse grunde til. Der var og er den svingende energi. Så kom covid-19 krisen og den ramte mig hårdere end jeg havde forventet. Jeg har bl.a. fået noget ekstra psykofarmaka – Abilify, til at hjælpe med min psykiske tilstand. Jeg var og er stadig træt og uoplagt.

Covid-19 gjorde også jeg ikke kunne få min ugentlige smertebehandling og 3 måneder uden var uudholdeligt. Jeg har været i så mange smerter. Smerter min krop havde glemt alt om, fordi behandlingen virkede/virker.

Men samfundet er så småt ved at bevæge sig hen imod at være mere åbent. Normalt bliver det ikke lige foreløbig og det bliver mit liv så sandelig heller ikke. Det skal dog ikke forhindre mig i at prøve at finde mig selv igen.

Jeg VIL så gerne blogge igen, men ændringer må der til. Jeg har ændret mine kategorier, osv. Fra engelsk til dansk. Jeg kommer også til at ændre mit design. Det kræver bare lige jeg finder det rette tema. Det skal nok komme, men ting tager nu den tid ting tager.

Så her er jeg igen og jeg håber nogle af jer stadig vil følge med.

Har skrevet og slettet dette indlæg et par gange. Jeg har været usikker på om det nu også var en god idé at dele dette, men nu gør jeg det. Det har været virkelig hårdt og svært at skrive. Vil helst ikke trigge andre, men det kan nok ikke undgås helt…

Som de fleste nok ved, så har jeg skizotypi og jeg lider også af en del angst. Jeg har gået i intensiv behandling for min skizotypiske sindslidelse og det er gået godt. Jeg har gjort en masse fremskridt, men for omkring en måned siden begyndte det at gå ned af bakke. Min angst blev forværret. Jeg kunne ikke sove og mine sanseforstyrrelser begyndte at hjemsøge mig igen.

Det hele er nok kommet sig af alle de forskellige aftaler jeg har haft med mennesker jeg aldrig har mødt før. Jeg har følt mig enormt stresset og jeg er stadig stresset.

Det har skubbet mig ud af balance og jeg kan slet ikke fungere optimalt. Det er lidt, som de gamle vægte, der er lagt for mange lodder på den ene skål uden, at man har fået lagt modvægt i den anden skål.

Helt konkret kan jeg ikke sove eller rettere jeg falder i søvn, men kommer aldrig ned i den dybe søvn og jeg vågner omkring 8-12 gange hver nat. Jeg ser ting, som ikke er der. Jeg føler ting kravle på mig og jeg lugter ting, der ikke passer med virkeligheden. Mit sansefilter er med andre ord forsvundet og jeg lider af koncentrationsbesvær. Jeg er uoplagt, jeg ryster indvendigt, men gør det også til tider udenpå. Min angst er helt oppe i skyerne og selvom jeg får medicin imod angsten, så virker det ikke optimalt.

Jeg har måtte fylde mig med pn medicin – sovepiller, i forhold til min søvn og normalt ville de virke og skubbe mig tilbage i en normal søvnrytme, men ikke denne gang. Jeg er desperat efter ro, både i krop og sind. Jeg ridder på en bølge, hvor jeg har mistet herredømmet over surfbrættet. Jeg er så tæt på at falde af og drukne. Jeg har snakket med min psykiater om det og jeg skal selv være obs, men de vil også holde øje, så jeg kan blive grebet inden jeg falder.

Det er virkelig svært at erkende, at man ikke har passet nok på sig selv. Man har presset sig selv alt for meget. Flitsbuen har været spændt for meget og i stedet for at kunne sende en pil afsted, er strengen knækket og pilen ligger på jorden…