Min fredag var noget af en rodet affære, i hvert fald humørmæssigt. Humøret gik op og ned, som en yoyo.

Jeg begyndte min fredag med at have et telefonmøde med min sagsbehandler og det var sgu ikke nogen sjov oplevelse. Mødet blev det første eneste og sidste møde, fordi jeg skal endnu en gang have en ny sagsbehandler. Sagsbehandleren talte til mig i en hård tone, ja hun nærmest talte ned til mig. Jeg fik ikke et ord indført, hun tromlede mig ned og så fik hun sagt, imellem linjerne, at jeg bare skal tage mig sammen. Mødet tog i salt 11 minutter, hvilket er under al kritik og hun var decideret led. Har aldrig i mit liv mødt så hård og nedladende sagsbehandler. Hun burde seriøst ikke arbejde med mennesker!

Mødet mundede ud i, jeg skulle uploade et CV, på jobnet, som jeg allerede havde gjort i foråret og så skal jeg åbenbart i arbejdsprøvning og kan jeg ikke klare 10 timer ugentligt, ja så kan kommunen ikke se mig gennemføre en uddannelse. Jamen tak for det, det var jo super motiverende og specielt måden hun fik sagt det på. Grunden til arbejdsprøvningen er åbenbart, at ellers kan jeg ikke få forlænget mit ressourceforløb, hvis nødvendigt. Det er noget, som ALDRIG er blevet nævnt for mig før. Tænk at man i 3,5 år ikke har nævnt det overhovedet. Man har tværtimod sagt, at det skulle jeg ikke bekymre mig om…

Jeg har intet imod en arbejdsprøvning, men det skal sgu give mening og de kan værsgo’ få lov til at hjælpe mig med at finde et sted. Der vil min angst simpelthen gå ind og forhindre mig i selv at gøre det. Er spændt på om de overhovedet har tænkt på det. Tror ærlig talt ikke den sagsbehandler har sat sig ind i min sag og det gør mig rasende!

Men nok om det.

2 timer efter telefonmødet, kom min bostøtte og hentede mig, så vi kunne komme ud og gå en tur i naturen. Det gjorde mig så godt og hjalp gevaldigt på humøret og det hjalp også, at hun mente mødet var helt ude i hampen. Sådan et møde skal tage 30-60 minutter og borgeren (mig) skal have mulighed for at få et ord indført. Dertil havde min bostøtte aldrig hørt om de ting sagsbehandleren nævnte omkring arbejdsprøvning og minimumsantallet af timer.

At få luftet sine frustrationer er altid godt og min bostøtte er simpelthen så fantastisk og forstående og det er bare guld værd når sådan noget sker.

Senere besøgte jeg min mormor og det giver altid god energi.

Jeg håber I andre havde en bedre fredag og jeg håber jeres weekend har været dejlig.