Så er det blev tid igen til Dewey’s 24 Hour Readathon. Det er fjerde gang jeg deltager og for første gang er jeg slet ikke forberedt. Jeg har haft så meget om ørene og det er gået ud over planlægningen. Det går nok, da jeg er sikker på jeg stadig får et hyggeligt læsedøgn. Eller rettere for mig bliver det ikke 24 timer. Jeg har planer i morgen fra kl. 11, så jeg må stoppe noget før tid. Det er lidt irriterende, men så prøver jeg da noget nyt. Oktober ”udgaven” af dette readathon er min favorit, da efteråret bare indbyder til hygge med te, kage, en bog og stearinlys.

Nu kan jeg ikke gøre andet en at vente på starten, der lyder kl. 14:00. Jeg har forberedt min snacks og bøger, så jeg er klar fra første sekund. Jeg håber I vil følge med, selvom jeg ikke deltager i alle 24 timer. I skal for resten også være velkomne til at smide et link til jeres blog eller SoMe, hvor i vil opdatere løbende.

Jeg kommer også til at opdatere løbende på Twitter, Instagram og Goodreads.

Kl. 14:00 – Første bog er ’Classic Tales of Horror’ af Edgar Allan Poe:

Valget faldt på denne bog, da jeg længe gerne har villet læse noget fra Edgar Allan Poe. Og hvem kan stå for en titel, som denne, når det er efterår og Halloween nærmer sig? Jeg kan i hvert fald ikke. Nu håber jeg bare ikke den skuffer. Hvis den gør, så har jeg lagt et par bøger frem, til erstatning, hvis ’Classic Tales of Horror’ skuffer.

Hvilken bog er blevet jeres første valg?

Kl. 15:17 – Jeg skifter bog:

Det er ikke fordi ’Classic Tales of Horror’ er dårlig, men den er virkelig langsom at læse når man skal oversætte 3 sprog i hovedet. Den er jo på engelsk og så kommer der hist og her ord og sætninger på både italiensk og fransk. Det er længe siden jeg har læst noget med de sidstnævnte sprog, så det tager sin tid, desværre. Så jeg giver ikke op på bogen, men må indrømme den er et dårligt valg til et readathon. Næste bog bliver ’Juleønsket’ af Kenneth Bøgh Andersen.

Hvordan går det hos jer andre?

Kl. 16:41 – Næste bog bliver Troldeliv (Fem historier fra højen):

Jeg fik færdiggjort ’Juleønsket’ og har derefter taget en lille pause. Den får klart 4.5/5 stjerner. Jeg glæder mig til at læse ’Jagten på julemandens latter’.

Jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig om læsningen lige nu. Jeg kan ikke rigtig få min hjerne til at holde kæft, så mine øjne har svært ved at bevare fokus på bogstaverne. Derfor har jeg valgt at næste bog skal være ’Troldeliv – Fem historier fra højen’, da den ikke burde kræve den store koncentrationsevne. Jeg glæder mig meget til at læse den. Jeg er usikker på om mit manglende fokus kan resultere i jeg må opgive. Det er virkelig irriterende, men når livet er lettere kaotisk, ja så kan jeg vel ikke forvente, at jeg kan få læst længere romaner på den tid jeg plejer. Hvilket også gør jeg har skippet dem indtil videre.

Jeg går med overvejelser om at ændre de bøger jeg læser og så bare vælge det jeg får lyst til, fra mine reoler. Lige nu lyder det, som en god idé, men det må fremtiden vise. Jeg håber inderligt det går bedre hos jer andre!

Kl. 21:18 – Troldeliv var skøn og min mave er fuld:

Jeg fik læst Troldeliv forholdsvist hurtigt og den var bare skøn. Kan ikke andet end anbefale den. Troldene er skønne, frække og nysgerrige. Det var en skønt afbræk. Jeg gik i gang med ’ Love that Moves the Sun and Other Stars’ af Dante ret hurtigt efter, da den er kort og passede fint til den tid jeg havde inden aftensmaden. Den var en lidt blandet oplevelse, så den kommer altså ikke op på mere end 3/5 stjerner.

Jeg havde planer om at starte på ’Er du okay Marie?’ af Anika Eibe, men jeg sadler om og prøver en lydbog. Jeg er ikke den helt store fan af dem, men jeg vil prøve med at skrue tempoet lidt op. Måske det kan gøre oplæsningen mere naturlig. Vi må se hvad det ender med. Hvis jeg ikke kan samle mig om en lydbog, ja så kaster jeg håndklædet i ringen og siger tak for denne gang. Jeg havde egentlig planer om at stå tidligt op i morgen, men det kommer ikke til at ske. Så det jeg når i aften, bliver det sidste jeg får læst i denne omgang.

Jeg håber I andre hygger jer og får læst noget dejligt :D

Jeg er hamrende sent ude med at vise min bogstak frem, men det har også taget evigheder at vælge de rette bøger. Men jeg har endelig fundet en god stak med forskellige bøger, i forskellige længder og genre. Det bliver første gang jeg ikke deltager i alle 24 timer. Jeg skal noget søndag, så må afbryde tidligere end normalt. Det går nok, men det er altså stadig surt. Jeg nyder at følge folks slutspurt, men ikke denne gang.

Nok om det. Her har i min fine bunke, der indeholder disse titler:

  • Troldeliv – Fem historier fra højen, Sissel Bøe og Peter Madsen.
  • Juleønsket, Kenneth Bøgh Andersen.
  • I Have Lost My Way, Gayle Forman.
  • One of Us Is Lying, Karen M. McManus.
  • Classic Tales of Horror, Edgar Allen Poe.
  • Love That Moves the Sun and Other Stars, Dante.

Måske nogle kan ane, at visse bøger passer ind med programmet for BogForum og hvilke forfattere, der kommer ;)

Deltager I og i så fald hvad skal I læse? Og hvilke planer for snacks og drikkelse har I?
Smid gerne et link til jeres blog eller hvorend i kommer til at opdatere døgnet :)

20. August 2018 · 4 comments · Categories: Bøger · Tags:

Under Dewey’s Readathon, i april, vandt jeg en mini konkurrence og jeg fik tildelt mit første valg af præmie, nemlig 3 “advanced reader copies”. Jeg ventede egentlig længe på at høre fra hende, som skulle sende dem og skulle egentlig til at “brokke” mig. Det behøvede jeg dog ikke, fordi lige pludselig fik jeg en email med en undskyldning for den lange ventetid. Hun var simpelthen så sød at vedlægge flere ARCs, selvom hun jo ikke havde behøvet det. Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med Becky Albertalli og hendes skrivestil og det var egentlig også derfor jeg valgte denne præmie, da ‘The Upside of Unrequited‘ var en af de 3 bøger tilbudt i pakken. Men her er de 5 ARCs, som jeg modtog. Jeg kender også til ‘Geekerella‘, så derfor er jeg egentlig mest spændt på de 3 titler jeg ikke rigtig har hørt om.

Det er i hvert fald en skøn præmie og jeg føler mig egentlig ret heldig, da dette var 2. gang jeg har vundet noget under Dewey’s Readathon og jeg har kun deltaget 2 gange, hvilket er ret vildt!

Så er det blevet igen, igen tid til Dewey’s 24 Hour Readathon. Jeg vil forsøge at opdatere dette indlæg igennem alle 24 timer. Håber I gider følge med og hvis I selv har sådan et indlæg så smid gerne et link i en kommentar :D

Kl. 14:35 – Jeg er kommet lidt sent i gang:

Ja, jeg er kommet lidt sent i gang, da jeg har været ude og handle med mine forældre, men det gå nok. Mine planer var at starte med ‘Monsun af stjerner’ af Katrine Williams, men nu bliver det i stedet denne lille bog, som er tænk til at være en tænkepause. Jeg lever jo med kroniske smerter, så jeg tænker denne bog måske kan give mig et nyt perspektiv på smerterne.

Kl: 16:35 – Tænkepausen var god:

Jeg blev færdig med den lille tænkepause, for en halv time siden og det var virkelig godt skrevet og meget informativ. Den gav et helt nyt aspekt til smerter og hvad de kan og ikke kan. Og da også hvad kroppen og hjerne kan i forhold til smerter. Jeg vil klar anbefale den og jeg giver den 4,5 stjerner. Jeg må have fat i flere af disse små tænkepauser, da de er nemme at få læst og man lærer noget samtidig :D

Nu vil jeg fortsætte ‘Monsun af stjerner’ og så må jeg se om jeg kan blive fanget eller om det bliver en DNF/må læse senere bog. 

Kl: 18:30 – At give fortabt:

Jeg har måtte lægge ‘Monsun af stjerner’ fra mig. Handlingen er virkelig fængende, men den er også alt for kompliceret til mit mindset, så den er sat på pause. I stedet har jeg valgt ‘the princess saves herself in this one’ af Amanda Lovelace. Den er jeg spændt på, da jeg har hørt og læst en hel del forskellige meninger. Nu må vi se. Jeg håber på at jeg kan få læst den færdig inden aftensmaden, men det bliver en udfordring. 

Mine øjne er desværre også begyndt at brokke sig en del, så jeg overvejer om jeg skal tage øjendråberne i brug eller om en pause fra læsningen er nok.

Kl. 21:00 – Mad og TV-pause:

Jeg har nu fået aftensmad, læst ‘the princess saves herself in this one’ færdig og netop taget en pause og set “rundt på gulvet”. Nu tror jeg, at jeg er klar til at gå i gang med næste bog. Ved dog bare ikke hvilken bog det skal være… Hælder mest til ‘Leah on the Offbeat’, men vi får se :P

Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at jeg har vundet en af time “konkurrencerne”, så nu har jeg udfyldt mine ønsker, så kan jeg vente spændt på hvilken præmie jeg får :D

Kl: 08:45 – Vågen, men træt:

Jeg vågnede for over 1 time siden, men er først lige kommet i gang igen. Min Mac ville ikke opfører sig, som jeg gerne ville, derfor måtte jeg lige rode med den inden jeg kunne komme videre. Jeg fik læst 1 kapitel i ‘Leah on the Offbeat’ før jeg måtte give op og lade mine øjne få ro. Jeg håber på jeg kan få færdiggjort den, men jeg tvivler stærkt :(

Men jeg tager det, som det kommer, der er ikke rigtig andet jeg kan gøre. Jeg håber I alle har haft en god nat med søvn eller læsning. Fortsat god læsning :D

Kl: 13:12 – Jeg begynder på min sidste bog for denne gang:

Jeg blev færdig med ‘Leah on the Offbeat’ for lidt siden og den vil jeg klart anbefale. Den er virkelig godt skrevet og hvis du elskede Simon vs., så skal du klart læse denne (u)skønhed. Det er i hvert fald en bog jeg med glæde læser igen <3

Nu har jeg hevet en Little Black Classic frem – ‘A terrible beauty is born’ af W. B. Yeats. Den er kort og krydser fingre for jeg kan nå at læse den færdig inden dette readathon slutter!

Kl: 14:10 – Så er det hele slut:

Nu er klokken over 2 og det betyder at april måneds readathon er slut. Det har være skønt at være med endnu en gang og selvom jeg har haft problemer med mine øjne og mit fokus, så formåede jeg at færdiglæse 4 bøger og dermed 654 sider i alt. Eller rettere jeg fik læst over 700 sider, men tæller ikke dem med fra den bog jeg måtte opgive :)

Jeg håber I allesammen har haft et skønt læsedøgn. Det har været hyggeligt at følge med, selvom det ikke har været så aktivt, som håbet. Mon vi ses til næste omgang Dewey’s 24 hour readathon? ;)

Bøgerne:

Smerte: 60 sider – 4,5 stjerner
the princess saves herself in this one: 199 sider – 3,5 stjerner
Leah on the Offbeat: 343 sider – 5 stjerner
A terrible beauty is born: 52 sider – 2,5 stjerner

Så er det i morgen det går løs igen. Det er blevet tid til Dewey’s Readathon og jeg vil endnu en gang vise jeg min bogstak. Den mangler dog en lydbog og ‘Skæbnemageren’ af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel, men det går nok. Det har taget mig lang tid at finde frem til denne stak og den er alt alt for stor, så jeg regner bestemt ikke med at få læst dem alle. Et varieret udvalg af bøger er altid en god idé, på den måde undgår man at sidde fast :D

Har I fundet jeres bøger frem eller tager i bare tilfældige ud fra jeres reol? Kommer I til at opdatere løbende via blogindlæg og/eller via sociale medier?

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark