1. Min tur til London var super fed :D
2. Min angst er helt ude af kontrol, men heldigvis skal jeg snakke med min sygeplejerske i morgen.
3. Jeg er startet til psykoedukation og det var lidt grænseoverskridende at møde nye mennesker.
4. Jeg har endelig fundet ud af hvordan filtrene på Snapchat fungerer. Jaja, jeg er langsom XD
5. Min vægt siger +2 kg, men så er det jo bare op på hesten igen :)
6. Minea er en rigtig lille kælegris og det er skønt.
7. Min veninde har inviteret mig med til en koncert. Det glæder jeg mig vildt meget til!
8. Jeg skal træne, med min mentor, i dag. Det bliver en udfordring når man ikke har været oppe og træne i lang tid.
9. Christophers nye album er ganske godt og måske også bare en smule “beskidt” :P
10. Der er kun 5 dage indtil koncerten med Adam Lambert!

1. Jeg har fået ny diagnose – Uspecificeret skizotypisk sindslidelse med træk fra bipolar affektiv sindslidelse.
2. Halsey gæster Danmark til næste år og jeg fik heldigvis fat i en billet :D
3. Der er ikke længe til jeg fylder 26.
4. Min veninde og jeg fik fingre i billetter til 5SOS i London til april næste år!
5. Der er kun en lille måned til jeg skal ind og se PVRIS og BMTH i Vega.
6. Min fysioterapeut er ved at få styr på min dårlige ankel.
7. Min læge har henvist mig til en reumatolog med min ryg, men der er fandme lang ventetid :(
8. One Direction har udgivet nye single og den er fantastisk.
9. Oktober har, indtil videre, været en rigtig god måned!
10. Skal til frisøren i morgen og ha’ farvet hår i nuancer af blå og lilla :)

Jeg har lige smidt et par indlæg op, for ca. 1 uge siden, men de forklarede jo ikke hvorfor jeg har været inaktiv på bloggen i over en måned, men det er der en ret god grund til. I juni måned tog mine forældre og jeg min kar til dyrlægen med hvad vi troede var en tandbyld. Det var det så ikke. Dyrlægen tog nogle røntgen billeder og der kunne man så se at ca. 1 cm af hendes kæbe manglede i den ene side. Den var simpelthen blevet ædt op af kræft og det var ved at ske i den anden side også. Efter den besked er, der jo ikke så meget man kan gøre. Hun blev aflivet og det tog simpelthen SÅ hårdt på mig (og mine forældre). Hun var min bedste ven i 13 år og havde ønsket og håbet at hun var blevet meget ældre, men sådan skulle det så ikke gå. Jeg savner hende hver dag og tror aldrig jeg holder op med det :/

Dernæst fik jeg en noget chokerende besked fra min psykiater på Riget. Han mener simpelthen ikke jeg er bipolar, men at jeg har en skizotypisk sindslidelse (I, II). Jeg anede ikke hvad det var da han sagde det og jeg blev virkelig paf. Han forklarede en smule, men jeg var ærlig talt så overrasket at jeg ikke hørte efter. Og han sluttede af med at spørge mig om jeg var okay med det, altså at blive sendt til en anden afdeling, som om jeg rigtig har noget at skulle have sagt. Jeg skal se ham igen i august og så skulle jeg gerne blive indkaldt til den anden afdeling i september, hvilket bliver lidt mærkeligt. Specielt fordi jeg overhovedet ikke mener skizotypi passer på mig. Og det mener ingen af mine nærmeste. Aner ærlig talt ikke hvorfor han er kommet på den idé, men nuvel, jeg må jo give det en chance…

Og så vil jeg da slutte af med at vise jer det nyeste medlem af familien. Hun hedder Minea (kort for Minerva) og er omkring 5 måneder nu ♥

minea

Blandingstilstanden er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressiv tilstand og manisk tilstand. En person kan f.eks. inden for samme time svinge mellem tristhed og opstemthed eller mellem passivitet og overaktivitet. Kombinationen af depressive symptomer og øget energi/handlekraft gør, at tilstanden er forbundet med en høj selvmordsrisiko.

Jeg er havnet i en blandingstilstand. Den er ikke tydelig, men den er der og åbenbart i så høj en grad, at min psykiater mener den skal behandles. I første omgang udskrev hun Sycrest, men på anden dagen oplevede jeg en følelse af, at mit hjerte gik i står. Det var enormt angst provokerende og jeg stoppede derfor med dem. Jeg skulle måske have givet dem længere tid, men turde simpelthen ikke. I tirsdag ringede min psykiater så og jeg fortalte hende det hele. At intet har ændret sig, men at jeg havde stoppet med pillerne pga. den oplevelse. Vi snakkede frem og tilbage og hun spurgte mig så om jeg kunne klare at holde øje med øget appetit og vægtøgning, hvis vi nu valgte et andet præparat. Jeg sagde ja, for det er jo trods alt ikke noget jeg skal have på længere sigt. Det er kun noget, som skal bruges til at stoppe blandingstilstanden.

Hun har så udskrevet Zyprexa eller Olanzapin. Det er igen et antipsykotikum, der gør en døsig og forhåbentlig hjælper det på min søvn. Vi mistænker nemlig min manglende søvn for, at være skyld i blandingstilstanden. Det er ikke fordi jeg ikke sover, men får aldrig en hel nats søvn. Vågner 117 gange og har problemer med at falde i søvn igen. Det ville være rart med en god nats søvn, hvor jeg faktisk sov 7-8 timer kontinuerligt og ikke 7-8 timer med 117 afbrydelser.

depression_jk