Jeg har ikke opdateret bloggen siden januar og det er der en masse grunde til. Der var og er den svingende energi. Så kom covid-19 krisen og den ramte mig hårdere end jeg havde forventet. Jeg har bl.a. fået noget ekstra psykofarmaka – Abilify, til at hjælpe med min psykiske tilstand. Jeg var og er stadig træt og uoplagt.

Covid-19 gjorde også jeg ikke kunne få min ugentlige smertebehandling og 3 måneder uden var uudholdeligt. Jeg har været i så mange smerter. Smerter min krop havde glemt alt om, fordi behandlingen virkede/virker.

Men samfundet er så småt ved at bevæge sig hen imod at være mere åbent. Normalt bliver det ikke lige foreløbig og det bliver mit liv så sandelig heller ikke. Det skal dog ikke forhindre mig i at prøve at finde mig selv igen.

Jeg VIL så gerne blogge igen, men ændringer må der til. Jeg har ændret mine kategorier, osv. Fra engelsk til dansk. Jeg kommer også til at ændre mit design. Det kræver bare lige jeg finder det rette tema. Det skal nok komme, men ting tager nu den tid ting tager.

Så her er jeg igen og jeg håber nogle af jer stadig vil følge med.

1. Jeg har, siden tirsdag, måtte passe min syge kanin. Jeg var til dyrlægen tirsdag og hun kunne ikke finde en synlig grund til hans store vægttab. Det var jo ikke en god nyhed. Hun spurgte hvor langt jeg var parat til at gå, i forhold til behandling af min kanin og jeg sagde så langt, som hun mente det er ansvarligt. Hun synes vi skulle prøve med noget smertestillende og noget, der hedder “Critical Care”. Det der Critical Care er noget pulver jeg skal blande med vand og så skal jeg made min kanin med det. Alt i håb om at vi kan vende hans tilstand. Det ser ud til det muligvis virker. Han har i hvert fald taget lidt på. Han er dog stadig kritisk :(
2. Jeg havde et godt møde med min sagsbehandler og min nye sundhedsfaglige mentor. Jeg tror hun er et perfekt match til mig!
3. Jeg er gået i gang med en ny bullet journal og jeg er selvfølgelig lidt bagud, men jeg vil hellere starte langsomt og så være tilfreds med resultatet :)
4. Jeg slog til da Amazon havde et tilbud på de første 8 bøger i Audrey Carlans ‘International Guy’ serie.. De er i Kindle format, men det er helt okay til den pris. Man kan jo læse dem på tablet via Kindle app’en.
5. Min kontaktperson/behandler i F-ACT (Distriktspsykiatrien) har efter en del overvejelser valgt at give mig Oxazepam til hjælp på de sværeste dage, hvor angsten er for høj og hvor jeg ikke kan fungere. Det er snart 2 år siden jeg sidst havde brug for dem. Så det er lidt hårdt at måtte erkende man er så slemt ramt for tiden.
6. Jeg har fået købt ekstra hylder til min bogreol og det kommer med garanti til at betyde mere plads til bøger. Så slipper jeg for at have bøger de mærkeligste steder og derved have bøgerne gemt væk. Så hellere lade dem komme frem på en hylde, dermed kan jeg bedre holde styr på hvilke bøger jeg egentlig har.
7. More Skyr med hindbær/tranebær er helt fantastisk! Den falder nok ikke i alles smag, da den er meget tyk, men jeg kan nu godt lide den.
8. Snevejr er bare så fantastisk. Jeg elsker at se de hvide fnug dale og se landskabet forandre sig til et hvid vidunder :D
9. Jeg ser for første gang i mange år X Factor og den eneste grund til jeg begyndte var pga. Oh Land, men jeg må indrømme jeg er blevet ret hooked. De 3 dommere passer virkelig godt sammen.
10. Her til sidst synes jeg lige jeg vil nævne hvor fantastisk det er, at det danske herre landshold i håndbold er nået til finalen i VM!

Januar:

Mit første indlæg i 2017 omhandlede en af tingene, min newzealandske veninde havde bestilt til mig. Nemlig den fineste Draco Malfoy POP! Vinyl figur. Den blev jeg ufattelig glad for og samtidig havde hun også bestilt nogle dejlige bøger. Jeg snakkede om min Goodreads challenge fra 2016 og fik sat mig et nyt mål for 2017. Det var også måneden hvor jeg snakkede om det nyeste album fra You Me At Six. Jeg fik snakket løs omkring nogle bøger, som jeg stadig synes er helt fantastiske.

Jeg fik delt en opskrift på en meget syndig ret – Chicken Alfredo og anmeldt den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas. Jeg fik også delt mit 3. indlæg omkring BogForum i 2016. Det var virkelig forsinket, men det blev da i det mindste offentliggjort. Sidste indlæg blev min anmeldelse af ‘Hvis jeg var din pige’.

Februar:

Jeg lagde måneden ud med at dele et ‘Life & Joy’ indlæg. Der fortalte jeg bl.a. at min kontaktperson på OPUS var sygemeldt og jeg havde fået en ny, som senere hen blev min nye kontaktperson. Jeg fik delt endnu en boganmeldelse og den omhandlede den meget relevante bog ’21 måder at dø’ af Sarah Engell :D

Jeg fik også nogle skønne chelsea boots, samt et par bøger. Den ene bog fik jeg faktisk i december 2016, som adventsgave, men hele situationen med min mor gjorde det svært for mig at overskue ting og derfor endte jeg med først at dele den gave i Februar. Jeg startede på hos en sundhedscoach og jeg fik flyttet alle mine ting fra min gamle lejlighed og hjem til mine forældre. 

Marts:

Måneden startede ud med flytterod og kaos. Jeg var lige flyttet hjem og alt stod i kasser og poser (nogle af kasserne står der endnu). Jeg fik også nogle skønne Throne of Glass magnetiske bogmærker, som jeg knuselsker og jeg glæder mig simpelthen til at bruge dem mere i det nye år. Jeg har jo stadig en del af bøgerne tilbage :P

Jeg fik også fat i billetter til koncerten med HIM, i Berlin. Det fik simpelthen følelserne mere frem. Det at få de fysiske billetter var meget overvældende. Derudover fik jeg endelig min deluxe box med Tokio Hotel albummet ‘Dream Machine’ hjem og i samme måned tog jeg med Regitze til Amsterdam for at se Tokio Hotel live. Det var en virkelig god oplevelse! Og så fik jeg fat i en masse gode bøger. Jeg vil meget gerne tilbage til Amsterdam. Vi havde ikke lang tid i den smukke by, så jeg vil meget gerne opleve mere.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg “hevet” min mormor med ud på en lille gåtur og det var simpelthen bare så hyggeligt. Håber vi kan gentage turen til næste år.

April:

I denne dejlige måned fik jeg en ny bog af min mormor. Nemlig ‘A Court of Thorns and Roses’. Havde kun hørt godt om den, så da min søde mormor insisterede på jeg skulle have en ny bog, ja så faldt valget på den. Jeg fik også fingre i den første bog i Shadowhunters universet – ‘City of Bones’. Det er også måneden hvor mit gamle behandlingssted hjalp mig med at ansøge kommunen om et kædetæppe. Jeg havde et på prøve og det hjalp virkelig, så der var ikke rigtig andet for end at krydse fingre. 

Jeg fik også afleveret en masse bøger til “Læs for livet”. Et rigtigt godt formål, som en sød blogger skrev om. Jeg fik også skiftet smykker i mine 3 helix piercinger. Dem skal jeg forøvrigt have skiftet snart, igen, da stavene er blevet for lange. Jeg havde også tilmeldt mig Dewey’s 24 Hour Readathon. Det var første gang jeg deltog og det var virkelig sjovt og en god måde at få kickstartet læsningen igen. Jeg lavede et løbende opdateret indlæg og prøvede at følge med i andres indlæg.

Maj:

Jeg startede måneden ud med at dele en opskrift på det lækreste bananbrød. Mums det smager altså bare godt. Jeg formåede også at få billetter til Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Åh jeg var lykkelig for det. De danske jordbær var også kommet frem og dem siger man sjældent nej tak til. Jeg fik også anmeldt et par bøger, deriblandt ‘Letters to a Young Poet’ af Rainer Maria Rilke.

Regitze taggede mig i et super godt tag omkring bøger. Jeg var også i Tivoli med mine forældre for at indvige min mors guldkort. Det var en super hyggelig dag og vi endte med at spise på Prices Diner. Super fint sted med nogle gode burgere. Jeg lavede også et indlæg om et debutalbum, der kørte på repeat. Nemlig Harry Styles’ første soloalbum, Det kan virkelig ikke anbefales nok! Jeg blev også tagget af Rikke fra “Flyv med mig”. Det var endnu et “booktag” og dem elsker jeg virkelig højt. 

Til sidst lavede jeg også et indlæg omkring min første bogboks. Den kom fra The YA Chronicles og indeholdt den sidste bog i ‘ACOTAR’ serien – ‘A Court of Wings and Ruin’. Den indholdt også en del bogswag og det kan man altid bruge. 

Juni:

Der var meget stille på bloggen. Jeg var simpelthen tømt for energi og jeg magtede næsten ikke en gang at stå ud af sengen om morgenen. Så det eneste det blev til den måned var dette ‘Life & Joy’ indlæg.

Juli:


Bloggen havde ikke et eneste indlæg. Det fortæller lidt om hvor tømt for energi jeg var.

More »

Har skrevet og slettet dette indlæg et par gange. Jeg har været usikker på om det nu også var en god idé at dele dette, men nu gør jeg det. Det har været virkelig hårdt og svært at skrive. Vil helst ikke trigge andre, men det kan nok ikke undgås helt…

Som de fleste nok ved, så har jeg skizotypi og jeg lider også af en del angst. Jeg har gået i intensiv behandling for min skizotypiske sindslidelse og det er gået godt. Jeg har gjort en masse fremskridt, men for omkring en måned siden begyndte det at gå ned af bakke. Min angst blev forværret. Jeg kunne ikke sove og mine sanseforstyrrelser begyndte at hjemsøge mig igen.

Det hele er nok kommet sig af alle de forskellige aftaler jeg har haft med mennesker jeg aldrig har mødt før. Jeg har følt mig enormt stresset og jeg er stadig stresset.

Det har skubbet mig ud af balance og jeg kan slet ikke fungere optimalt. Det er lidt, som de gamle vægte, der er lagt for mange lodder på den ene skål uden, at man har fået lagt modvægt i den anden skål.

Helt konkret kan jeg ikke sove eller rettere jeg falder i søvn, men kommer aldrig ned i den dybe søvn og jeg vågner omkring 8-12 gange hver nat. Jeg ser ting, som ikke er der. Jeg føler ting kravle på mig og jeg lugter ting, der ikke passer med virkeligheden. Mit sansefilter er med andre ord forsvundet og jeg lider af koncentrationsbesvær. Jeg er uoplagt, jeg ryster indvendigt, men gør det også til tider udenpå. Min angst er helt oppe i skyerne og selvom jeg får medicin imod angsten, så virker det ikke optimalt.

Jeg har måtte fylde mig med pn medicin – sovepiller, i forhold til min søvn og normalt ville de virke og skubbe mig tilbage i en normal søvnrytme, men ikke denne gang. Jeg er desperat efter ro, både i krop og sind. Jeg ridder på en bølge, hvor jeg har mistet herredømmet over surfbrættet. Jeg er så tæt på at falde af og drukne. Jeg har snakket med min psykiater om det og jeg skal selv være obs, men de vil også holde øje, så jeg kan blive grebet inden jeg falder.

Det er virkelig svært at erkende, at man ikke har passet nok på sig selv. Man har presset sig selv alt for meget. Flitsbuen har været spændt for meget og i stedet for at kunne sende en pil afsted, er strengen knækket og pilen ligger på jorden…

depression

Dem der har fulgt mig i længere tid ved at jeg er psykisk syg. Jeg lider af Skizotypi (Skizotypisk sindslidelse) og det er nok de færreste der har hørt om den lidelse, men de fleste betegner det, som en mildere form for Skizofreni, hvilket jeg nok på en eller anden måde er uenig i.

Jeg har været syg lige så længe jeg kan huske, men har ikke reageret på symptomerne før i 2009, hvor jeg brød sammen. Derefter har jeg været fejlbehandlet indtil for 1 år siden. Det har været en lang og sej kamp og den kamp er så gået lidt i vasken nu. Ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal forklare det. Men jeg er gået ned med flaget. Jeg har fået en depression igen og det er bestemt ikke sjovt.

Indtil videre er det ikke den værste jeg har oplevet, men hvis den ikke snart bliver bedre så kan jeg kun forudsige at det bliver meget værre. Jeg har før været helt derude hvor intet gav mening og hvor jeg tænkte på at tage mit eget liv og faktisk begyndte at lægge planer. Så langt ude er jeg bestemt ikke nu og jeg håber bestemt ikke at jeg kommer helt derud igen!

Jeg er blevet øget i noget medicin, som har en antidepressiv effekt uden at være antidepressiva, fordi det “lort” vil jeg ikke have igen. Det var jeg på fra 2009-2014 og jeg tog 40kg på imens jeg tog dem. Det skal jeg ikke opleve igen, nu hvor jeg er ved at tabe mig. Så nu håber jeg på at det virker. Det er stort set den eneste udvej for mig, hvis jeg ikke vil på antidepressiva igen (gad vide hvor mange flere gange jeg kan skrive igen? ?)

Anyways, det var bare en lille personlig update fra mig. Jeg håber alle får en god weekend?

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark