Jeg have fødselsdag for en uge siden og på trods af alt det her Covid-cirkus, formåede jeg at have en rigtig god dag. Den startede ud med morgenmad hos min mormor, derefter hjem og spille lidt Pokémon GO inden den stod på aftensmad hos min mormor.

Selvom jeg ikke fik fejret med hele familien, så fik jeg da fejret dagen på en god måde. Jeg var også heldig at få en god portion gaver, som alle var helt fantastiske. I får, som jeg før har gjort det, nogle billeder af gaverne.

Makeup-børsterne er fra min kæledyr aka mine forældre. Jeg trængte virkelig til nogle nye og flere end dem jeg har nu. De her kommer i et smart rejsehylster.

Denne lyserøde fyrfadsstage er fra min yndlings bamse, Teddy, eller rettere fra min mormor. Jeg har i forvejen en i hvid, sort og grå, så jeg blev helt vild glad for gaven. Nu har jeg så 4 stager og de er simpelthen bare så flotte. De giver et godt lys, sådan et rigtig hyggeligt lys, som man har behov for her i de mørkere tider.

Mine forældre overraskede mig totalt med dette fine Pandora armbånd. Det er i rosa guld og der hørte endda to charms med. Det ene er Marie fra Aristocats og det andet er Jack Skellington fra The Nightmare Before Christmas.

De her 3 bøger er alle fra min mormor. ‘Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven’ giver virkelig mange gode barndomsminder. Den udgave jeg har er så slidt, at den ikke kan hænge sammen mere. Du kan overhovedet ikke læse i det, så den bog var virkelig tiltrængt. Den øverste bog er udkommet i en 100-års jubilæums udgave med alle bøger samlet i en og da jeg aldrig har læst dem, synes min mormor det var på tide og gav mig derfor den nye jubilæums udgave. ‘Mumitrolden – De tre sidste romaner’ har nu færdiggjort min samling af de 9 romaner af Tove Jansson, så den bog blev jeg også rigtig glad for.

Derudover har min mormor givet mig en dyb tallerken fra Royal Copenhagen, fra deres Mega Rose jubilæums stel. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den, men smuk er den. 

Jeg er rigtig blevet forkælet og det sætter jeg enorm stor pris på!

Jeg deltager igen, igen, igen, igen, igen i Dewey’s 24 Hour Readathon. Dog deltager jeg ikke rigtig om søndagen, da det er min fødselsdag. Det skal dog ikke forhindre mig i at deltage og mon ikke jeg ikke også få læst lidt om søndagen. Som alle de andre gange, vil jeg forsøge at opdatere dette opslag løbende. Jeg ved godt ingen rigtig læser blogs mere, men det er også mest for mig selv at jeg skriver på min blog.

Anyways det her er min bogstak,

Jeg har også 1 lydbog og 3 ebøger, som ikke er med på billedet. De 4 bøger er følgende:

 – The Mermaid’s Voice Returns In This One af Amanda Lovelace (lydbog)
 – Vampires Never Get Old: Tales with Fresh Bite af Zoraida Córdova m.m. 
 – The Fill-In Boyfriend af Kasie West
 – Another (Voyeur #4) af Fiona Cole

Kl. 14:00 – Så er det nu, det starter:

Drikkelse og snack er fundet frem og første bog bliver ‘Leoniderne’ af Nanna Foss, som jeg allerede er i gang med. Jeg er spændt på hvordan den ender, da jeg frygter det værste. Kender man Nanna Foss, så elsker hun at efterlade læseren med de største cliffhangers.

Kl. 16:47 – Love, Creekwood og De små monstre #1:

Jeg fik læst ‘Leoniderne’ færdig og vil nu læse to korte bøger, nemlig ‘Love, Creekwood’ af Becky Albertalli og ‘De små monstre 1: Uhyret’ af Pernille Eybye og Carina Evytt. Hvordan går det hos jer?

Kl. 19:35 – 3 bøger færdiggjort og aftensmaden spist:

Jeg fik læst de to ovenstående bøger færdig og har også formået at spise aftensmad. Se det er fordelen ved at bo hjemme – Nogle andre laver maden for en, lol.
Jeg havde egentlig tænkt mig at genlæse ‘Illuminae’ af Amie Kaufman og Jay Kristoff (ikke i min stak), men besluttede mig for at starte lydbogen ‘The Mermaid’s Voice Returns In This One’ af Amanda Lovelace i stedet for. Men når jeg er færdig med den bliver det altså Illuminae jeg begynder og går jeg i stå har jeg tænkt mig at starte ‘Kærlighed ved første hik’ af Dennis Jürgensen.

Hvordan går det hos jer? Har i fået læst noget godt?

Kl. 20:15 – Lydbogen er færdig og nu er det tid til at begynde Illuminae:

Jeg fik lyttet færdig til ‘The Mermaid’s Voice Returns In This One’ af Amanda Lovelace, som var en rigtig, rigtig god oplevelse. Jeg var lidt skeptisk ift. lydbog og poesi. Jeg havde lidt svært ved at se hvordan det skulle fungere, men det gjorde det. Det var sådan en positiv oplevelse og jeg giver den 5 stjerner. Amanda Lovelace skriver simpelthen så godt og jeg må bare have fat i den fysiske bog, så jeg har alle 3 poesibøger af hende.

Men nu er det tid til Knæk Cancer show og Illuminae. Jeg genlæser den og jeg er spændt på hvordan den er anden gang man læser den. Er ret sikker på den er lige så god, som første gang, hvis ikke bedre.

Hvilken bog læser I lige nu?

Kl. 23:22 – Trætheden har meldt sig:

Trætheden har for alvor meldt sig og jeg har måtte skifte bog, igen, så nu læser jeg ‘Kærlighed ved første hik’ af Dennis Jürgensen, inden det er tid til at gå i seng. Jeg har indtil videre fået læst over 550 sider og med hvor langsomt jeg læser i dag, så er det langt flere sider end jeg troede muligt. Jeg håber at kunne få læst det meste af ‘Kærlighed ved første hik’ færdig inden jeg smutter til køjs. 

Jeg får jo ikke rigtig deltaget i morgen, fordi det er min fødselsdag, en ser om jeg ikke kan nå en time eller to i morgen. Hvis ikke, er det også ok og jeg synes det er gået rigtig godt med dagens læsning. 

Jeg håber I andre får læst noget godt. Giv endelig lyd fra jer, med bog anbefalinger.

Kl. 12.55 – Så er det slut for mit vedkommende:

Jeg nåede at læse 4 bøger + 20% i en ebog. De fire bøger har jeg allerede nævnt, så dem gider jeg ikke skrive ned igen. Jeg har hygget mig rigtig meget og selvom jeg kun rigtig deltog i går, så har det været en god oplevelse. Det er også skønt at følge med hos andre og følge deres læsedøgn. Så tak til jer, som deler på blogs, instagram, osv.. Det gør det hellere lidt sjovere og giver mere indhold i de 24 timer Dewey’s varer.

Jeg fik læst lidt over 600 sider og det er jeg virkelig tilfreds med. Specielt med henblik på hvor langsomt jeg læste denne gang.

Jeg håber I andre fik læst nogle skønne bøger!

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark