I sidste weekend deltog jeg i 2 readathons – Reopen readathon og Dewey’s. Begge varede 24 timer, det ene fra kl. 09-09 og det andet fra kl. 14-14.

Jeg havde en kæmpe TBR-stak og jeg havde ingen høje forventninger, fordi min koncentrationsevne halter lidt bagefter, men jeg fik læst 7 bøger, godt nok var der grafiske noveller iblandt, men det er stadig mere end jeg havde turdet håbe på. Jeg stoppede et stykke tid før Dewey’s stoppede, så i teorien kunne jeg have læst omkring 8 bøger, men på det tidspunkt kunne jeg slet ikke fokuserer mere. 

Den bog jeg havde glædet mig allermest til at læse var ‘Medicinsk cannabis’ af Tina Horsted. Hun er min smertelæge og det er hende, som har sat mig på netop medicinsk cannabis, fordi al anden smertemedicin ingen virkning har. Jeg håbede på at blive klogere på den medicin jeg tager og det blev jeg. Den var meget informativ, men samtidig skrevet på et sprog, så alle kan være med.

Jeg fik, som sagt, læst 7 bøger, hvoraf de 4 var e-bøger. Det blev til over 1200 sider. Ingen af bøgerne var under 4 stjerner og det overraskede mig egentlig ikke. Jeg havde gode forventninger til dem alle.

  • Anne Franks dagbog  – Graphic Diary af Ari Folman ★★★★
  • Medicinsk cannabis af Tina Horsted ★★★★
  • The Upside of Unrequited af Becky Albertalli ★★★★★
  • Beauty and the Beast: Belle’s Library ★★★★
  • Heartstopper Volume 1 af Alice Oseman ★★★★★
  • Fence 1 af C.S. Pacat ★★★★
  • Puppuccino (Bold Brew #2) af Allison Temple ★★★★

I weekenden er der 2 styks readathons. Den ene er dansk og går under navnet ‘Reopen readathon’, det foregår fra lørdag kl. 09:00 til og med søndag kl. 09:00. Det andet readathon er en gammel kending, nemlig ‘Dewey’s 24 hour readathon’. Det foregår fra lørdag kl. 14:00 til og med søndag kl. 14:00. Jeg deltager i begge og får dermed endnu flere timer til at læse i. 

Jeg står midt i flytterod, så denne gang er mit udvalg af bøger ret begrænset, men jeg har da fundet mig en ordentlig lang liste med bøger. Mange af dem er ebøger, da de fleste af mine bøger er pakket ned i flyttekasser.

I får her listen og et billede af de fysiske bøger, minus ‘I Wish You All The Best’ og ‘Little Lion’, da jeg simpelthen glemte at finde dem frem. Men de bliver fundet frem til lørdag, det er helt sikkert. 

Listen:

  • Shadow & Bone (Trilogy)
  • Autoboyography
  • The Upside of Unrequited
  • What If It’s Us
  • Perfect On Paper [ebog]
  • If This Gets Out [Netgalley]
  • Boyfriend Material [Kindle]
  • Voyeur (reread) [Kindle]
  • Queens of Geek (reread)
  • This Book Is Gay
  • The Princess and the Fangirl [Kindle]
  • Bookish and the Beast [Kindle]
  • I Wish You All The Best
  • Little Lion
  • Belle’s Library
  • On The Come Up [ebog]
  • The Deal [Kindle]
  • The Chase [Kindle]
  • Fence vol. 1  [Kindle]
  • Heartstopper 1  [Kindle]
  • Medicinsk Cannabis
  • Love, Life and the List
  • Felix Ever After [Kindle]
  • Good Boy [Kindle]

 

Skizotypi og borderline af Peter Handest, Lennart Jansson og Jan Nielsen, er henvendt til både patienter, pårørende og fagpersonale. Psykiatrifonden har formået at få udgivet en meget vigtig bog, som virkelig kan oplyse en om diagnoserne og forskellene. De har faktisk udgivet et hav af vigtige bøger. 

Jeg har læst bogen med henblik på at blive klogere på min diagnose (skizotypi) og klogere blev jeg i hvert fald. Jeg skippede delene, som udelukkende omhandlede borderline, men læste selvfølgelig delene hvor diagnoserne sammenlignes. 

Vidste I f.eks. at de to diagnoser tidligere blev kaldt grænsepsykoser? Hvis ikke, så ved I det nu.

Skizotypi og borderline bliver ofte forvekslet med hinanden, selvom de har nogle meget skarpe kontraster.

Skizotypi blev i 1953 omtalt for første gang. Diagnose blev optaget af amerikanerne i 1980, som en personlighedsforstyrrelse, imens den først blev optaget i ICD-10 i 1994. I ICD-10 er skizotypi dog en psykisk sygdom og ikke en personlighedsforstyrrelse.

Jeg kunne blive ved med at beskrive bogen, men dette skal ikke være en boganmeldelse, det skal bare være en anbefaling. Så har du interesse i psykiske lidelser/personlighedsforstyrrelser, er denne bog virkelig god og informerende. Den kommer omkring alt ved de to diagnoser og er skrevet i sprog alle kan forstå.

Så er tiden kommet. Det er endelig blevet tid til endnu en omgang Dewey’s 24 hour readathon. Det er noget jeg har set frem til lige siden oktober, hvor mit readathon ærlig talt ikke gik særlig godt. Min hjerne fløj afsted og nægtede at makke ret. Samtidig drillede mine øjne og alt i alt var det bare en dårlig oplevelse. Det skulle gerne gå bedre denne gang. Jeg har valgt bøger, der burde være lette at læse. Det vil høre det en del nemmere ift. hvis min hjerne begynder at flyve igen. Jeg har også lånt to graphic novels, så jeg har noget helt andet at skifte til hvis jeg må give op og lade min hjerne og tanker flyve afsted.

Dog startede denne lørdag ikke helt optimalt. Jeg skulle have taget røntgenbilleder af min ene skulder, samt fået foretaget en ultralydsscanning af selvsamme skulder. Min tid var kl. 9:45, inde i København, så det har resulteret i jeg har tvunget til at stå tidligt op, øv altså!

Kl. 13:17 – Ventetid:

Men nu er jeg klar. Jeg har min snacks klar, mine drikkevarer står på køl og mine læsebriller er pænt placeret ved siden af mig. Nu skal jeg bare vente på klokken er 14 og dermed startskuddet på april udgaven af Dewey’s Readathon. Jeg kommer, som altid, til at opdatere dette indlæg jævnligt igennem hele døgnet. Smid gerne et link til jeres indlæg, hvis I altså skriver et. Ellers må I meget gerne skrive hvor man ellers kan finde jer og jeres opdateringer.

Kl. 14:04 – Første bog er valgt og de første sider er også læst:

Nu har startskudet lydt og jeg har valgt at starte ud med ‘the witch doesn’t burn in this one‘ af Amanda Lovelace. Jeg tænker jeg starter blidt ud og jeg håber dermed, at jeg kommer ordentligt i gang. Håber I andre får et godt læsedøgn.

Kl. 15:33 – Første bog er læst og nu skal der vælges en ny:

Så fik jeg læst den første bog færdig og den var virkelig god. Jeg var ikke synderligt begejstret for den første bog i serien – ’the princess saves herself in this one’. Den ramte mig bare ikke. Det gjorde denne her så og jeg har givet den 4 stjerner på Goodreads. Jeg er glad for jeg gave Amanda Lovelace en chance til.

Næste bog bliver nok ‘Flying Lessons & other stories‘.

Hvordan går det med jer, derude?

More »

Det er snart tid til det halvårlige Dewey’s Readathon. Det løber af stablen i den kommende weekend og nøj hvor jeg glæder mig. Jeg kommer, som altid, til at opdatere undervejs her på bloggen og på diverse andre sociale medier. Men det er ikke det, denne post skal handle om. Den skal handle om de bøger jeg har udvalgt. Det har været en svær proces, hvor jeg startede ud med en liste på 25 bøger. Det har taget enormt meget tid at forkorte den liste, men det er lykkedes og jeg er tilfreds og glad for min stak.

Jeg har i denne omgang valgt nogle bøger, der ikke er for tunge. Min koncentrationsevne er ikke for god og derfor ville jeg miste totalt fokus, hvis jeg valgte f.eks. en krimi eller andet hvor plottet er ret indviklet. Jeg havde ellers planer om at tilføje Silkeorm af Robert Galbraith til stakken, men i sidste ende måtte jeg erkende, at sådan en bog bare ikke egner sig til min koncentrationsevne i øjeblikket.

Som I kan se på ovenstående billede, er det en bog stak, der hovedsageligt består af korte bøger og det tror jeg klart er en fordel med de udfordringer jeg har for tiden. Stakken indeholder følgende titler:

  • Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
  • the witch doesn’t burn in this one af Amanda Lovelace
  • Our Own Private Universe af Robin Talley
  • Geekerella af Ashley Poston
  • Flying Lessons and Other Stories af Kwame Alexander, m.fl.
  • This Book Is Gay af Juno Dawson
  • Fangirl af Rainbow Rowell
  • Now We Are Six af A. A. Milne
  • When We Were Very Young af A. A. Milne

Jeg har også lånt to graphic novels igennem OverDrive. Dem kan jeg skifte til hvis jeg går helt i stå.

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark