I sidste uge var jeg på VRR, Rygambulatoriet på Rigshospitalet – Glostrup og sikke en oplevelse… Jeg var glad for at jeg var fremme i god tid, da jeg blev bedt om at udfylde en roman, som jeg tænker de kunne have sendt med i e-Boks. Jeg sad nervøst og ventede imens forsinkelsen blev længere og længere. Efter ca. 30 minutters forsinkelse kom en læge ind og kaldte mit navn. Han præsenterede sig pænt og selvfølgelig var hans kontor allernederst på gangen. Jeg havde min mor med, da 4 ører hører bedre end 2 og det er jeg virkelig taknemmelig for, da denne læge virkelig ikke var rar.

Han startede med at spørge om hvorfor jeg var her og spurgte så om mit hoved var okay. Altså jeg ved ikke lige hvad det har med noget at gøre, men mit hoved fejler intet. Allerede der vidste jeg, at denne konsultation ville blive helvede og jeg fik ret. Han var simpelthen den mest usympatiske læge jeg nogensinde har mødt og det siger en del!

Han blev ved med at sige at billederne fra MR skanningen var ringe, da det var en åben skanner og derfor var det svært for ham at bedømme hvordan min ryg egentlig ser ud. Jeg tænkte, at hvis de virkelig var så dårlige, så kunne han jo bestille nogle nye og jeg kunne så prøve at se om jeg kunne klarer en lukket skanner. Men næh nej… Da han havde “brokket” sig nok over billederne og fortalt mig at min ryg så fin ud, ja så kom den klassiske mirakelkur imod smerter: “Du skal bare tabe dig”. Hvis det nu var så nemt så havde jeg nok allerede gjort det. Det gjorde mig bare så harm. Jeg blev fuldstændig fejet ad bordet, selvom han påstod det ikke var det han gjorde. 

Han spurgte også ind til min beskæftigelse og ønsker om uddannelse, men igen, hvorfor er det relevant? 

Hele konsultationen endte med disse 4 “råd”, som åbenbart mirakuløst kan kurerer mig…
– Tab dig.
– Stå og gå i militær stilling.
– Vær stolt af din højde.
– Se at få dig en uddannelse, fordi det ikke bliver nemmere jo ældre man er.

Jeg vil jo gerne tabe mig og have en uddannelse, men det er bare ikke så nemt når man er plaget af stærke smerter. Jeg tager jo for fanden ikke eksperimentelbaseret medicin imod smerterne, for sjov!

Sidst men ikke mindst kan jeg virkelig ikke se hvordan han tolker billederne til, at min ryg ikke fejler noget, når resultaterne fra røntgenlægen siger anderledes.
Nej jeg ønsker ikke operation, jeg ønsker bare at nogle vil erkende, at noget er galt. Mine smerter, føleforstyrrelser og mini spjæt med hænderne er jo ikke normalt og det er, som om ingen gider beskæftige sig med det. Jeg føler bare det hele kører i ring og der er ingen ende på noget af det. Det er skruen uden ende og det påvirker mit humør ufattelig meget.

I torsdag havde jeg tid hos endnu en reumatolog. Han er nummer 4 i rækken og jeg frygtede seriøst han ville sige han ikke kunne hjælpe. Jeg har hele tiden tænkt hvad endnu en reumatolog kan gøre, som de andre ikke kunne? De 3 andre har bare fejet mig af bordet og sagt de ikke kunne hjælpe. En af dem gad ikke en gang kigge ordentligt på min journal. Det er ikke ligefrem det, der skaber tillid til denne type speciallæge.

Min frygt blev dog gjort til skamme. Han var skide sød og forklarede mig alt lige ud. Jeg fik endelig svar på næsten alle mine spørgsmål. Jeg kan slet ikke beskrive følelsen af lettelse over, at nogle endelig tog mig virkelig seriøst og havde sat sig grundigt ind i mine skanninger og sygdoms-historie. Han forklarede alt omkring hvor sjældent man støder på en person, i min alder, med så mange rygproblemer og hvor lidt man egentlig kan gøre ved det. Han sagde kort og kontant, at han mente en rygkirurg skulle kigge på resultatet, da en af de mange diskusprolapser, i brysthvirvelsøjlen, trykker på rygmarven og det skal tages alvorligt, da den kan spille min førlighed et puds. 

Vi aftalte, at jeg frit kan ringe til ham og aftale en tid hvis jeg står med spørgsmål eller hvis noget bliver værre. Det synes jeg bare er så fantastisk. Han har formået at få vendt mit syn på reumatologer til det mere positive.

Nu er der ikke andet end at vente på en indkaldelse og så må jeg tage den derfra. Operation eller ej, så er det bare dejligt endelig at være blevet taget seriøst igen :)