Jeg have fødselsdag for en uge siden og på trods af alt det her Covid-cirkus, formåede jeg at have en rigtig god dag. Den startede ud med morgenmad hos min mormor, derefter hjem og spille lidt Pokémon GO inden den stod på aftensmad hos min mormor.

Selvom jeg ikke fik fejret med hele familien, så fik jeg da fejret dagen på en god måde. Jeg var også heldig at få en god portion gaver, som alle var helt fantastiske. I får, som jeg før har gjort det, nogle billeder af gaverne.

Makeup-børsterne er fra min kæledyr aka mine forældre. Jeg trængte virkelig til nogle nye og flere end dem jeg har nu. De her kommer i et smart rejsehylster.

Denne lyserøde fyrfadsstage er fra min yndlings bamse, Teddy, eller rettere fra min mormor. Jeg har i forvejen en i hvid, sort og grå, så jeg blev helt vild glad for gaven. Nu har jeg så 4 stager og de er simpelthen bare så flotte. De giver et godt lys, sådan et rigtig hyggeligt lys, som man har behov for her i de mørkere tider.

Mine forældre overraskede mig totalt med dette fine Pandora armbånd. Det er i rosa guld og der hørte endda to charms med. Det ene er Marie fra Aristocats og det andet er Jack Skellington fra The Nightmare Before Christmas.

De her 3 bøger er alle fra min mormor. ‘Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven’ giver virkelig mange gode barndomsminder. Den udgave jeg har er så slidt, at den ikke kan hænge sammen mere. Du kan overhovedet ikke læse i det, så den bog var virkelig tiltrængt. Den øverste bog er udkommet i en 100-års jubilæums udgave med alle bøger samlet i en og da jeg aldrig har læst dem, synes min mormor det var på tide og gav mig derfor den nye jubilæums udgave. ‘Mumitrolden – De tre sidste romaner’ har nu færdiggjort min samling af de 9 romaner af Tove Jansson, så den bog blev jeg også rigtig glad for.

Derudover har min mormor givet mig en dyb tallerken fra Royal Copenhagen, fra deres Mega Rose jubilæums stel. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den, men smuk er den. 

Jeg er rigtig blevet forkælet og det sætter jeg enorm stor pris på!

Min mormor fyldte 90 i sidste uge og det skulle fejres. Både på selve dagen, men også i weekenden. Hun havde nemlig fødselsdag en torsdag, så vi samlede vores lille familie om lørdagen. En fødselsdagsfejring er ikke det samme uden kage, så derfor var jeg gået i køkkenet et par gange for at forberede kagerne og så pynte dem på selve dagen.

Min mormor havde bestilt en moussekage og dertil besluttede jeg mig for at bage en talkage og småkager. Moussekagen indeholder en bund med hvid chokolade, en hindbærmousse og en citronmousse. Dertil kommer en glaze med hvid chokolade og pynt. Pynten består i denne omgang af hindbær, små marengskys, købt pynt i sort, guld og til sidst guldstøv.

Talkagen har en brownie-bund og den er pyntet med en flødeskum, da min chokoladecreme ikke ville størkne. Dertil kommer der pynt i form af bær, små stykker af 4 forskellige chokolader fra Callebaut, marengskys og bronzestøv. De 4 chokolader er små prøve-plader, købt hos BageBixen.

Det var lidt udfordrende at tage billeder af kagerne, så det her var det bedste jeg kunne gøre.

Opskrifterne er taget fra diverse sider, så jeg har lavet en liste, som I får her:

Bund med hvid chokolade
Hindbærmousse
Citronmousse
Glaze
Talkage
Småkager

 

Jeg har haft en helt fantastisk fødselsdag, både onsdag og i går. I går fejrede jeg fødselsdag med familien og det var simpelthen bare så hyggeligt. Jeg har haft svært ved det med at fylde 28, men det var nu ikke så slemt, som jeg havde regnet med… Men nok om det. Jeg vil jo gerne vise jer mine fantastiske gaver. Det er ikke alle, der er med på billederne, da de har været svære at fange rigtigt og en ting er ikke blevet købt endnu. Udover de gaver I får at se har jeg også fået et tilskud til briller, en bogreol, 2 cardigans, en bluse, et par jeans, et sæt sengetøj og et fint tæppe. Sengetøjet og den ene cardigan er fra min mors tante og onkel. Bogreolen og den anden cardigan er fra min mormor og morfar. Jeans og bluse + tilskuddet til briller er fra mine forældre :D

Begge bøger er fra min gudfar og hans datter. Glæder mig virkelig til at læse dem. De ryger nok ret højt op på min tbr liste!

Øvehæfte til hand lettering og en dotted notesbog fra Moleskine. Øvehæftet er fra min mormor og morfar og den fine notesbog er fra min veninde fra New Zealand. Det kan måske anes at jeg ønsker at prøve kræfter med en bullet journal :P

Harry Potter and the Prisoner of Azkaban, med fine illustrationer, har jeg fået af min mormor og morfar. Det er nærmest blevet en tradition. Har nemlig fået de to første, i fødselsdagsgave, af min mormor og morfar :)

Mumi kalender, malebog og krus har jeg også fået af min mormor og morfar. Kruset fik jeg imens vi var i Tivoli. Jeg er vild med Mumitroldene, så de her gaver er bare helt perfekte. Glæder mig til året siger 2018 og jeg kan tage kalenderen i brug. Håber også vi få nogle solrige dage, så jeg måske kan få malet lidt i malebogen. Hvis solen bliver væk, så kan jeg jo nyde en kop te i det dejlige krus :D

 

Min fødselsdag var i går og den blev fejret med manér. Først spiste jeg morgenmad med mine forældre og bedsteforældre. I den anledning åbnede jeg gaver. Jeg er igen i år blevet forkælet helt vildt! Jeg viser mine gaver frem omkring søndag, da jeg lige skal holde min fødselsdag og der kommer nok en gave eller to og de skal jo med i indlægget. Men jeg kan da afsløre at jeg har fået alt fra en bogreol til jeans :)

Efter morgenmaden slappede jeg af derhjemme indtil det var tid til at tage i Tivoli med mine forældre og bedsteforældre. Vi skulle nemlig opleve Halloween i Tivoli og samtidig spise en hyggelig middag. Valget, med hensyn til mad, faldt på Price’s Diner. Der er hyggeligt og maden er dejlig :D

Jeg havde en super fødselsdag og jeg smiler stadig. Forøvrigt fik jeg taget en del billeder derinde (Tivoli), men jeg lover I ikke får dem alle at se. Det ville nemlig tage en evighed at gå igennem. Gemmer også et par af dem, så I må lige klikke ind på indlægget for at se dem alle :P

More »

Jeg vil næsten sige, som traditionen tro viser jeg nu mine fødselsdagsgaver frem. Jeg er blevet rigtig forkælet af hele min familie, men specielt af min Mormor og Morfar. Jeg er super glad for alle mine gaver, små som store og jeg har jo fået alt imellem himmel og jord. Det gør det jo endnu mere interessant :D

Udover de gaver jeg viser har jeg også fået en koncertbillet af en veninde og endnu en af mine forældre. Jeg har også fået hyggesokker og natbukser af mine forældre :)

Jeg har jo fået en del gaver, så nogle af dem bliver “gemt”, så må man selv trykke ‘Read more’ hvis man vil se resten :P

bday_presents1

Tesi/teæg fra min Gudfars datter, gavekort fra min mors onkel og tante og lyskæde fra min mormor og morfar.bday_presents2

Sprøjteposer og tyller fra min mormor og morfar ♥bday_presents3

iPad cover fra mine forældre :)bday_presents4

Chelsea Boots fra min mormor og morfar :D

More »

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark