Torsdag, i sidste uge, var jeg med min mor en tur hos Louis Nielsen, i Lyngby. Vi benyttede os af tilbuddet om gratis synstest. Deres synstest indeholder også et billede af nethinden og trykmåling af øjnene. Selve sundhedsdelen af synstesten var hurtigt overstået, men så sad man jo pænt og ventede på en optiker. Der gik dog ikke længe og hende jeg kom ind til var super sød. Hun testede mit syn og derfor troede jeg egentlig at alting var ok. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Hun viste mig billederne af mine nethinder og den venstre så helt normal ud, men den højre så ikke normal ud. Der var en sort plet, nederst, som ikke burde være der…
Hun sagde dog, at jeg ikke skulle bekymre mig alt for meget. Jeg skulle bare søge øjenlæge snarest muligt. Jeg gik derfor ud og valgte briller. Det var jo jeg egentlig var kommet for. Fik jo sidst briller i 2013! Når men brillerne bliver bestilt og min mor og jeg drager hjem igen. Der går dog ikke længe før den søde optiker ringer til mig. Hun havde konsulteret deres øjenlæge, som mente jeg skulle tilses af en øjenlæge inden weekenden. Fuck tænkte jeg bare. Hun spurgte om hun skulle ringe rundt og det takkede jeg ja til. Kunne slet ikke overskue det selv. Senere samme dag ringer hun og siger at hun har kontakte øjenklinikken på Glostrup hospital og de vil se om de kan presse mig ind. Hvis de ikke kan det, så skulle jeg ringe 1813. På det tidspunkt har jeg nærmest allerede lagt mig selv i graven. Jeg var hunderæd og det var vildt surrealistisk bare at sidde der og vente på et opkald.
Den søde optiker ringede en sidste gang til mig, torsdag, for at fortælle mig at hun endnu ikke havde hørt noget, så hun ville kontakte dem når hun mødte på arbejde om fredagen. Ja så sad jeg jo der og var bange og min angst var helt ude af kontrol. Hvordan fanden skulle jeg kunne få sovet? Men utroligt nok sov jeg, som en sten.
Fredag ringede hun tidligt og jeg tænkte okay, nu må hun havde fået fat i dem og fået en tid. Der blev jeg dog skuffet. Hun havde stadig ikke hørt tilbage, så hun ville rykke endnu en gang. Der sad jeg, som på nåle. Kunne ikke være i mig selv. Jeg frøs, jeg rystede, jeg havde det ærlig talt helt af helvede til. Et par timer senere ringer hun og der har hun hørt tilbage fra overlægen og kirurgerne. Da hun sagde det, tænkte jeg bare “NEJ NEJ NEJ”. Jeg magtede ikke, at det var noget alvorligt. Men hun snakkede videre og fortalte at de havde snakket sammen og de ikke mente det var noget, der var så alvorligt at det ikke kunne vente til denne uge. Kan slet ikke forklare hvor lettet jeg var. Havde lyst til at tude!
Jeg var så til øjenlæge torsdag og der vendte nervøsiteten tilbage. Hvad kunne det dog være? Var det nethindeløsning? Var det cancer? Ja der løb mange tanker igennem mit hoved. Jeg var blevet presset ind imellem patienter, men det hele gik faktisk rigtig hurtigt. Jeg fik dryppet det højre øje, så de kunne se grundigt ind i mit øje. Jeg fik taget 7 eller 9 nethindebilleder og efter det sad jeg og ventede et stykke tid. Pludselig blev mig navn kaldt og nu vidste jeg at tiden var inde til at få at vide hvad den sorte plet egentlig var. Hun startede straks med at fortælle mig, at det ikke var noget alvorligt. Altså det var ikke cancer. Det var heller ikke nethindeløsning. Det er højst sandsynligt en “flyder”, en uklarhed i glaslegemet.
De vil dog gerne se mig igen om en måned, så de kan se om den er blevet større eller om der er andre forandringer. Det synes jeg er super betryggende. Og jeg gik lettet derfra. Ugen i helvede var endelig ovre!
Senere torsdag ringer den søde optiker til mig. Hun ringede for at hører om jeg havde set en øjenlæge og det kunne jeg jo svare ja til. Jeg forklarede hende hvad øjenlægen havde sagt og jeg lovede at hive fat i hende på tirsdag når jeg skal hente mine briller.
Ja det blev en meget lang smøre og jeg tænker det er muligt, at noget af det ikke rigtig hænger sammen, men sådan må det bare være. Jeg har haft brug for at skrive det her ned.
Til slut kan jeg sige, at jeg ikke har andet en ros til den optiker, som tog sig så godt af mig. Sikke en service. At følge mig hele vejen, det er simpelthen bare så rørende!
