Jeg er blevet inspireret af Jeanette, som selv er blevet inspireret af Louise, til at lave et taknemmeligheds indlæg, Mit indlæg bliver dog lidt anderledes. Jeg vil prøve både at skrive hvad jeg er taknemmelig for og komme med tanker omkring det/hvorfor jeg sætter pris på det. Jeg ved ikke om det bliver til en serie af indlæg. Det må tiden vise, men jeg vil i hvert fald prøve :)

1. Solskin og blå himmel. Vi har været heldige at få et par dage med solskin og det kan jeg virkelig godt mærke på energikontoen. Solskin hjælper på energi og humør. Det kan man kun være taknemmelig for.

2. Min veninde Ida. Hun er simpelthen guld værd. Hun er der altid når jeg har brug for hende. Om det er fysisk eller bare via besked gør ingen forskel. Bare det at vide hun er der.

3. Mine Bose QC35 II. De gør altså offentlig transport en del nemmere. De blokerer de lyde, der for det meste giver mig sanseforstyrrelser. Tænk sig at man kan lave sådan et par hovedtelefoner. Ja de er dyre, men det er også den bedste gave jeg har fået/investering jeg har gjort mig længe.

4. Mine bedsteforældre. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem? De betyder bare alt!

5. Kransekage. Intet nytår uden kransekage! Jeg elsker kransekage, men min talje synes ikke så godt om det. Men jeg spiser det jo kun omkring nytår, så det går nok. En skønne dag vil jeg gerne lære at lave min egen kransekage.

6. Jeanette og hendes dejlige kommentarer. De kan virkelig live mig op, når dagene er triste og grå.

7. Min bullet journal. Jeg begyndte mit første spread i weekenden og det er så afslappende og det giver ro. Man kan jo selv bestemme hvad den skal indeholde. Jeg har tænkt mig at bruge den til at holde styr på aftaler, smerter, humør og gøremål. 

8. Malebøger. Det gode vejr har givet lejlighed til jeg har kunne farvelægge sider i mine malebøger. De giver virkelig ro i sindet og de kan stoppe rumination, så ens tanker ikke går i ring. Så jeg kan bryde fri af de dårlige tankemønstre.

9. Mine nye bøger. Dem fik jeg i forsinket julegave, af mine bedsteforældre. Jeg har allerede sat mig for at starte ‘Livet i Mumidalen’ her til aften. Jeg elsker de søde Mumitrolde og derfor kan den bog kun gøre mig glad i låget.

10. Min kat. Minea er en rigtig bølle og stadig lidt sky, men hun elsker at nusse og det gør mig glad. Selv på de dage hvor jeg har det værst, kan hun gøre alting bedre, ved bare at være der.

Det blev en lidt kort liste denne gang, men jeg skal lige i gang og jeg er sikker på listerne nok skal blive lidt længere med tiden. Jeg kan klart anbefale andre at lave den her slags lister. Om du skriver dem på en blog eller bare i et Word-dokument, så vil det klart være en befriende oplevelse. 

Som vanen tro vil jeg vise hvad jeg har fået i julegave. Nogle vil måske se det, som at prale, men det er bestemt ikke det der er meningen. Jeg elsker at læse om hvad andre har fået i julegave. Jeg synes det er vildt fascinerende at se man kan være ret ens, men ønske sig vidt forskellige ting. Jeg kan sagtens få en hel dag til at gå med at læse blogs, hvor andre viser deres gaver frem :D

Jeg var så heldig at få et tilskud, til disse hovedtelefoner, af mine forældre. Jeg har længe gerne ville have dem, men prisen har afskrækket mig. Så tilskuddet betød rigtig meget og min far og jeg valgte at købe dem, så jeg havde noget at pakke ud. Jeg glæder mig til at rode med dem og så glæder jeg mig til at se om det kan gøre en forskel, for mig, at de har Active Noise Cancelling.

Malebogen og Peter Plys bog er fra mine forældre (og kæledyr). De er vist lidt en blanding af julegaver og adventsgaver, da 4. søndag i advent jo ramlede sammen med juleaften :P
Peter Plys bogen er fra The Folio Society og jeg har sukket efter den lige siden jeg fik et nyhedsbrev om, at den ville udkomme i efteråret. Jeg har først bog, som jeg faktisk fik til jul, sidste år. Så nu matcher de og jeg kan vente i spænding og se om de udgiver bog nr. 3 til næste år :D

Harry Potter sengesæt er også fra mine forældre. De må have købt det imens vi var i Berlin, fordi jeg kan se det er fra Primark. Åh hvor jeg glæder mig til at sove med det!

Huen er fra mine forældre (Jep, de forkæler mig en hel del). Den har fleece for nederst, i kanten, så den virkelig kan varme ører og pande. Det er altså smart!
Hyggesokkerne er fra min mormor og morfar. Jeg har en del hyggesokker efterhånden, men man må aldrig gå ned på hyggesokker. De er så gode til når man har iskolde tæer og ikke kan få varmen under dyne/tæppe.

De her to bøger er begge fra min mormor og morfar. Jeg er utrolig glad for dem, da jeg har haft lyst til at læse dem siden BogForum. Jeg hørte Anna Neyes oplæg inden Adam Silvera gik på scenen og det skabte et brændende ønske om at læse den bog og det samme, da jeg fik hørt Daniels oplæg. Nu ligger de øverst i bunken over bøger, som jeg må læse i 2018!

Boksen med alle afsnit af Rejseholdet fik jeg af min gudfar. Åh det har jeg sukket efter i årevis. Nu behøver jeg ikke være afhængig af DR og deres hang til at vise tilfældige episoder! Biler 3 er fra min mormor og morfar, så nu kan jeg afholde Biler-maraton, da jeg er den lykkelige ejer af alle 3 film. Lilo & Stitch er fra mine forældre. Jeg samler på Disney film, men de er svære at få i fysiske butikker, med mindre de er nye… Jeg har nu film/serie materiale til hele nytårsdag :P

Den elektriske fodfil er fra min mors tante og onkel. Den tror jeg mine hæle bliver rigtig glade for. Gavekortet vandt jeg, til den årlige familie julefrokost. Jeg var, for første gang, den heldige, der slog en 6’er først. Vi rafler og når vi har ramt en 6’er må vi snuppe en gave og så er vi ude af legen. Det synes jeg egentlig er meget bedre end traditionel pakkeleg :)
Armbåndet, men mit stjernetegn er igen fra mine forældre. Det er bare så fint og lige min stil.

Sidst, men ikke mindst, har jeg fået en jakke af mine forældre, da min gamle efterårs/vinterjakke er gået i stykker. Den har jeg fået lov til at bruge, så den blev ikke pakket ind. Derudover fik jeg 500 kr af min mormor og morfar, da de ikke havde nået at finde en sidste gave til mig. Det synes jeg var rørende. Så mange gaver behøvede de slet ikke at give mig. Jeg vandt også en mandelgave, den viste sig at indeholde mini skildpader – MUMS!

Har I fået nogle gode gaver? Hvordan var jeres juleaften?

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst viste mine kreationer frem, men nu er det tid igen og jeg håber i tager godt imod de små farvelægninger :D

adult_colouring5

Jeg indrømmer det allerede inden jeg skriver videre – Jeg er vild med Johanna Basford og hendes malebøger. Netop derfor har jeg også bestilt hendes nyeste malebog, Magical Jungle. Udover den røg der også en dag-til-dag “malekalender”. Jeg har kigget på den kalender i lang tid og besluttede mig for at bestille den når nu jeg alligevel skulle betale shipping for en bog til min veninde. Kalenderen “tvinger” dig til at afsætte tid til at male. Det er ret afstressende at male i malebøger, så det er jo genialt at man kan have en kalender, som man kan male i :)

2017_calendar1 2017_calendar2 magical_jungle1 magical_jungle2

Begge ting er købt på amazon.co.uk :)

Jeg elsker at male i mine malebøger og jeg vil så gerne dele mine resultater, derfor er det nu blevet til en permanent del af min blog. Jeg håber bare at I bare vil ignorere de manglende kunstneriske evner ;)

adult_colouring1 adult_colouring2 adult_colouring3

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark