I dag starter Spektrum Readalong ovre på instagram. Jeg har tænkt mig at deltage, så jeg kan få læst dem for allerførste gang. Tænker det er en god og sjov måde at få læst bøgerne på. Man kan læse i et still og roligt tempo og det glæder jeg mig til. Det giver også tid til at skrive noter og rigtig fordybe sig i bøgerne. 

Jeg glæder mig til at læse Spektrum 1-4 af Nanna Foss. Har ejet de tre første bøger, i den gamle udgave, i længere tid end jeg vil indrømme. Jeg ved jeg vil elske bøgerne, men har bare aldrig rigtig fået taget mig sammen til at få læst dem. Men nu skal det være!

Deltager I? Læser i dem for første gang eller genlæser I?

For ca. 5 måneder siden købte jeg et aktivitets-armbånd, fra Huawei, til min mormor. Hun har længe gerne ville have sådan et, så det kan motivere hende til at gå noget mere og det gør det i den grad. Hun er vildt glad for armbåndet og derfor har hun givet mig et. Så nu har hele familien et, fordi min mor har fået et af min far og han har selv købt et til sig selv. Det kan en hel masse og er klart pengene værd.

– Det tæller din skridt og distance.
– Det kan holde batteri i op til 9 dage.
– Det har en quick release knap, så man hurtigt kan få det af.
– Det er vand- og svedtæt.
– Det har pulsmåler.
– Det kan overvåge din søvn og komme med tips til hvordan du får en bedre søvnkvalitet.

+ en masse andre features.

Til prisen (299 kr. på tilbud, 349 kr. normalt) kan det mere end forventet. Samtidig er det pænt at se på.
Jeg har fået det i Sakura Pink, samme som min mor og mormors. Det er en skøn rosa nuance, som passer godt til både min mor, mormor og mig. Det kan også fås i en gråsort farve, hvis nu rosa ikke lige er en.
Har I et armbånd, som kan tracke jeres aktivitetsniveau? I så fald, hvilket har I så?

Jeg var for sent ude da første oplag af UK hardback-udgaven og gik derfor glip af de smukke bøger med sorte kanter. Jeg var dog tidsnok ude, da Illumicrate fik gentrykt de første 2 bøger, men så stod jeg lidt i en kattepine, fordi den tredje og sidste bog med sorte kanter var ikke til at støve op til en fornuftig pris. Jeg har noget med at bøger gerne skal matche og derfor græd jeg lidt ved tanken om ikke at kunne få den tredje bog til at passe til de første 2 bøger.

Jeg var dog pludselig så heldig, at en amerikansk veninde ville sætte sin til salg og så slog jeg til. Hun forlangte nemlig ikke mere end købsprisen + shipping. Jeg frygtede dog bogen var gået tabt, indtil hun pludselig skrev, at den var ankommet til Danmark. Så efter godt og vel 9 uger, blev trilogien samlet og efter flere måneder kan jeg nu vise dem frem.

Jeg synes jo som sagt selv de er smukke, men hvad synes I?

Skizotypi og borderline af Peter Handest, Lennart Jansson og Jan Nielsen, er henvendt til både patienter, pårørende og fagpersonale. Psykiatrifonden har formået at få udgivet en meget vigtig bog, som virkelig kan oplyse en om diagnoserne og forskellene. De har faktisk udgivet et hav af vigtige bøger. 

Jeg har læst bogen med henblik på at blive klogere på min diagnose (skizotypi) og klogere blev jeg i hvert fald. Jeg skippede delene, som udelukkende omhandlede borderline, men læste selvfølgelig delene hvor diagnoserne sammenlignes. 

Vidste I f.eks. at de to diagnoser tidligere blev kaldt grænsepsykoser? Hvis ikke, så ved I det nu.

Skizotypi og borderline bliver ofte forvekslet med hinanden, selvom de har nogle meget skarpe kontraster.

Skizotypi blev i 1953 omtalt for første gang. Diagnose blev optaget af amerikanerne i 1980, som en personlighedsforstyrrelse, imens den først blev optaget i ICD-10 i 1994. I ICD-10 er skizotypi dog en psykisk sygdom og ikke en personlighedsforstyrrelse.

Jeg kunne blive ved med at beskrive bogen, men dette skal ikke være en boganmeldelse, det skal bare være en anbefaling. Så har du interesse i psykiske lidelser/personlighedsforstyrrelser, er denne bog virkelig god og informerende. Den kommer omkring alt ved de to diagnoser og er skrevet i sprog alle kan forstå.

Sidste mandag var mine forældre, min mormor og jeg i Knuthenborg Safaripark. Det var vores gave til min mormor, i anlednings af hendes 90-års fødselsdag. Hun har nemlig ikke været der siden jeg var omkring 10 år gammel, så det var en stor oplevelse for hende. Vi fik set de 4 pensionerede cirkuselefanter, som har fået et kæmpe areal, hvor de bare kan være det de er, nemlig elefanter.

Vi fik også set deres tigere, som for en gangs skyld var ret aktive. Eller det var de i hvert fald anden gang vi kørte ind til dem. Ulvene var dovne og lå og sov, så dem fik jeg ingen gode billeder af. Girafferne var, som altid smukke og sjove. Næsehornene var også dovne, i varmen og lemurerne var aktive og ret nærgående. En af dem besluttede sig for at slikke på min ene sko. Hvad meningen var med det, kommer jeg nok aldrig til at forstå.

Alt i alt var det en fantastisk tur og vejret var virkelig med os. Højt solskin fra vi kom til vi forlod parken igen.

Her får i nogle billeder fra turen: