Tilbage i november startede jeg i virksomhedspraktik hos Fountain House inde i København. Det er en nærmest tvungen praktik fra kommunens side, da der skal forelægge et prøvning af min arbejdsevne inden man eventuelt kan forlænge mit ressourceforløb. Men ikke desto mindre er jeg rigtig glad for at være der. Kommunen har virkelig forstået at sende mit et sted hen, hvor jeg føler jeg kan bidrage med noget fornuftigt. Men det burde ikke komme bag på mig, når netop Fountain House er et sted hvor psykisk sårbare kan finde fodfæste igen.

Min praktik er sat til at udløbe i ultimo februar, men min kommune arbejder på at få den forlænget. Den skulle gerne forlænges så der er tid for mig at stige i timeantal, indtil vi rammer de gyldne 10 timer, om ugen, som er målet med praktikken. Kan jeg arbejde i 10 timer om ugen, så virker det realistisk at jeg kan studerer og det vil jeg mægtig gerne. Så vi krydser lige fingre for at 10 timer om ugen ikke bliver for meget!

Jeg må dog indrømme, at selvom jeg er glad for min praktik, så suger dem også den masse energi ud af mig. Men det er vist meget almindeligt, når man lige pludselig skal være social og udfører noget arbejde, som andre er afhængige af. Det forklare også lidt hvorfor jeg ikke har været, så aktiv, som jeg ellers havde planlagt. Jeg havde en masse planer for indlæg, men de gled lidt ud i sandet grundet manglende energi. Men nok om det. Nu tager vi en ny start på bloggen og så håber jeg praktikken snart stopper med at suge al energi ud af mig.

 

Jeg have fødselsdag for en uge siden og på trods af alt det her Covid-cirkus, formåede jeg at have en rigtig god dag. Den startede ud med morgenmad hos min mormor, derefter hjem og spille lidt Pokémon GO inden den stod på aftensmad hos min mormor.

Selvom jeg ikke fik fejret med hele familien, så fik jeg da fejret dagen på en god måde. Jeg var også heldig at få en god portion gaver, som alle var helt fantastiske. I får, som jeg før har gjort det, nogle billeder af gaverne.

Makeup-børsterne er fra min kæledyr aka mine forældre. Jeg trængte virkelig til nogle nye og flere end dem jeg har nu. De her kommer i et smart rejsehylster.

Denne lyserøde fyrfadsstage er fra min yndlings bamse, Teddy, eller rettere fra min mormor. Jeg har i forvejen en i hvid, sort og grå, så jeg blev helt vild glad for gaven. Nu har jeg så 4 stager og de er simpelthen bare så flotte. De giver et godt lys, sådan et rigtig hyggeligt lys, som man har behov for her i de mørkere tider.

Mine forældre overraskede mig totalt med dette fine Pandora armbånd. Det er i rosa guld og der hørte endda to charms med. Det ene er Marie fra Aristocats og det andet er Jack Skellington fra The Nightmare Before Christmas.

De her 3 bøger er alle fra min mormor. ‘Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven’ giver virkelig mange gode barndomsminder. Den udgave jeg har er så slidt, at den ikke kan hænge sammen mere. Du kan overhovedet ikke læse i det, så den bog var virkelig tiltrængt. Den øverste bog er udkommet i en 100-års jubilæums udgave med alle bøger samlet i en og da jeg aldrig har læst dem, synes min mormor det var på tide og gav mig derfor den nye jubilæums udgave. ‘Mumitrolden – De tre sidste romaner’ har nu færdiggjort min samling af de 9 romaner af Tove Jansson, så den bog blev jeg også rigtig glad for.

Derudover har min mormor givet mig en dyb tallerken fra Royal Copenhagen, fra deres Mega Rose jubilæums stel. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den, men smuk er den. 

Jeg er rigtig blevet forkælet og det sætter jeg enorm stor pris på!

For ca. 5 måneder siden købte jeg et aktivitets-armbånd, fra Huawei, til min mormor. Hun har længe gerne ville have sådan et, så det kan motivere hende til at gå noget mere og det gør det i den grad. Hun er vildt glad for armbåndet og derfor har hun givet mig et. Så nu har hele familien et, fordi min mor har fået et af min far og han har selv købt et til sig selv. Det kan en hel masse og er klart pengene værd.

– Det tæller din skridt og distance.
– Det kan holde batteri i op til 9 dage.
– Det har en quick release knap, så man hurtigt kan få det af.
– Det er vand- og svedtæt.
– Det har pulsmåler.
– Det kan overvåge din søvn og komme med tips til hvordan du får en bedre søvnkvalitet.

+ en masse andre features.

Til prisen (299 kr. på tilbud, 349 kr. normalt) kan det mere end forventet. Samtidig er det pænt at se på.
Jeg har fået det i Sakura Pink, samme som min mor og mormors. Det er en skøn rosa nuance, som passer godt til både min mor, mormor og mig. Det kan også fås i en gråsort farve, hvis nu rosa ikke lige er en.
Har I et armbånd, som kan tracke jeres aktivitetsniveau? I så fald, hvilket har I så?

Sidste mandag var mine forældre, min mormor og jeg i Knuthenborg Safaripark. Det var vores gave til min mormor, i anlednings af hendes 90-års fødselsdag. Hun har nemlig ikke været der siden jeg var omkring 10 år gammel, så det var en stor oplevelse for hende. Vi fik set de 4 pensionerede cirkuselefanter, som har fået et kæmpe areal, hvor de bare kan være det de er, nemlig elefanter.

Vi fik også set deres tigere, som for en gangs skyld var ret aktive. Eller det var de i hvert fald anden gang vi kørte ind til dem. Ulvene var dovne og lå og sov, så dem fik jeg ingen gode billeder af. Girafferne var, som altid smukke og sjove. Næsehornene var også dovne, i varmen og lemurerne var aktive og ret nærgående. En af dem besluttede sig for at slikke på min ene sko. Hvad meningen var med det, kommer jeg nok aldrig til at forstå.

Alt i alt var det en fantastisk tur og vejret var virkelig med os. Højt solskin fra vi kom til vi forlod parken igen.

Her får i nogle billeder fra turen:

Min fredag var noget af en rodet affære, i hvert fald humørmæssigt. Humøret gik op og ned, som en yoyo.

Jeg begyndte min fredag med at have et telefonmøde med min sagsbehandler og det var sgu ikke nogen sjov oplevelse. Mødet blev det første eneste og sidste møde, fordi jeg skal endnu en gang have en ny sagsbehandler. Sagsbehandleren talte til mig i en hård tone, ja hun nærmest talte ned til mig. Jeg fik ikke et ord indført, hun tromlede mig ned og så fik hun sagt, imellem linjerne, at jeg bare skal tage mig sammen. Mødet tog i salt 11 minutter, hvilket er under al kritik og hun var decideret led. Har aldrig i mit liv mødt så hård og nedladende sagsbehandler. Hun burde seriøst ikke arbejde med mennesker!

Mødet mundede ud i, jeg skulle uploade et CV, på jobnet, som jeg allerede havde gjort i foråret og så skal jeg åbenbart i arbejdsprøvning og kan jeg ikke klare 10 timer ugentligt, ja så kan kommunen ikke se mig gennemføre en uddannelse. Jamen tak for det, det var jo super motiverende og specielt måden hun fik sagt det på. Grunden til arbejdsprøvningen er åbenbart, at ellers kan jeg ikke få forlænget mit ressourceforløb, hvis nødvendigt. Det er noget, som ALDRIG er blevet nævnt for mig før. Tænk at man i 3,5 år ikke har nævnt det overhovedet. Man har tværtimod sagt, at det skulle jeg ikke bekymre mig om…

Jeg har intet imod en arbejdsprøvning, men det skal sgu give mening og de kan værsgo’ få lov til at hjælpe mig med at finde et sted. Der vil min angst simpelthen gå ind og forhindre mig i selv at gøre det. Er spændt på om de overhovedet har tænkt på det. Tror ærlig talt ikke den sagsbehandler har sat sig ind i min sag og det gør mig rasende!

Men nok om det.

2 timer efter telefonmødet, kom min bostøtte og hentede mig, så vi kunne komme ud og gå en tur i naturen. Det gjorde mig så godt og hjalp gevaldigt på humøret og det hjalp også, at hun mente mødet var helt ude i hampen. Sådan et møde skal tage 30-60 minutter og borgeren (mig) skal have mulighed for at få et ord indført. Dertil havde min bostøtte aldrig hørt om de ting sagsbehandleren nævnte omkring arbejdsprøvning og minimumsantallet af timer.

At få luftet sine frustrationer er altid godt og min bostøtte er simpelthen så fantastisk og forstående og det er bare guld værd når sådan noget sker.

Senere besøgte jeg min mormor og det giver altid god energi.

Jeg håber I andre havde en bedre fredag og jeg håber jeres weekend har været dejlig.