For en uge siden var jeg til koncert i Pumpehuset med Regitze. ONE OK ROCK spillede og planen var egentlig jeg skulle have haft min far med, men den plan ændrede sig, da jeg så at Regitze havde markeret sig, som interesseret til deres FB event. Hun ankom på selve koncertdagen og vi brugte så en del timer i København, inden koncerten. Det var super hyggeligt og jeg hyggede mig enormt.

Da vi stillede os i køen, for at blive lukket ind, var der en eller anden idiot, som havde formået at få køen til at slange sig ud på vejen… Der var ellers et rigtig fint fortov, men det blev ikke brugt…

Selve koncerten startede med Crown The Empire. Det var ikke nogen særlig god oplevelse og det kunne ses på rigtig mange koncertgengærer. Det var ikke nogle nydelse, men det var forholdsvist hurtigt overstået. Vi ventede ikke længe på, at OOR gik på scenen og hold nu fast de spiller godt live! Super god energi, fed lyd og jeg elskede at vokalerne bragede igennem musikken, så man faktisk kunne hører hvad der blev sunget!

Dog var det en smule sært, at for hvert nummer der gik blev lyset slukket på scenen, men blev hurtigt tændt igen når næste sang blev spillet. Noget andet sært var en lang pause uden melodi, hvor de stod på scenen. Men det er vel en del af showet og fred være med det :)

Setlisten:

1. Bombs Away
2. Taking Off
3. Clock Strikes
4. Bon Voyage (Japanese version)
5. Bedroom Warfare (English version)
6. I Was King (English version)7.
7. Hard to Love
8. Take What You Want
Jam Session
9. The Beginning
10. Jaded
11. Mighty Long Fall (English version)
12. We are (English version)

Encore:
13. American Girls

Min tur til Berlin var planlagt omkring en koncert med HIM. Det finske band meddelte nemlig tidligere i år, at de ville stoppe nu og derfor gik de på en “farewell tour”. Da jeg læste det vidste jeg bare, at det var noget jeg ikke kunne gå glip af. Jeg startede med at lytte til dem da jeg var omkring de 13 år gammel, men har ikke oplevet dem live, indtil nu. Så det her blev en “once in a lifetime” oplevelse. Det var første, eneste og sidste gang jeg fik set dem spille live og det var virkelig en følelsesladet oplevelse. 

Min mor (ja hun var med) og jeg ankom til spilletstedet ca. 9 minutter efter dørene var åbnet. Der havde ikke været særlig meget info omkring koncerten og det irriterede mig grænseløst, men det glemte jeg lidt, da vi stod i køen. Der kom så et andet irritationsmoment… Jeg har ALDRIG oplevet, at det har taget så lang tid at blive lukket ind før. Det tog næsten 1 time og det synes jeg er helt uacceptabelt. Meget af denne ventetid kunne vær undgået, hvis der havde været mere info. Jeg blev virkelig rasende, da jeg fandt ud af vi kunne være kommet hurtigere ind, da vi havde små tasker med. Det fik vi at vide, da vi var næsten ved indgangen… Havde det ikke været en idé at fortælle det til folk længere nede i køen?!

Men nuvel vi kom ind, vi fik købt os noget vand og så gik der ikke længe før koncerten startede og hold nu op en fest det var. De spillede alle deres klassikere og publikum var super tændte. Jeg har kun de 2 billeder jeg viser her, da jeg ikke vidste om jeg måtte have kamera med og en iPhone tager bare ikke særlig gode koncertbilleder med mindre man står tæt på. 

Jeg er virkelig ked af ikke at have oplevet dem før, men jeg nåede det inden HIM blev begravet. Og det var enormt dejligt at have min skønne mor med :D

Setlisten:

1. Buried Alive by Love
2. Heartache Every Moment
3. Your Sweet Six Six Six
4. The Kiss of Dawn
5. The Sacrament
6. Tears on Tape
7. Rip Out the Wings of a Butterfly
8. Gone With the Sin
9. Soul on Fire
10. Wicked Game
11. Killing Loneliness
12. Poison Girl
13. Bleed Well
14. Heartkiller
15. It’s All Tears (Drown in This Love)
16. Razorblade Kiss
17. Join Me in Death
18. Sigillum Diaboli
19. In Joy and Sorrow
20. Right Here in My Arms
21. The Funeral of Hearts

Encore:
22. Rebel Yell
23. When Love and Death Embrace

I onsdags var jeg inde og se Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Det er vist noget med, at det er første gang siden 1978, at de har gæstet København. Den gang spillede de i Store Vega, Min far og jeg ankom ret tidligt, da Live Nation skrev i info mailen, at man skulle møde op i god tid, da det godt kunne tage en time eller mere at komme ind. Den mail var der vist ikke mange, der havde læst, fordi da vi ankom kvart i 6 var der næsten ingen mennesker. Vi stillede os i kø og blev lukket ind før tid. At komme ind foregik gnidningsfrit og vi fandt hurtigt det afsnit vi skulle sidde ved. Der var dog lukket af, fordi der var et soundcheck for VIP gæster. Mener man kunne tilkøbe det til sin billet, men gæng mig ikke op på det. Vi kunne i hvert fald hører Adam Lambert synge, så der må have foregået noget specielt.

Vi fik os noget at drikke og ventede så på vores afsnit blev åbnet. Da vi havde drukket færdig købte vi vand og fandt os til rette på vores pladser. De var overraskende gode i forhold til prisen. Vi kunne se alt og vi havde de yderste sæder. Det var altså bare luksus. Også selvom vi måtte rejse os en del gange, fordi folk jo skulle på plads.

Queen + Adam Lambert gik stort set på til tiden og det så ud til at folk var nået ind og så alligevel ikke. Jeg så en del, der ledte efter deres pladser i ren panik. Så kunne de jo være kommet i god tid, som den email tydeligvis sagde!

Selve koncerten var bare helt igennem fantastisk. De fyrede den max af og virkede virkelig oplagte. Jeg vil dog give Gaffas anmelder ret i det med, at de missede et par chancer til at få publikum med, men det var ikke noget, som ødelagde oplevelsen for mig. De spillede både kult-sange, som “I Want It All”, men også mindre kendte sange, så som “Hammer to Fall”. Jeg synes virkelig det er imponerende, at de gamle mænd i Queen stadig kan følge med. Og det er altså også bare genialt, at de har fået fat i en så dygtig sanger, som Adam Lambert. Nej han bliver aldrig Freddie, der var kun en Freddie, men han gør det fandens godt!

Setlisten:

1. We Will Rock You (teaser)
2. Hammer to Fall
3. Stone Cold Crazy
4. Tie Your Mother Down
5. Another One Bites the Dust
6. Fat Bottomed Girls
7. Killer Queen
8. Don’t Stop Me Now
9. Bicycle Race
10. I’m in Love With My Car
11. Get Down, Make Love
12. I Want It All
13. Love of My Life (Brian May)
14. Somebody to Love
15. Crazy Little Thing Called Love
16. Drum Battle
17. Under Pressure
18. A Kind of Magic
19. I Want to Break Free
20. Whataya Want From Me
21. You Take My Breath Away
22. Who Wants to Live Forever
23. Last Horizon
24. Guitar Solo
25. Radio Ga Ga
26. Bohemian Rhapsody

Encore:
27. Day-Oh
28. We Will Rock You
29. We Are the Champions
30. God Save the Queen

Jeg var i lørdags til PVRIS koncert med min far. Det foregik i Pumpehuset og det er et spillested jeg er ret vild med. De har ikke altid den bedste lyd, men det er bare hyggeligt og så ligger det dejligt tæt på en togstation, hvilket jo betyder at det er nemt at komme til og nemt at komme hjem fra. Jeg havde jo været til BogForum tidligere på dagen og det betød også jeg var temmelig presset på tid, men vi nåede det i fin stil. København var fyldt med glade fodboldfans, fordi Danmark jo skulle spille imod Irland samme aften.

Dørene åbnede lidt over 18 og vi kom ret hurtigt ind og fik smidt vores jakker i garderoben. Den er ikke på tvungen, men det er lidt bøvlet at gå til koncert med sit vinterovertøj i hånden. Omkring kl. 18:35 gik supportbandet/opvarmningen på. De hedder Vukovi og jeg havde ærlig talt aldrig hørt om dem, men jeg blev glædeligt overrasket. De var super gode, men det var lidt en skam at forsangerens vokal forsvandt i musikken. De færdiggjorde deres set omkring kl. 19:10 og så skulle vi jo bare vente på hovednavnet – PVRIS.

Ventetiden føltes lang, men det var den overhovedet ikke. Tror klokken var 19:40, da de gik på. Jeg var skeptisk i forhold til om Lynn Gunns vokaler ville forsvinde, som med Vukovi, men det behøvede jeg ikke at være. Hendes vokaler bragede igennem og wow! Hun synger simpelthen bare så fandens godt og så er hun lidt af en multitalent. Hun spiller guitar, klaver, synger og nu spiller hun også trommer. De havde indlagt 2 tromme battles imellem deres regulære trommeslager og Lynn i deres set. Det var seriøst noget af det fedeste jeg længe har oplevet og jeg fortryder lidt af jeg ikke fik filmet det…

Setlisten:

1. Heaven
2. St. Patrick
3. Smoke
4. Half
5. Holy
6. You and I
7. Same Soul (stripped down)
8. What’s Wrong
9. Winter
10. Separate
11. Anyone Else
12. My House

Encore:
13. No Mercy

Koncerten sluttede lidt før kl. 21. Det er seriøst første gang jeg har oplevet det. Normalt slutter koncerter sent, men ikke denne gang og gud hvor ville jeg ønske det blev trenden. Det var så lækkert er være hjemme inden midnat! 

Første punkt på programmet lørdag var Daniel Svensson i samtale med Tonny Vorm. Det havde både min mor og jeg set meget frem til. Han måtte  tage den solo, da Tonny ikke var nået frem. Sådan kan det jo gå og jeg må indrømme at jeg foretrak dette. Ingen spørgsmål og han fik bare lov til at fortælle hele sin historie og hvorfor det f.eks. havde været vigtigt for ham at skrive bogen – ‘Der er kun dage’. Til sidst fik folk lov til at stille spørgsmål og fordi bogen endnu ikke er udkommet kunne den ikke signeret, men så fik man til gengæld en mulighed for at få en snak med ham. Det var nok årets højdepunkt. Han er så fantastisk og enormt sympatisk. 

Fun fact: Jeg spillede håndbold med Daniels lillesøster, som barn/teenager og han trænede mit hold i faldtræning (jeg lærte det aldrig!). 

Det var meningen at jeg skulle have hørt Anna Ekberg duoen tale om ‘Kærlighed for voksne’, men igen var der alt for mange mennesker. Men jeg fik da signeret mit eksemplar, så lidt fik jeg da ud af det :P

Næste punkt var Ghita Nørby læse op fra ‘Den Lille Prins’. Det var bare et must og derfor vendte vi også snuden mod L&R standen godt en time før hun skulle på. Vi ville nemlig sikre os en plads. Vi fik ikke jordens bedste pladser. Faktisk sad vi med ryggen til, men det gjorde oplevelsen meget bedre. Så kunne vi bedre lytte. Inden Ghita Nørby gik på oplevede vi også Jes Dorph, der var i samtale med Geo. Det var virkelig en munter oplevelse.

Derefter gik vi bare rundt, fik os noget frokost og sad og slappede af. De næste punkter var signering med Paula Hawkins, for min mor og for mig stod den på Adam Silvera, på Tranescenen 2 og efterfølgende signering.

Jeg havde ikke jordens bedste plads, men jeg kunne da se ham! Og lad os så lige tale om den der Adam Silvera signering… Den var for vild og havde det ikke været for Regitze, så havde jeg nok ikke nået den! Køen var jo fuldstændig vanvittig, men til al held stod vi nogenlunde langt fremme og jeg nåede den. Jeg fik endda en lille snak med ham omkring alder og YA-genren. Jeg fik også leget fotograf for min veninde.

Derefter gik turen hjemad, jeg havde nemlig været så super smart at købe billetter til en koncert med PVRIS uden først at tjekke om datoen clashede med andet. 

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark