Brownie med hindbær/cheesecake swirls

Ingredienser

Brownie:

150 gram smør
150 gram sukker
150 gram mørk chokolade (Jeg brugte Callebaut)
3 æg
1/4 tsk salt
75 gram hvedemel
50 gram hakket lys chokolade eller valnøddekerner

Cheesecake:

200 gram flødeost, ikke light
1 æg
1 tsk vaniljesukker
50 gram sukker

Hindbærpuré:

175 gram friske/frosne hindbær
1 spsk sukker

Fremgangsmåde

Brownie:

1. Tænd ovnen på 175°C
2. Smelt groft hakket chokolade sammen med smør og sukker, i en gryde ved svag varme
3. Tag gryden af varmen og hæld massen over i en stor skål
4. Pisk de 3 æg i, et ad gangen.
5. Bland mel, salt og chokolade/valnøddekerner og vend det i dejen.
6. Hæld dejen i en smurt form efter eget valg. Jeg brugte en springform på  24 cm

Cheesecake:

7. Pisk flødeost sammen med æg, vaniljesukker og sukker, til ensartet og cremet masse.
8. Hæld over browniedejen

Hindbærpuré:

9. Skyl dine hindbær, hvis friske ellers hælder du bare bærrene i en gryde sammen med sukkeret
10. Kog i ca. 5 minutter
11. Fordel over cheesecake og browniedejen.
12. Tag en kniv og træk den igennem alle tre lag, så du får en form for marmorering

13. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 35 minutter, ved 175°C.

14. Lad kagen køle helt af, inden du skærer den ud.

 

Min mormor fyldte 90 i sidste uge og det skulle fejres. Både på selve dagen, men også i weekenden. Hun havde nemlig fødselsdag en torsdag, så vi samlede vores lille familie om lørdagen. En fødselsdagsfejring er ikke det samme uden kage, så derfor var jeg gået i køkkenet et par gange for at forberede kagerne og så pynte dem på selve dagen.

Min mormor havde bestilt en moussekage og dertil besluttede jeg mig for at bage en talkage og småkager. Moussekagen indeholder en bund med hvid chokolade, en hindbærmousse og en citronmousse. Dertil kommer en glaze med hvid chokolade og pynt. Pynten består i denne omgang af hindbær, små marengskys, købt pynt i sort, guld og til sidst guldstøv.

Talkagen har en brownie-bund og den er pyntet med en flødeskum, da min chokoladecreme ikke ville størkne. Dertil kommer der pynt i form af bær, små stykker af 4 forskellige chokolader fra Callebaut, marengskys og bronzestøv. De 4 chokolader er små prøve-plader, købt hos BageBixen.

Det var lidt udfordrende at tage billeder af kagerne, så det her var det bedste jeg kunne gøre.

Opskrifterne er taget fra diverse sider, så jeg har lavet en liste, som I får her:

Bund med hvid chokolade
Hindbærmousse
Citronmousse
Glaze
Talkage
Småkager

 

Det er slut december og det betyder jeg, som traditionen tro, viser årets julegaver frem. Denne type indlæg minder mig om hvor heldig og taknemmelig jeg er for min familie og venner!

Julen 2019 var en super tid. Den var bedre end jeg havde turde håbe på. Tingene har været lidt svære, men fik alligevel hygget en del og juleaften var en hyggelig aften fyldt med latter, god mad, godt selskab og fine gaver. Jeg nyder at se andre blive glade for det man har købt til dem i julegave. Der er bare noget helt specielt ved at give gaver til andre. Dette indlæg kommer dog til at indeholde de julegaver jeg har fik.

Jeg blev igen, igen blevet forkælet med lækre ting. Alt fra bøger til makeup. Min familie har virkelig formået at give mig nogle helt fantastiske gaver. Der mangler 2 ting, som jeg ikke fik taget billeder af. Den ene er en ekstra Bezzerwizzer brick og den anden er en Stjerne Riflet middagstallerken fra Royal Copenhagen. Den ekstra Bezzerwizzer brick er fra mine forældre og den fornemme tallerken er fra min mormor. 

Huen og de to neglelakker er fra mine forældre (og kæledyr). Det er halskæden, på billedet nedenunder, også. Jeg blev virkelig overrasket over den fine halskæde. Den er så smuk og sidder perfekt på min hals!

Disney-filmene er fra min mormor. Bernhard & Bianca – SOS fra Australien er bare en skøn film og jeg er spændt på om Big Hero 6 er så god, som folk siger den er. Den virker i hvert fald ganske humoristisk.

Mine forældre overraskede mig med en Apple Pencil. De gav mig en ny iPad til min 30-års fødselsdag og nu fuldendte de gaven med den pencil. Jeg glæder mig enormt meget til at teste den og se hvad jeg kan få lavet med den. Mini øjenskyggepaletten er også fra mine forældre.

Mumikalenderen er fra min mormor. Jeg elsker de søde mumitrolde og så er denne vægkalender bare genial. Det er blevet lidt en tradition, at jeg får en af min momor (og tidligere også af min morfar) hvert år.

Kagerullen er fra mine forældre og den glæder jeg mig til at tage i brug når jeg skal bage en tærte i nærmeste fremtid. Den er perfekt til at rulle mørdej ud med!

De to nederste bøger er fra min mormor og den øverste er fra min gudfar. 3 bøger der alle har stået højt på min ønskeseddel.

De 3 Pandora charms er fra mine forældre. Det miderste charm med Mickey fik jeg i adventsgave, men inkluderede det alligevel på dette billede. Bagebogen er også fra mine forældre.

De 4 Bezzerwizzer bricks er fra mine forældre. De bliver et godt supplement, da jeg snart kan alle svarene på standard kategorierne i min udgave af spillet!

Jeg fik den nok lettere vanvittige idé at lave en kage, jeg aldrig har prøvet at lave før. Jeg lavede den her til nytår 2018/19, som dessert. Den tog flere dage og jeg vil bare forberede jer på at den er kompliceret og kan virke uoverskuelig, men hvis I følger det her trin for trin, så burde det være muligt at genskabe den. Dette er en moussekage bestående af en fudgy chokoladebund, hindbærgelé, appelsinmousse og glaze. Dertil har jeg pyntet den med mini marengskys, små hindbærmacarons, guldstøv og sukkerpynt (Dr. Oetker). Jeg erstattede dog smørcremen i mine macarons med hindbær ganache, 

Du bestemmer helt selv hvad du vil pynte med. Det kan være skovsyre, blomster, chokolade, osv.

Jeg håber I tør give jer i kast med denne kage. Man kan jo droppe pynten og bare lade den smukke glaze være pynt nok i sig selv.

Chokoladebund:

Ingredisenser:
150 g mørk chokolade
75 g smør
150 g sukker
3 æg

Fremgangsmåde:

Smelt den mørke chokolade og smørret i en skål over vandbad. Tag skålen af, og rør sukker i.
Pisk æggene let sammen, og rør dem i. Kom dejen i en springform (ca. 24 cm i diameter), med bagepapir i bunden.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 20-25 min.

Hindbær gelé:

Ingredienser:
2 dl hindbærsaft
3 blade husblas

Fremgangsmåde:

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm hindbærsaften op til kogepunktet. Tag gryden af varmen.
Klem husblassen for vand og rør den i den varme væske indtil det er opløst.
Fordel hindbær geléen i en form for rund form. Jeg brugte selv en dyb tallerken.
Lad den stå i køleskabet natten over, eller i fryseren i et par timer.
Læg nu den stivnede gelé ovenpå kagebunden.

Sæt en justerbar kagering, så den slutter tæt om bunden og derved også geleen.
Nu kan du gå i gang med appelsinmoussen.
More »

Vanen tro opsummerer jeg året der gik og fortæller, måned for måned, hvad bloggen indeholdt og hvordan livet er gået.

Januar:

I januar fik jeg delt et par opskrifter, bl.a. på en virkelig lækker pæretærte med marcipan. Jeg fik også delt lidt musik-anbefalinger i form af noget k-pop.

På den sidste dag i januar fik jeg skrevet en anmeldelse af Simon vs. The Homo Sapiens Agenda. Den kan I læse lige her, hvis det har interesse.

Februar:

Første blogpost i denne måned omhandlede det smertehåndteringskursus jeg gik på. Jeg blev enormt overrasket over hvor meget viden jeg egentlig fik. Jeg havde dog håbet på det kunne have hjulpet mig videre. Jeg fik også skrevet om min første session hos en psykolog. Det var i forbindelse med min behandling på smerteklinik.

Februar var også måneden hvor jeg blev udsat for en nerveledningsundersøgelse. Det vat enormt smertefuldt og lægen, der lavede undersøgelsen, var kold og havde en humor. Han forstod heller ikke ironi.

Jeg fik også skrevet en anmeldelse af bogen ’Queen of Geek’ af Jen Wilde, som I kan læse her,

Marts:

Her i marts holdt jeg en ufrivillig pause. Tingene blev bare for overvældende og jeg valgt at trække stikket for en stund. Jeg lavede dog en resumering af de ting, der var sket siden sidste blogindlæg.

Jeg fik delt en anbefaling af musikkunstneren Seinabo Sey. I kunne også læse min ”koncert anmeldelse” af Harry Styles i Royal Arena. Det var virkelig et brag af en koncert.

Det sidste jeg fik skrevet om i marts var omkring de fineste Harry Potter bogmærker. De er lavet af min favorit butik på Etsy.
More »

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark