I forgårs var jeg til en såkaldt rundbordssamtale med min læge og sundhedsfaglige mentor. Denne samtale skulle gerne sende mig videre i systemet og derved måske komme nærmere noget brugbar forklaring på hvorfor jeg har så mange smerter. Det er nemlig ikke kun min ryg, som gør hamrende ondt. Hele min krop gør ondt. Ikke på samme tid, det skifter sådan så det pludselig er en skulder og dernæst et knæ, der giver stærke smerter.

Inden samtalen gik i gang var det egentlig planen at vi skulle fokusere på min ryg. Men efter min læge læste op af de forskellige lægepapirer viste det sig at hun har fået alle konklusioner og derved også fået svaret “Man kan ikke gøre noget”. Det svar har jeg aldrig fået, men nuvel så må jeg jo holde mig til det. Man operere åbenbart ikke diskusprolapser i thorax (brystet) medmindre de/den giver fysiske symptomer i form af f.eks. tabt kontrol over ben eller blære. Det er jo så bare sort uheld for mig at min sidder i thorax delen af rygsøjlen. Havde den siddet i lænden havde man fikset den på baggrund af mit smertebillede. Jeg har også et par diskusprolapser i lænden, men de er ikke slemme. Det er den i thorax og den giver gener hver dag.

Men nok om det. Vi skiftede spor og efter lidt forklaring fra min side besluttede min læge at sende mig til en smertelæge, der har stor erfaring med behandling af smerter med TENS, medicinsk cannabis, etc.. Hun har dog omkring 1 års ventetid, hvilket er lang tid, men jeg er villig til at vente hvis det viser sig hun kan hjælpe!

Udover en henvisning til hende, har min læge også henvist mig til røntgen og ultralydsscanning af min højre skulder. Den volder mig en del problemer og da min læge gerne vil til bunds i mine smerter, har vi besluttet af tage et led ad gangen. På den måde bliver jeg ikke stresset og hun kan nemmere holde styr på det. Viser disse undersøgelser intet, så vil hun sende mig til udredning for fibromyalgi.

Jeg var ret nervøs for denne samtale, da jeg frygtede min læge bare ville sige hun heller ikke kunne gøre noget. Det var heldigvis ikke tilfældet og jeg er glad for vi sammen har fået lagt en ny plan. Det er en kæmpe lettelse at have en læge, der tager en alvorligt. Det er jo desværre ikke alle forundt.

Alt i alt var dagen i forgårs god og jeg føler mig ikke så tynget af frustrationer. Min læge lyttede til mig og synes også det var helt ude i hampen, at hun har fået en masse papirer, med konklusioner jeg ikke har set eller fået fortalt. Det er egentlig ret chokerende. Jeg er umuligt den eneste det her er sket for og det skaber jo bare en masse spørgsmål og frustrationer over situationer, som denne. Det er egentlig ganske uhørt, at det skal være sådan!