For ca. 5 måneder siden købte jeg et aktivitets-armbånd, fra Huawei, til min mormor. Hun har længe gerne ville have sådan et, så det kan motivere hende til at gå noget mere og det gør det i den grad. Hun er vildt glad for armbåndet og derfor har hun givet mig et. Så nu har hele familien et, fordi min mor har fået et af min far og han har selv købt et til sig selv. Det kan en hel masse og er klart pengene værd.

– Det tæller din skridt og distance.
– Det kan holde batteri i op til 9 dage.
– Det har en quick release knap, så man hurtigt kan få det af.
– Det er vand- og svedtæt.
– Det har pulsmåler.
– Det kan overvåge din søvn og komme med tips til hvordan du får en bedre søvnkvalitet.

+ en masse andre features.

Til prisen (299 kr. på tilbud, 349 kr. normalt) kan det mere end forventet. Samtidig er det pænt at se på.
Jeg har fået det i Sakura Pink, samme som min mor og mormors. Det er en skøn rosa nuance, som passer godt til både min mor, mormor og mig. Det kan også fås i en gråsort farve, hvis nu rosa ikke lige er en.
Har I et armbånd, som kan tracke jeres aktivitetsniveau? I så fald, hvilket har I så?

Min fredag var noget af en rodet affære, i hvert fald humørmæssigt. Humøret gik op og ned, som en yoyo.

Jeg begyndte min fredag med at have et telefonmøde med min sagsbehandler og det var sgu ikke nogen sjov oplevelse. Mødet blev det første eneste og sidste møde, fordi jeg skal endnu en gang have en ny sagsbehandler. Sagsbehandleren talte til mig i en hård tone, ja hun nærmest talte ned til mig. Jeg fik ikke et ord indført, hun tromlede mig ned og så fik hun sagt, imellem linjerne, at jeg bare skal tage mig sammen. Mødet tog i salt 11 minutter, hvilket er under al kritik og hun var decideret led. Har aldrig i mit liv mødt så hård og nedladende sagsbehandler. Hun burde seriøst ikke arbejde med mennesker!

Mødet mundede ud i, jeg skulle uploade et CV, på jobnet, som jeg allerede havde gjort i foråret og så skal jeg åbenbart i arbejdsprøvning og kan jeg ikke klare 10 timer ugentligt, ja så kan kommunen ikke se mig gennemføre en uddannelse. Jamen tak for det, det var jo super motiverende og specielt måden hun fik sagt det på. Grunden til arbejdsprøvningen er åbenbart, at ellers kan jeg ikke få forlænget mit ressourceforløb, hvis nødvendigt. Det er noget, som ALDRIG er blevet nævnt for mig før. Tænk at man i 3,5 år ikke har nævnt det overhovedet. Man har tværtimod sagt, at det skulle jeg ikke bekymre mig om…

Jeg har intet imod en arbejdsprøvning, men det skal sgu give mening og de kan værsgo’ få lov til at hjælpe mig med at finde et sted. Der vil min angst simpelthen gå ind og forhindre mig i selv at gøre det. Er spændt på om de overhovedet har tænkt på det. Tror ærlig talt ikke den sagsbehandler har sat sig ind i min sag og det gør mig rasende!

Men nok om det.

2 timer efter telefonmødet, kom min bostøtte og hentede mig, så vi kunne komme ud og gå en tur i naturen. Det gjorde mig så godt og hjalp gevaldigt på humøret og det hjalp også, at hun mente mødet var helt ude i hampen. Sådan et møde skal tage 30-60 minutter og borgeren (mig) skal have mulighed for at få et ord indført. Dertil havde min bostøtte aldrig hørt om de ting sagsbehandleren nævnte omkring arbejdsprøvning og minimumsantallet af timer.

At få luftet sine frustrationer er altid godt og min bostøtte er simpelthen så fantastisk og forstående og det er bare guld værd når sådan noget sker.

Senere besøgte jeg min mormor og det giver altid god energi.

Jeg håber I andre havde en bedre fredag og jeg håber jeres weekend har været dejlig.

Jeg har ikke opdateret bloggen siden januar og det er der en masse grunde til. Der var og er den svingende energi. Så kom covid-19 krisen og den ramte mig hårdere end jeg havde forventet. Jeg har bl.a. fået noget ekstra psykofarmaka – Abilify, til at hjælpe med min psykiske tilstand. Jeg var og er stadig træt og uoplagt.

Covid-19 gjorde også jeg ikke kunne få min ugentlige smertebehandling og 3 måneder uden var uudholdeligt. Jeg har været i så mange smerter. Smerter min krop havde glemt alt om, fordi behandlingen virkede/virker.

Men samfundet er så småt ved at bevæge sig hen imod at være mere åbent. Normalt bliver det ikke lige foreløbig og det bliver mit liv så sandelig heller ikke. Det skal dog ikke forhindre mig i at prøve at finde mig selv igen.

Jeg VIL så gerne blogge igen, men ændringer må der til. Jeg har ændret mine kategorier, osv. Fra engelsk til dansk. Jeg kommer også til at ændre mit design. Det kræver bare lige jeg finder det rette tema. Det skal nok komme, men ting tager nu den tid ting tager.

Så her er jeg igen og jeg håber nogle af jer stadig vil følge med.

Jeg har efter omstændighederne haft en virkelig god jul. Den har været fyldt med gode minder, glæde og varme drikke. Jeg har fået bagt en masse småkager med min veninde og fået hygget en masse med min mor. Jeg har været i Tivoli tre gange i december. Først med min mor og veninde, så med min mor og mormor og til sidste med min mor. Vi var nemlig inde og se Crazy Christmas Cabaret d. 26. december. Den var hylende morsom i år. Jeg græd af grin og det gjorde næsten alle blandt publikum. Jeg er spændt på hvad de finder på til forestillingen i år (2020).

Jeg tænker at jeg vil dele lidt billeder fra min december. Deriblandt billeder fra “Jul i Tivoli” og juleaften.

Jeg vil mægtig gerne hører hvordan jeres december er gået. Oplevede i f.eks. noget helt specielt/magisk?

Swarovski juletræet inspireret af Snedronningen var helt magisk. Sikke en fantastisk idé og der var ingen tvivl om inspirationen. Var man ikke ind i Tivoli og se det, ja så har man misset noget helt exceptionelt.

Minea foldede sig virkelig ud i december. Min kamerarulle er fyldt med billeder af hende, så I får lige et med på vejen.

Juleaften var en hyggelig aften, som altid. Der er bare noget magisk ved den aften. Hygge med familie og lækker mad, det kan bare et eller andet godt.
More »


Jeg er begyndt at arbejde med min angst. Det er enormt hårdt arbejde, men det skal jo gøres hvis jeg gerne vil generobre mit liv og det vil jeg!
I forbindelse med træningen har jeg fået at vide jeg skal fokuserer på de små sejre, så det prøver jeg virkelig på. Det er netop derfor jeg skriver dette indlæg. Jeg vil lave en lille liste med små sejre, jeg har “vundet” her indenfor de sidste par måneder. Jeg håber det kan hjælpe mig med at huske på at fjerne fokus fra alt det jeg endnu ikke kan. Jeg ved ikke om det er en ting jeg vil gøre til en fast del af bloggen. Det må tiden vise.

Her får I mine små sejre:

1. Jeg tog toget til Jylland, for første gang i mange år. Det er ikke noget jeg ønsker at gentage lige foreløbig, men jeg fik gjort det og dermed fik jeg overrasket en af mine bedste veninder.
2. Jeg var hos tandlægen, for første gang i lang tid og selvom jeg var hunderæd fik jeg klaret det uden at gå helt i panik. Jeg tog dog en beroligende pille før aftalen og havde min mor med, men det er ingen skam. Jeg overlevede og det var ikke jordens mest ubehagelige oplevelse.
3. Jeg har tabt mig 10 kg på 6 måneder og det er altså stort når man ikke rigtig kan dyrke intens motion pga. rygsmerter.
4. Jeg prøvede et par gamle jeans i str. 50 og de passede! Det er 2 tøjstørrelser mindre end hvad jeg ellers har brugt. Det gjorde mig virkelig glad. Mit humør blev 1000 gange bedre pga. af det og det giver blod på tanden ift. vægttab.

Fejre I de små sejre eller kun de større af slagsen?

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark