2. påskedag tog jeg i Tivoli med min mormor og mor. Det var super fint vejr med sol og det gjorde turen noget mere behagelig. Vi kunne gå rundt med tynde jakker uden at fryse. Vi tog derind da dørene åbnede og det tog ikke særlig lang tid før vi kom igennem køen og ind i haven. Der var stadig pyntet fint op til påske og blomsterne var stadig i fuldt flor.

Vi startede med at gå en runde og derefter besluttede vi os for at få noget frokost. Valget faldt på Promenaden og deres spareribs. Min morfar elskede spareribs og vi tænkte derfor vi kunne mindes ham lidt ved at spise netop dette. På den måde var han stadig med på turen. Det er første gang vi har spist der, men med garanti ikke sidste gang.

Vi fik pænt en hagesmæk, så vi ikke spildte, vådservietter, en hel køkkenrulle og derefter kunne vi bare gå i gang. De smagte skønt, men tror nu nok jeg foretrækker dem vi selv laver. Alt i alt var den en hyggelig tur, hvor vi fik hygget, grint og mindes min morfar.

I skal selvfølgelig ikke snydes for et par (eller 5) billeder.

Vi har et guldkort til Tivoli og det er nok den bedste investering man kan gøre, som familie i Hovedstadsområdet. Da vi nu har det kort og Tivoli har åbent i februar, besluttede vi os for at tage min mormor med derind. Det gjorde vi så d. 5. og det var ikke en helt tilfældig dag. Min mormor og nu afdøde morfar kunne have fejret krondiamantbryllup d. 5. februar, men desværre er min morfar her ikke mere. Derfor besluttede vi os for min mormor ikke skulle sidde alene og vi ved de plejede at tage i Tivoli ret ofte, så det var en perfekt idé. Det hele var vemodigt, men også befriende. Vi havde en super aften, med god mad og så en afsluttende tur ned til søen for at opleve lysshow. 

Da vi var på vej imod hovedindgangen og derved på vej hjem kunne vi hører de spillede “Eine Kleine Nachtmusik” ved skøjtebanen. Det var en smuk afslutning på det hele, da dette musikstykke, af Mozart, var et af min morfars yndlings.

Vanen tro opsummerer jeg året der gik og fortæller, måned for måned, hvad bloggen indeholdt og hvordan livet er gået.

Januar:

I januar fik jeg delt et par opskrifter, bl.a. på en virkelig lækker pæretærte med marcipan. Jeg fik også delt lidt musik-anbefalinger i form af noget k-pop.

På den sidste dag i januar fik jeg skrevet en anmeldelse af Simon vs. The Homo Sapiens Agenda. Den kan I læse lige her, hvis det har interesse.

Februar:

Første blogpost i denne måned omhandlede det smertehåndteringskursus jeg gik på. Jeg blev enormt overrasket over hvor meget viden jeg egentlig fik. Jeg havde dog håbet på det kunne have hjulpet mig videre. Jeg fik også skrevet om min første session hos en psykolog. Det var i forbindelse med min behandling på smerteklinik.

Februar var også måneden hvor jeg blev udsat for en nerveledningsundersøgelse. Det vat enormt smertefuldt og lægen, der lavede undersøgelsen, var kold og havde en humor. Han forstod heller ikke ironi.

Jeg fik også skrevet en anmeldelse af bogen ’Queen of Geek’ af Jen Wilde, som I kan læse her,

Marts:

Her i marts holdt jeg en ufrivillig pause. Tingene blev bare for overvældende og jeg valgt at trække stikket for en stund. Jeg lavede dog en resumering af de ting, der var sket siden sidste blogindlæg.

Jeg fik delt en anbefaling af musikkunstneren Seinabo Sey. I kunne også læse min ”koncert anmeldelse” af Harry Styles i Royal Arena. Det var virkelig et brag af en koncert.

Det sidste jeg fik skrevet om i marts var omkring de fineste Harry Potter bogmærker. De er lavet af min favorit butik på Etsy.
More »

Jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske jer alle et godt nytår. Jeg håber 2018 har behandlet jer godt og jeg håber inderligt 2019 bliver et dejligt år for jer alle.

2018 har ikke været det nemmeste år og jeg kan kun sige det tangere 2012, som værende det værste år i hele mit liv. Jeg rendt fra den ene behandler, til den anden og ingen svar fået. Jeg har skiftet sagsbehandler. Jeg har skiftet kontaktperson i psykiatrien 2 gange og så er 2018 også året hvor jeg mistede min elskede morfar. Men jeg tænker det næsten ikke kan blive værre, så jeg håber tingene vender og 2019 bliver et godt år.

Jeg kan i hvert fald se frem til nogle skønne koncerter, en aften i selskab med Michelle Obama (i Royal Arena) og min 30-års fødselsdag. Jeg må prøve at fokusere på alt det positive. Derfor tror jeg, jeg hiver mit glas frem, hvor jeg skriver gode ting, der er sket, ned og så tager jeg glasset frem til nytåret 2019/20.

Jeg skal for første gang i flere år fejre nytår med andre end kun mine forældre. Vi tager nemlig over til min mormor og fejre nytåret. Hun skal simpelthen ikke sidde alene den aften, selvom hun siger det ikke gør noget. Vi skal havde noget lækker mad i form af hummer, kalvemørbrad og så vil jeg kaste mig ud i en moussekage med glaze og diverse pynt.

Hvor skal i fejre nytår henne og ved i hvad menuen skal byde på?

Det her indlæg er lidt forsinket, men det går jo nok. Som altid vil jeg gerne vise jer hvad jeg har fået i julegave fra min familie. I år har jeg fået ekstra gaver af mine forældre, fordi 2018 har været et virkelig forfærdeligt år og jeg har kæmpet med så mange forskellige ting. Det er super sødt og jeg sætter enormt stor pris på det.

Men nok om det. Jeg har taget en enkelt gave i brug, så den er ikke med. Det var en 2-pack med glimmerstrømper fra H&M. Dem fik jeg om morgenen og de røde glimmerstrømper blev taget i brug om aftenen.

Jeg har igen i år fået en masse gode bøger. Jeg har fået 6 styk i alt og jeg glæder mig til at læse/genlæse dem her i det nye år.

The Tales of Beedle the Bard’ er fra min mors onkel og tante. De havde fået hjælp af min gudfar til at bestille den. Jeg ønskede mig nemlig denne udgave i stedet for den du kan få, nemt, i boghandlerne. Jeg synes illustrationerne er bedre i denne udgave, så jeg sætter pris på jeg fik den.

’The Hate U Give’ og ‘The Sublte Art of not Giving a F*ck’ er begge fra min gudfar og hans datter. Jeg har kigget på ’The Hate U Give’ lige siden den udkom, så den ser jeg virkelig frem til at læse. Den anden faldt jeg over pga. titlen, men da jeg læste mere om den, tænkte jeg den lød spændende. Så den røg på ønskesedlen og jeg har så været så heldig at få den i julegave.

’Den store Disney bog’ er fra min mormor og den er jeg jublende lykkelig for at have fået. Jeg savlede over den på BogForum og jeg kiggede på den 7-10 gange, men den var simpelthen bare for dyr i forhold til mit budget. Det er en bog jeg vil nyde at læse i fra tid til anden, igennem hele 2019.

Den hvide død’ er fra min mormor. Hun har givet mig de 3 første bøger, så det virkede naturligt for hende at give mig 4’eren. Den har et helt andet design, end de 3 første, men det kan jeg leve nogenlunde med, så længe bogen passer ind med resten af serien og det gør den. ’Den tredje søster’ er fra mine forældre og med den har jeg nu hele trilogien om bedemandens datter. Jeg er spændt på hvordan den er, da den har fået lidt lunkne anmeldelser.
More »

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark