I sidste uge var jeg på VRR, Rygambulatoriet på Rigshospitalet – Glostrup og sikke en oplevelse… Jeg var glad for at jeg var fremme i god tid, da jeg blev bedt om at udfylde en roman, som jeg tænker de kunne have sendt med i e-Boks. Jeg sad nervøst og ventede imens forsinkelsen blev længere og længere. Efter ca. 30 minutters forsinkelse kom en læge ind og kaldte mit navn. Han præsenterede sig pænt og selvfølgelig var hans kontor allernederst på gangen. Jeg havde min mor med, da 4 ører hører bedre end 2 og det er jeg virkelig taknemmelig for, da denne læge virkelig ikke var rar.

Han startede med at spørge om hvorfor jeg var her og spurgte så om mit hoved var okay. Altså jeg ved ikke lige hvad det har med noget at gøre, men mit hoved fejler intet. Allerede der vidste jeg, at denne konsultation ville blive helvede og jeg fik ret. Han var simpelthen den mest usympatiske læge jeg nogensinde har mødt og det siger en del!

Han blev ved med at sige at billederne fra MR skanningen var ringe, da det var en åben skanner og derfor var det svært for ham at bedømme hvordan min ryg egentlig ser ud. Jeg tænkte, at hvis de virkelig var så dårlige, så kunne han jo bestille nogle nye og jeg kunne så prøve at se om jeg kunne klarer en lukket skanner. Men næh nej… Da han havde “brokket” sig nok over billederne og fortalt mig at min ryg så fin ud, ja så kom den klassiske mirakelkur imod smerter: “Du skal bare tabe dig”. Hvis det nu var så nemt så havde jeg nok allerede gjort det. Det gjorde mig bare så harm. Jeg blev fuldstændig fejet ad bordet, selvom han påstod det ikke var det han gjorde. 

Han spurgte også ind til min beskæftigelse og ønsker om uddannelse, men igen, hvorfor er det relevant? 

Hele konsultationen endte med disse 4 “råd”, som åbenbart mirakuløst kan kurerer mig…
Tab dig.
Stå og gå i militær stilling.
Vær stolt af din højde.
Se at få dig en uddannelse, fordi det ikke bliver nemmere jo ældre man er.

Jeg vil jo gerne tabe mig og have en uddannelse, men det er bare ikke så nemt når man er plaget af stærke smerter. Jeg tager jo for fanden ikke eksperimentelbaseret medicin imod smerterne, for sjov!

Sidst men ikke mindst kan jeg virkelig ikke se hvordan han tolker billederne til, at min ryg ikke fejler noget, når resultaterne fra røntgenlægen siger anderledes.
Nej jeg ønsker ikke operation, jeg ønsker bare at nogle vil erkende, at noget er galt. Mine smerter, føleforstyrrelser og mini spjæt med hænderne er jo ikke normalt og det er, som om ingen gider beskæftige sig med det. Jeg føler bare det hele kører i ring og der er ingen ende på noget af det. Det er skruen uden ende og det påvirker mit humør ufattelig meget.

8 Comments

  1. Hvor er jeg ked af at læse om dit dårlige lægebesøg. Det er simpelthen ikke okay, at han sådan fejer dine smerter af. Og jeg begriber virkelig ikke, hvad uddannelse har at gøre med din ryg. Øv, hvor er jeg ked af, at du blev udsat for sådan en usympatisk læge.
    Trøstekram og kærlige tanker til dig

    • Jeg forstår heller ikke hvorfor han begyndte at snakke om uddannelse ?
      Jeg er bare så fandens træt af at blive fejet væk, som om det hele bare foregår oppe i mit hoved!

      Tak ❤️

  2. Øv med kæmpe øv på.
    Det er fandeme en lorte læge du har været hos der.
    Jeg får at vide, at alt hvad jeg kommer til læge med, kan fikses ved at jeg taber mig. Det er simpelthen så trættende, at få den slynget i hovedet gang på gang. Og kan kun forestille mig, hvor frustrerende det må være i din situation.

    Mange varme tanker herfra ❤️

    • Det er, som om vægttab er løsningen på alle sygdomme… Har du brækket en arm, tab dig. Har du en psykisk lidelse, tab dig. Har du kroniske smerter, tab dig… Det er fandme lige før et vægttab kan kurerer kræft ??

      Jeg er da udemærket godt klar over, at jeg skal tabe mig, men det hjælper altså ikke at få den slynget i hovedet hver gang. Det er så fandens trættende og ingen gider rigtig hører på, at smerterne opstod da jeg vejede 13 kg mindre end nu ? + de tager sig heller ikke af mine symptomer og det faktum at INTET regulær smertemedicin har taget smerterne. Det er først nu hvor jeg får eksperimentel medicin, at nogle af smerterne er blevet mindre ?

      Mange tak ❤️

      • Ja, det virker til at lægerne i hvert fald mener at vægttab kan kurere alt. Det er simpelthen så trættende. Jeg ved også godt at jeg har flere kilo på kroppen end jeg måske burde. Men når mine tal ellers er fine, så er det altså ikke svaret på alt. Og jeg gør hvad jeg kan, men mit krop og mit sind skal kunne være med til vægttabet.

        Øv hvor er det altså surt, du ikke bliver taget mere alvorligt ? Det er da til at blive vanvittig af.
        Jeg håber sådan at du bliver taget alvorligt snart, så du kan få løst problemet.❤️

        • Det er virkelig trættende og man føler sig magtesløs. Man prøver alt hvad man kan for at tabe sig, men det er jo ikke noget man gør på 2 måneder ?

          Jeg er ved at have nået grænsen for hvad jeg kan tage. Mit mentale overskud er i minus og min krop er gået død. Jeg kan ikke se en ende på disse lidelser og det gør virkelig ikke noget godt for ens humør… Jeg ønsker jo hverken operation eller en frygtelig diagnose. Jeg ønsker bare at nogle gider tage mig alvorligt og gider prøve at finde ud af hvorfor jeg har så fandens ondt ?

          Tak ❤️

          • Jeg forstår dig virkelig godt. Og jeg har kæmpe respekt for at du faktisk har kæmpet for det ret længe. Hvis jeg går og tumler med noget, giver jeg næsten op allerede inden jeg kommer til læge – lige netop fordi jeg egentlig ikke vil have en frygtelig diagnose, men også fordi jeg at jeg får et af 2 følgende svar:
            1) Det er fordi du er for tyk. Hvis du taber dig, går det over.
            2) Det er ikke noget du får medicin i mod, det skal gå over af sig selv.

            Så jeg synes du er sej. Og jeg forstår udemærket at din grænse er ved at være nået! Jeg krydser fingre for du snart bliver taget alvorligt ??❤️

            Knus ❤️

          • Jeg prøver også at tænke på hvor lang tid jeg har kæmpet og på at jeg ikke må give op nu. Fordi så er al min kamp fuldstændig spildt!

            Mange tak ❤️

            Knus ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark