Titlen afsløre vist det meste. I går var jeg til indledende samtale på “Den Private Smerteklinik” i Herlev. Min egen læge havde henvist mig til et smertecenter på Gentofte Hospital, men fordi de overhovedet ikke kunne overholde ventetidsgarantien fik jeg heldigvis lov til at vælge en privat klinik. Der var ikke mange valg. Faktisk var der kun 2 på sjælland og den ene ligger helt nede ved Ringsted, så det blev den i Herlev og det gør mig ikke spor. 

Jeg var rigtig nervøs for mødet og så sagde verdens bedste veninde at hun gerne ville tage med. Det var simpelthen det mest fantastiske. Tænk at jeg er så heldig at have veninder, der vil gøre den slags. Jeg ville forresten gøre det samme for hende. Vi mødtes tæt på klinikken og gik sammen derhen. Den ligger lige overfor Herlev station, så det var jo ren luksus. 

Jeg kom ind til den sødeste læge, som virkelig lyttede og noterede ned. Jeg blev virkelig taget alvorligt og hun er en af de få læger, jeg har mødt, som godt ved at noget af den medicin jeg tager, giver vægtøgning. Så jeg fik ingen løftede pegefingre. Hun undersøgte mig og derefter snakkede vi lidt videre omkring mine forventninger ved et forløb på en smerteklinik. Jeg har ikke de store forventninger. Jeg regner ikke med at de magisk kan fjerne mine kroniske smerter, men håber inderligt jeg kan få nogle værktøjer, der kan gøre dem mere overskuelige. Værktøjer, som  kan lette hverdagen bare en smule. Hun sluttede samtalen med at fortælle at de gerne ville prøve at hjælpe. YES, tænkte jeg bare. Endelig blev jeg taget seriøst!

Så d. 6 november skal jeg til samtale med en socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. De vil efter mødet snakke med lægen og de vil sammen lave en pakkeløsning til mig. En løsning, der passer til mig og mine behov. Det glæder jeg mig virkelig til!

Det er simpelthen sådan en lettelse endelig at være kommet til et behandlingssted hvor de tager en seriøst. Hvor man ikke bare bliver affejet og hvor man ikke får at vide, for 117. gang, at man burde tabe sig, fordi så vil smerterne mindskes. Som om vægttab er den magiske kur på alt! Jeg ved godt jeg vejer alt for meget, men når man ikke rigtig kan bevæge sig for smerter, ja så er det virkelig svært at tabe sig. Man kan lægge kosten om, men det virker kun til et vist punkt.

Men ikke mere brok. Er virkelig spændt på hele forløbet og jeg er super glad! Og så endnu en tak skal der lyde til den mest fantastiske veninde i hele verden. Du ved hvem du er og du er guld værd ❤️

4 Comments

  1. Det er trist at læse, at du har behov for en smerteklinik, men hvor er det dog dejligt, du kom til en god en af slagsen, når det nu skal være <3 Og sikke en sød veninde <3

    • Ja det er noget møg, men ja når det nu skal være, så er det rart at være kommet et godt sted hen ?

      Hun er bare guld værd ❤️

  2. Hvor er det dejligt at det var sådan en god oplevelse og at du endelig føler dig hørt og forstået..
    Håber virkelig det bliver et godt samarbejde og at du på sigt kan få det lidt bedre..

    Knus <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark