En af mine yndlingsbøger, da jeg var barn, var Vinden i Piletræerne. Der var bare noget magisk over fortællingen om Hr. Tudse, Hr. Grævling, Hr. Muldvarp og Hr. Rotte. Det er derfor heller ikke helt så mærkeligt at min første bog fra The Folio Society blev den engelske udgave af Vinden i Piletræerne – The Wind In The Williows.
Jeg har længe savlet over den og jeg nåede til et punkt hvor jeg bare måtte eje den, så den købte jeg og jeg er simpelthen så glad for mit køb. Ikke nok med at det er en fantastisk historie så indeholder den også 83 illustrationer hvoraf 33 er i farver.
Med i købet fulgte en gratis notesbog, som jeg stadig ikke helt ved hvad jeg skal bruge til, men flot er den.
Hvilken/hvilke bøger var egentlig jeres favoritter, som børn? :D
Pingback: Året der gik anno 2016 | Mariesen