Mormor mad er jo en “trend” for tiden og der er ikke noget der skriger mere “mormor” end citronfromage for mig. Det er overraskende nemt at lave og smager sindssygt godt. Jeg valgte at lave lidt ekstra til fromagen – hjemmelavet kandiseret citronskal, som også er enormt nemt at lave!


- 5 blade husblas
- 3 pasteuriserede æggeblommer
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 125 gram sukker
- 1 tsk. revet citronskal
- 1 dl citronsaft, ca. saften af cirka 2 citroner
- 2,5 dl piskefløde + evt. lidt til pynt
- Skallen af 1-2 økocitroner
- 3 dl vand
- 1 dl vand
- 80 gram sukker
- 3 spsk sukker
- Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter og smelt den så over vandbad.
- Pisk æggeblommer med sukker luftigt i en skål.
- Tilsæt revet citron og citronsaft.
- Hæld den lunkne husblas ned, i en tynd stråle, i skålen med æggemassen, imens du pisker. Dette gøres lettest hvis man er to personer om det. En hælder og den anden pisker.
- Pisk fløde til flødeskum og vend den i blandingen.
- Til sidst pisker du æggehvider helt stive og vender i forsigtigt. Sæt på køl i min. 3-4 timer.
- Tænd ovnen på 60° varmluft.
- Skær den gule skal af citronen, enten med en kartoffelskræller eller en juliennejern.
- Hvis du bruger kartoffelskrælleren, så skal du skære skallen i små strimler.
- Kog strimlerne i de 3 deciliter vand i 5 minutter, så du trækker bitterstofferne ud af skallen.
- Kog de 80 gram sukker og 1 dl vand sammen til en sirup. Tilsæt citronstrimlerne og lad det småsimre i 15-30 minutter. Strimlerne skal blive en smule gennemsigtige.
- Fisk citronstrimlerne op og dryp dem af.
- Rul strimlerne i de 3 spsk sukker.
- Læg strimlerne på en bageplade og tør dem i ovnen i 15-40 minutter. Man skal holde lidt øje med dem, så de ikke brænder.

