Jeg har kæmpet med min ryg siden marts sidste år. Det er den nederste del af ryggen, altså lænden, der har drillet helt vildt. Jeg gik til lægen efter et par uger og hun henviste mig til en MR skanning af lænden, da hun mistænkte en diskusprolaps. Skanningen viste, til alt held ingen diskusprolaps, men derimod en ekstra lændehvirvel. Ja du læste rigtigt, en ekstra lændehvirvel. Det er teknisk set ikke en hel hvirvel, så det er lidt misvisende, men whatever. Derudover er der også problemer med det højre sacroiliacaled, tror jeg nok de kaldte det. Hvor om alting er så er min ryg ret fucked.
Efter skanningsresultatet blev jeg sendt til en fysioterapeut og der har jeg gået siden. Han sendte mig dog tilbage til min læge, da han mente jeg skulle tilses af en specialist. Min læge henviste mig til en reumatolog. Det tog mig så et par uger at få en tid og har så ventet på min tid siden. Den tid var i går og det var det rene spild af tid.
Reumatologen brugte i alt 8 minutter på at tilse mig. ca. 6 minutter gik med at spørge mig om alt muligt. Han spurgte specielt meget ind til min psykiske sygdom, som om det kunne være forklaringen, suk! Han trykkede lidt hist og her på min ryg og hev lidt i min ben, men da slet ikke i det omfang jeg ville mene en specialist burde gøre. Han fortalte mig så hvad der var galt og det var nøjagtig det samme min egen læge havde sagt til mig. Det kan jeg jo ikke bruge til en skid. Ja bevares jeg er ikke døende, men jeg har SÅ stærke smerter og til tider kan jeg ingen ting pga. smerterne.
Han fortalte mig at den konservative behandling var smertestillende og fysioterapi, hvilket er to ting jeg allerede tager/går til. Jeg spurgte så om der ikke var andet smertestillende, der kunne virke lidt bedre og han sagde jeg kunne prøve tramadol i kombination med panodil og ibuprofen. Han sagde han ville lægge en recept på serveren, men gæt lige hvad han ikke har gjort? Nemlig han har ikke lagt en recept ud!
Nu må jeg op til egen læge og så må jeg fortælle hende at hun må sende mig et andet sted hen og være lidt kreativ, fordi jeg kan ikke leve med at skulle spise smertestillende og gå til fysioterapeut når ingen af delene virker på smerterne. Der må være en løsning på det her smertehelvede. Det kan ikke passe at man bliver spist af med piller, som om det er mirakel kuren.
Hvor er jeg ked af at læse dette søde! Jeg håber du snart får det bedre, og finder en løsning der kan hjælpe på smerterne <3
Mange tak <3
Er bare så træt af de skide smerter :(
Hej Marie.
Jeg ved godt at det er et gammelt opslag, men prøver alligevel.
Jeg lider af det samme og har store problemer. Har du fundet en løsning med tiden og i så fald hvad har hjulpet dig?
Mvh. Josephine
Hej Josephine.
Nej det har jeg desværre ikke. Jeg ville ønske jeg kunne sige ja og give dig et godt svar, men det er ikke muligt.
Jeg går på en smerteklinik og er igang med at prøve noget eksperimentel medicin af, som hedder LDN. Det er begyndt at virke lidt, men jeg bliver aldrig 100% smertefri.
Jeg øsnker dig alt mulig held og lykke med at finde en løsning ?
Mvh. Marie