For et par år siden besluttede jeg mig for at prøve at lave mine egne klejner, da jeg ikke er fan af dem du kan købe. Jeg synes de smager alt for meget af Palmin og det bliver en lidt fedtet affære. At koge klejner er nemmere end jeg troede og det tager ingen tid at lave dejen :)


- 250 g hvedemel
- 65 g sukker
- 65 g smør
- 1 æg
- ¾ dl piskefløde
- ½ tsk hjortetaksalt
- Reven skal af 1 øko citron
- 500 gram palmin til kogning
- Sigt mel og hjortetaktsalt sammen.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det sammen til en glat og ensartet dej.
- Form dejen til en kugle og pak den i film, hvorefter du lader den hvile min. 30 minutter på køl.
- Rul dejen ud til den er 5-7 mm tyk og skær derefter et ”ruder” mønster ud, ca. 5 x 2 cm.
- Skær et snit i midten af hver ruder og vrid den ene halvdel igennem hullet.
- Kog klejnerne i palmin til de er gyldne. De skal måske vendes undervejs. Dette kan gøres med en hulske. Lad de færdigkogte klejner køle af på fedtsugende papir.
- Klejner smager altså bedst når de er nykogte :)