Indtil videre har denne uge været helt ad h til. Den startede med at min psykiater måtte aflyse min tid mandag. Det slog mig helt ud og brugte mandag og tirsdag på at være en rigtig “Tude Marie”. Tror egentlig det hele skyldes en travl uge i sidste uge og stop med noget medicin. Jeg er jo ekstremt medicinfølsom, så noget kunne tyde på, at det er en del af skylden til mit humør. Jeg er helt nede og i går havde jeg så en tid hos min psykiater. Hun smed noget af en bombe. Hun stopper nemlig her til oktober. Det betyder, at jeg skal have ny psykiater og det bliver en af overlægerne. Det er anden gang det sker for mig. Første gang var for et par år siden, da jeg gik på Affektiv Dagklinik på Gentofte Hospital. Min psykiater dengang, var under turnus og skulle derfor flytte afdeling.

Det er enormt svært at skifte psykiater midt i et forløb. Man har fået opbygget en form for fortrolighed til personen og pludselig kan man starte forfra. Jeg ved intet om min kommende psykiater, men han/hun ved alt om mig, fra min journal. Det er enormt angst provokerende og det har ærlig talt slået mig helt ud. Om 14 dage har jeg en ny tid hos min psykiater og der skal vi snakke om hvem jeg skal have som “erstatning”. Jeg hader ideen om at skulle snakke med en jeg nok aldrig har mødt før og nærmest starte forfra. Jeg ved godt, at det måske er for det bedste og måske får jeg atter en læge jeg kan stole på, men det er bare så svært :/