I dag skulle jeg til møde med min sagsbehandler, kompetence centerets socialrådgiver og min psykiater. Vi skulle snakke om min situation og hvordan kommunen bedst kan hjælpe mig på rette fod, uden at ødelægge min behandling. Det var virkelig et positivt møde og jeg var lettet da det var slut.

Jeg fik luftet min bekymringer og også mine ønsker for fremtiden. Vi blev alle enige om, at fokus skal være på behandlingen lige nu. Jeg er ekstremt medicin følsom og, da jeg stadig mangler at trappe ud af et antidepressiva, så er den nærmeste fremtid usikker. Min sagsbehandler fra kommunen kunne virkelig godt se at det ikke gik med at lave store planer lige nu. Det var så rart, for jeg havde nået at tænkte 117 katastrofe tanker inden mødet. Jeg har været SÅ bange for, at kommunen ville presse mig ud i aktivering og derved ødelægge de fremskridt jeg har gjort, i forhold til min sygdom. Dette er jo så tydeligvis ikke det der kommer til at ske og det har givet ro.

Jeg kommer ikke udenom en mentor ordning og det er også helt fint, det vil som minimum være 1 time om ugen og det tror jeg lige, at jeg kan overleve.

Så alt i alt har min dag været god :)