Skindivers:
Fik lavet 2 skindivers, sammen med mit første dermal og jeg elskede dem. Desværre sad de et sted på kroppen, hvor jeg konstant kom til at ramme dem. Det endte med at jeg ved et uheld fik “revet” den ene ud og så måtte den anden også ud. Det er helt klar nogle piercinger jeg har overvejet igen, da de ikke efterlader grimme ar og så er det nemme at have. Givet de er ikke nemme hvis man placere den steder, hvor huden bevæger sig meget eller hvor man får hevet i dem. De er heller ikke så permanente, da de ikke, som dermals, gror fast i huden.

Dermal:
Fik lavet mit første dermal sammen med ovennævnte skindivers og igen var det en piercing, som jeg elskede. Desværre ville den ikke, som jeg ville og min krop ville ikke acceptere det. Derfor måtte det ud. Normalt får man gjort det hos sin piercer eller hos en læge, da det jo er designet til at gro fast i underhuden. Mit var bare så nyt at det ikke havde groet sig nok fast. Derfor hev jeg det selv ud. Ikke noget jeg overhovedet anbefaler og det gjorde da også en smule ondt. Har et grimt ar, men det er heldigvis noget jeg kan få fikset, når jeg en dag får taget mig sammen.

Nipple:
Jeg fik sidste år lavet en piercing i den ene brystvorte. Ad tænker nogle måske, andre tænker nok AV, men faktum er, at det ikke gjorde specielt ondt og pænt så det ud – det syntes jeg i hvert fald :P Problemet ved denne type piercinger er, at de er enormt længe om at hele. De kan tage op til 2 år og nogle heler aldrig helt. Det var jeg fuldt forståelig overfor og i starten gik det fint. Så skete, der så bare det, at min sports-bh pressede på den hver gang jeg trænede og ja jeg kunne da have prøvet med en anden bh, men det var bare nemmere at tage piercingen ud. Træning for mig, var vigtigere end en piercing, så farvel til den.

Vertical labret:
Den fik jeg lavet i år, for få måneder siden, men sagde hurtigt farvel til den igen. Den så pisse godt ud og savner den, men mine læber blev SÅ tørre af rensningen med saltvand. De begyndte at blive blodige og så generede det mig grænseløst, at jeg skulle drikke alt med sugerør og spise alt med bestik – selv et rundstykke. Ja det ville blive bedre, når den var helet, men kunne ikke holde det med mine læber ud. Det gjorde ondt og så ud af helvedes til. Om det er en piercing jeg får lavet igen, det må tiden vise.