I mangel på bedre titel.
Ugen har været lidt mærkelig. Skulle egentlig have været på Rigshospitalet tirsdag, onsdag og torsdag, men tirsdag vågnede jeg op med ørepine. Fik en tid, som kolliderede med tiden på Riget, så måtte aflyse den. Op til lægen kom jeg og fik konstateret øregangsbetændelse. Det er ikke første gang jeg har prøvet det, men det gør det ikke mere spændende. Øregangene kløer, pga. de øredråber jeg får, og må gøre alt for ikke at klø, da det bare vil forværre det. Onsdag skulle jeg have været i indslusningsgruppen, men min mor måtte ringe og aflyse, da jeg virkelig havde det skidt. Torsdag havde jeg det ikke bedre, men fik hevet mig selv ud af sengen og af sted til Riget.
Jeg havde en tid med min psykiater, da hun jo har været enormt bekymret for mig. Vi snakkede medicin og hun forklarede mig at de ville flytte mig over på Fontex, da det minder om Cymbalta, men det er nemmere at trappe ud af. Kæmpe lettelse, da min krop jo tydeligvis ikke kan lide tanken om “at miste” sit duloxetin. Vi snakkede også om resten af min medicin og jeg fortsætter med oxazepam, for at sikre, at jeg har det godt. Skal stige i lamotrigin fra 100 mg til 200 mg, det har jeg det fint med, for forhåbentlig kan det hjælper med svingningerne mere end de 100 mg kan.
I dag, da jeg skulle tage mine morgen medicin, gik det op for mig hvor meget medicin jeg egentlig “skal” proppe i hovedet. Vi snakker smertestillende (for min ankel), allergi piller, p-piller, D3 vitamin, noget mod reflux og antidepressiva. Det ser således ud:
Og det er bare det jeg tager om morgenen… Det er egentlig skræmmende så meget medicin min hverdag afhænger af. Kan mærke med det samme hvis jeg dropper de smertestillende eller D3 vitaminen. Det samme gør jeg gældende for min reflux. Nogle vil måske mene, at så meget medicin, ikke kan være sundt og det er det da givetvis heller ikke, men uden medicinen havde jeg ikke været her.
Men nok om det.
Min mor fik den skønneste opringning i dag. Det var fra Nestlé, som hun har sendt en ansøgning til, og de vil gerne se hende til et interview. Er så pokkers glad, på hendes vegne, da dette kun er den 2. jobsamtale i over 1 år uden job. Håber uendeligt meget at hun får jobbet og det ville betyde meget hvis I gad krydse fingre for hende på tirsdag ♥
Pueha.. Jeg kan godt huske da jeg var på nogenlunde samme mængde piller… I dag propper jeg mig heldigvis kun med p-piller ^_^ … Du skal nok også komme af med nogen af dem snart ;)
Simone
Microcut.dk
Kan bare ikke se hvilke jeg skulle kunne komme af med, udover mine antidepressiva. Nu hvor Cymbalta er taget fra mig, har jeg mere ondt end nogensinde før og kan næsten ikke fungere. D3 vitamin er en nødvendighed, da jeg simpelthen ikke får nok uanset hvor meget sol jeg udsætter mig selv for. Allergien slipper jeg heller ikke af med og p-pillerne er en nødvendighed.
Tænk at mit liv er afhængig af de satans piller >_<
Det virker vanvittigt med alle de piller, ja. Men det er nødvendigt for at vi kan fungere som mennesker – i hvert fald lige nu. Så kan det godt være, at vi om nogle år, når vi har lært diverse yoga/meditationsøvelser, hviler 5000% i os selv og vores sygdom (if that ever happens!) osv. kan undvære nogle af dem. Men vores sygdom er i sidste instans en “fejl i vores hjerne” og der skal medicin til at korrigere denne. Som du ved, var jeg selv mega modstander af medicinen, men har det nu, ligesom dig: Jeg ville formentlig ikke have været her nu, hvis jeg ikke var startet på den. God weekend til dig og alle pillerne, søde ;-)
Enig, men det er nu alligevel skræmmende at se dem alle samlet. Men de er jo en nødvendighed, til at regulere den “fejl” vi har i hjernen, så det er jo bare om at tage dem :-)
Skal nok “hilse” pillerne ;-) God weekend til dig også!