Årets sidste dag er over os og der er ikke mange timer tilbage. For mit vedkommende har det været et år med både op- og nedture. Et år fyldt med udfordringer, som jeg ikke altid har klaret lige godt. Det var året hvor jeg, for alvor fik prøvet grænser af. Jeg fik rejst jorden rundt. Jeg oplevede dødsfald og alvorlig sygdom i familien. Jeg vendte et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg droppede min uddannelse, for at fokusere mere på mit psykiske helbred.
Lidt statistikker fra året der gik:
- 106 Bøger blev læst.
– 20621 sider blev det til.
- 43 Dage blev brugt i udlandet.
- 7 Koncerter blev det til.
- 189 Blogindlæg blev der skrevet.
2013 vil, på rejsefronten være det mest fantastiske år i mit liv, men på hjemmefronten har det været et helt forfærdeligt år. Jeg vil på ingen måde savne 2013 og jeg håber bare, at 2014 vil blive bedre, for det kan snart ikke blive værre.
Sikke nogle sjove statistikker :) Og nogle fede ting du har oplevet.
Jeg håber dog du får et bedre 2014 på hjemmefronten :(
Tak :D
Synes selv det var lidt sjovt, at se på hvor mange dage jeg faktisk brugte i udlandet – At rejse er at leve!