Jeg har længe været på udkig efter en “buksedragt” eller, som de fleste kalder det, et jumpsuit, men der har bare været så mange problemer i jagten. Første problem har været, at skulle finde et i min størrelse. Det var nu nemt nok at finde, for asos.com havde et par stykker, men de faldt ikke i min smag og ja så er der jo Zizzi, men så koster de 700+ kr. Det er rigtig mange penge for en på kontanthjælp og det er svært at ønske sig et jumpsuit, for min smag er meget speciel. Sagens kerne er dog den, at jeg endelig fandt et eller rettere 3, som faldt i min smag og så var de nedsat til halv pris. Så i realiteten fik jeg 3 jumpsuits til prisen for ét, der ikke er på udsalg. Ja det er måske ikke de nyeste modeller, men det er jeg altså ligeglad med.
Måske ikke alles smag, men elsker at du kan style dem, som det passer dig. Til fint brug eller hverdag :D