I går bagte jeg æbletærte for første gang og blev selv ret tilfreds med resultatet. Jeg delte billeder af den på Instagram, Twitter og Facebook og folk har siden bedt om opskriften, så den får I her. Den er ikke kalorielet, men ærlig talt, så må man godt synde bare en gang i mellem. Ved ikke om den kan gøres kalorielet, men det må folk jo selv forsøge sig med, hvis det er. Den er i og for sig ikke særlig svær at lave, men mørdejen kan drille lidt, så tænk på det inden du går i gang.

Ingredienser til mørdejen:

100 gram koldt smør. (Det er vigtigt at det er helt koldt. Du kan eventuelt smide smørret i fryseren i 10 minutter)
150 gram hvedemel.
2 spsk sukker/rørsukker.
½ – 1 sammenpisket æg. (str. L/XL)

Skær smørret i små tern og smuldre det i melet. Det er vigtigt at smørret ikke begynder at smelte, så et godt tip er at ha’ kolde hænder når du begynder og arbejd hurtigt. Tilsæt derefter sukkeret og ægget. Saml dejen hurtigt og dæk den til med film. Lad dejen stå på køl i ½-1 time før den rulles ud. Rul dejen ud og put den i en smurt 26/28 cm tærteform. Prik med en gaffel og forbag bunden, i ca. 10, til den er let gylden, ved 175°C. Tag den ud og lad køle let af imens du laver fyldet.

Ingredienser til fyldet:

350 gram rå marcipan.
3 æg.
3 spsk sukker/rørsukker.
1 tsk kanel.
1½ spsk hvedemel.
1,5 dl mælk.
3 æbler, ikke for søde. (jeg brugte et miks af Granny Smith og Green Delicious)

Pynt: rørsukker.

Start med at rive marcipanen (du kan eventuelt ligge den i fryseren/køleskabet, så er den nemmere at rive). Derefter mikser du marcipanen med æg, sukker, kanel, mel og mælk. Lad fyldet stå imens du ordner æblerne. Om du skræller æblerne eller ej, er op til dig. Jeg skrællede halvdelen, da de ikke havde så fin en skræl. Fjern kernehus og snit æblerne i en tykkelser der svare til ca. 0,5 cm. Du kan skære dem tyndere og ligge i lag, hvis du fortrækker det.

Rør op i det flydende fyld igen (marcipanen skulle nu være “smeltet”). Fyld tærtebunden med det og læg så æbleskiverne i en mønster, som du selv bestemmer. Strø rørsukker på toppen, da det vil give en dejlig karamellisering på toppen.

Bag i 30 minutter ved 175°C.

Server med Creme Fraiche, Flødeskum, Vaniljeis, Skyr eller hvad end du ellers kunne finde på :)

tart2

 

If you are interested in the recipe for the apple tart, then either use Google translate or ask me and I’ll translate it for you. :)

2 Comments

  1. Mmm, det er bare en lækker efterårsdessert :D

    – Anne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark