1. Jeg skal have taget røntgenbilleder og en ultralydsscanning af min højre skulder d. 6/4 kl. 09:45. Jep det er en lørdag, men jeg er bare glad for jeg har fået så hurtig en tid. Havde frygtet jeg skulle vente 3-6 uger!
2. Min lille kanin har det væsentligt bedre og dyrlægen mener ikke han er kritisk mere. Det er en KÆMPE lettelse.
3. Jeg er begyndt til fysioterapi og nøj hvor er det hårdt. Det er egentlig ikke fordi øvelserne er svære, men min ryg har svært ved at lave dem. Det føles dog dejligt at bevæge mig lidt igen.
4. Jeg har fået invisteret i den sidste Winnie-the-Pooh bog fra The Folio Society. Tænkte jeg hellere måtte købe den nu, inden Brexit træder i kraft og der nok ikke er nogen handelsaftale.
5. Jeg synes jeg er blevet bedre til at udnytte min Bullet Journal. Det er noget jeg er ret stolt over. Samtidig er jeg blevet lidt bedre til handlettering og det ser bare bedre ud end almindelig skrift i en bujo. Altså efter min mening.
6. Jeg har for første gang vundet noget i Lotto. Jeg vandt 120 kr igennem Euro Jackpot. Det er jo ikke en formue, men lidt har også ret.
7. Har fået smagt “Stay Strong” skyr med jordbær/lime og hold nu fast den smager godt. Samtidig er næringsindholdet ganske fornuftigt. Kan helt klart anbefale den!
8. Jeg er blevet ret hooked på “International Guy” serie af Audrey Carlan. Nem og god erotisk læsning ;)
9. Jeg har bestilt “GRIMM – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge” af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker. Jeg hørte dem snakke om bogen til BogForum og jeg var vild for at få bogen. Den er dog først udkommet i fysisk form nu. Saxo havde intropris + premium rabat og det kunne jeg ikke holde mig væk fra. 
10. Smertelægen – Tina Horsted, har kortere ventetid end forventet. Så det ser ud til jeg har fået en tid allerede til juni (i år)!

I forgårs var jeg til en såkaldt rundbordssamtale med min læge og sundhedsfaglige mentor. Denne samtale skulle gerne sende mig videre i systemet og derved måske komme nærmere noget brugbar forklaring på hvorfor jeg har så mange smerter. Det er nemlig ikke kun min ryg, som gør hamrende ondt. Hele min krop gør ondt. Ikke på samme tid, det skifter sådan så det pludselig er en skulder og dernæst et knæ, der giver stærke smerter.

Inden samtalen gik i gang var det egentlig planen at vi skulle fokusere på min ryg. Men efter min læge læste op af de forskellige lægepapirer viste det sig at hun har fået alle konklusioner og derved også fået svaret “Man kan ikke gøre noget”. Det svar har jeg aldrig fået, men nuvel så må jeg jo holde mig til det. Man operere åbenbart ikke diskusprolapser i thorax (brystet) medmindre de/den giver fysiske symptomer i form af f.eks. tabt kontrol over ben eller blære. Det er jo så bare sort uheld for mig at min sidder i thorax delen af rygsøjlen. Havde den siddet i lænden havde man fikset den på baggrund af mit smertebillede. Jeg har også et par diskusprolapser i lænden, men de er ikke slemme. Det er den i thorax og den giver gener hver dag.

Men nok om det. Vi skiftede spor og efter lidt forklaring fra min side besluttede min læge at sende mig til en smertelæge, der har stor erfaring med behandling af smerter med TENS, medicinsk cannabis, etc.. Hun har dog omkring 1 års ventetid, hvilket er lang tid, men jeg er villig til at vente hvis det viser sig hun kan hjælpe!

Udover en henvisning til hende, har min læge også henvist mig til røntgen og ultralydsscanning af min højre skulder. Den volder mig en del problemer og da min læge gerne vil til bunds i mine smerter, har vi besluttet af tage et led ad gangen. På den måde bliver jeg ikke stresset og hun kan nemmere holde styr på det. Viser disse undersøgelser intet, så vil hun sende mig til udredning for fibromyalgi.

Jeg var ret nervøs for denne samtale, da jeg frygtede min læge bare ville sige hun heller ikke kunne gøre noget. Det var heldigvis ikke tilfældet og jeg er glad for vi sammen har fået lagt en ny plan. Det er en kæmpe lettelse at have en læge, der tager en alvorligt. Det er jo desværre ikke alle forundt.

Alt i alt var dagen i forgårs god og jeg føler mig ikke så tynget af frustrationer. Min læge lyttede til mig og synes også det var helt ude i hampen, at hun har fået en masse papirer, med konklusioner jeg ikke har set eller fået fortalt. Det er egentlig ret chokerende. Jeg er umuligt den eneste det her er sket for og det skaber jo bare en masse spørgsmål og frustrationer over situationer, som denne. Det er egentlig ganske uhørt, at det skal være sådan!


I lørdags var jeg til Rasmus Walter koncert, med min mor. Det foregik i Bremen Teater og var sidste koncert på hans solo tour. Koncerten var markant anderledes end hvad jeg er vant til. For det første blev man ikke gennemtjekket for ulovlige genstande og drikkevarerne blev bl.a. serveret i rigtige glas, man fik flasker med låg, hvilket er utænkeligt til de fleste koncerter.

Min mor og jeg ankom ret tidligt og måtte vente på dørene åbnede. I starten var vi helt alene, hvilket igen, var en ny oplevelse. Normalt står folk allerede i kø lang tid før dørene åbner. Men vi kom ind i varmen og fik noget at drikke inden vi bevægede os op i salen. Vi var heldige med vores pladser, da vi sad midt for på 5. række. Vi havde godt udsyn til scenen, hvor der vitterligt stod en stol, 2 mikrofoner, 3 guitarer, en steel guitar, et klaver og en loop-maskine. Ret simpelt, men det var også det hele denne tour gik ud på. Rasmus Walter alene på en scene. Intet band, kun ham og hans enorme talent.

Rasmus Walter startede det hele med at fortælle en sjov anekdote og hele koncerten var næsten en blanding af stand up og musik. Han er virkelig morsom og så er hans stemme og musik bare skønt at lytte til. Han fortsatte med at fortælle sjove historier, osv. Imellem sangene og han tog også tykt pis på publikum. Den fortælling jeg husker bedst, var da han duppede sved af med et håndklæde og fortalte om en koncert han spillede sidste år. Det var hans første tour og koncert i 1,5 år og da han smed sit meget svedige håndklæde ud i publikum, delte de sig, i stedet for at gribe det. Det var en ny ting og måtte være pga. hans nye alder; 40+. Det fik ham til at fortælle, som om han havde en samtale med Christopher. Den lød noget i stil med:

Christopher: Jamen de plejede jo at…
Rasmus Walter: Ja det gjorde de Christopher, men det er slut nu.

Man skulle nok have været der, men det var hylende morsomt og derefter bad han publikum om at virke entusiastiske når han kastede sit ”duppe håndklæde” ud blandt os. Det behøvede vi så ikke, fordi en ung kvinde ville virkelig gerne have det og det fik hun så. Rasmus Walter kaster dog ikke så godt, så jeg var ved at få det i hovedet, da den unge kvinde sad lige foran mig.

Denne koncert var helt fantastisk og den er er klart kommet i top 3 over de bedste koncerter jeg nogensinde har været til. Den var magisk og han havde publikum i sin hule hånd. Jeg kan ikke andet end at anbefale andre at se ham live. Det vil man bestemt ikke fortryde. Den mand er så talentfuld og efter min mening også ganske undervurderet.

Havde jeg været anmelder havde han fået 5 store stjerner for den magiske oplevelse!

Original titel: Heartstopper, Volume One – Forfatter: Alice Oseman
Forlag: Hodder Children’s Books – Udgivelsesår: 2019 – Sidetal: 288

Jeg fandt denne bog (Graphic Novel) igennem Goodreads og da den havde 4,7 stjerner, tænkte jeg den var værd at finde og læse. Heartstopper er baseret på en webcomic, som Alice har arbejdet længe på og det er lykkedes hende at få den udgivet i fysisk form. Den kommer i 4 volumes indtil videre og Volume 2 er sat til at blive udgivet i år.

Heartstopper, Volume One” handler om Charlie og Nick, der ved et tilfælde bliver sat sammen i timerne og derfra blomstre deres venskab. Jeg kan ikke rigtig skrive mere uden at røbe nærmest hele historien, så det bliver en virkelig kort anmeldelse. Eller skal vi ikke snarere kalde den en anbefaling.

Jeg kan næsten ikke vente til Volume 2. Jeg vil gerne vide mere om dem og deres historie. Jeg kan ikke andet end at anbefale den. Skøn lille afveksling fra tungere bøger, emner og/eller genre.

Har du læst den? I så fald, hvad synes du om den?