2. påskedag tog jeg i Tivoli med min mormor og mor. Det var super fint vejr med sol og det gjorde turen noget mere behagelig. Vi kunne gå rundt med tynde jakker uden at fryse. Vi tog derind da dørene åbnede og det tog ikke særlig lang tid før vi kom igennem køen og ind i haven. Der var stadig pyntet fint op til påske og blomsterne var stadig i fuldt flor.

Vi startede med at gå en runde og derefter besluttede vi os for at få noget frokost. Valget faldt på Promenaden og deres spareribs. Min morfar elskede spareribs og vi tænkte derfor vi kunne mindes ham lidt ved at spise netop dette. På den måde var han stadig med på turen. Det er første gang vi har spist der, men med garanti ikke sidste gang.

Vi fik pænt en hagesmæk, så vi ikke spildte, vådservietter, en hel køkkenrulle og derefter kunne vi bare gå i gang. De smagte skønt, men tror nu nok jeg foretrækker dem vi selv laver. Alt i alt var den en hyggelig tur, hvor vi fik hygget, grint og mindes min morfar.

I skal selvfølgelig ikke snydes for et par (eller 5) billeder.

I sidste uge var jeg i Tivoli med mine forældre. Min mor har været så heldig at få et Guldkort i fødselsdagsgave og det skal da udnyttes. Det var super hyggeligt og selvom vejret var fantastisk var der ikke proppet. Det var super dejligt ikke at skulle gå side om side med andre mennesker. Der var en masse flotte tulipaner og andre blomster. Der er altid så smukt i Tivoli, uanset hvad tid på året du er der. Alle sæsoner har hver deres charme :D

Vi sluttede vores gode tur, i Tivoli, ved at spise på Price’s Diner. Det var virkelig nogle lækre burgere vi fik os. Vi fik en super god hvidløgs mayo til, men hold nu op den sparkede røv. Der var ikke sparet på hvidløget :P