Mariesen

Tag Archives: Recs

Music Friday #26

Music Friday #25

21 måder at dø af Sarah Engell


Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle?

Bogen handler om Stella, der en gang var klassens populære pige. Hun var den alle kiggede imod og den, som alle hang ud med. Men, som et lyn fra en klar himmel bliver hun udstødt af klassen. Hun bliver holdt udenfor og mobbet. Ikke kun i skolen, men via sms og Facebook. Hun er blevet klassens lette offer og det skyldes hendes tidligere veninde Amalie. Hun er den, der har startet det hele og da hun også er en af de populære, så retter klassen sig efter hende.

Stella er forsvarsløs overfor de angreb hun får i skolen og i cyberspace. Hun er offer for cyberbullying og det vil ingen end tage. Det er alt fra de forfærdelige sms’er til Facebook hadesider og YouTube klip, der er langt ude. Stella er så ked af det over disse groteske handlinger, at hun er begyndt at lave en liste. En liste over 21 måder hvorpå hun kan tage sit eget liv. Hun søger på nettet og finder folk, der har endt deres liv pga. mobning og ud fra dette laver hun et point system til den liste hun har lavet.

Hun har dog et lys i den mørke tid, tror hun, nemlig Filippa, som er hendes veninde. Dog en veninde, der ikke vil ses med hende i skolen, men kun hjemme hos Stella eller hende selv. Så er hun virkelig en veninde?

Dette er en bog, som alle burde læse. Den er så relevant for den tid vi lever i. Unge er blevet nemme ofre for cyberbullying og netop derfor er det så vigtigt at der eksistere bøger, som denne. Den kan på en eller anden måde hjælpe de unge til at se lyset for enden af tunnellen. Se at der faktisk er en udvej, som ikke omhandler selvmord. Stella får nemlig sin “hævn” og bliver frigjort fra det helvedes miljø hun befandt sig i. Sarah Engell har formået at skabe en bog, der er skrevet i en smukt sprog og hvor alle, der bliver eller er blevet mobbet, kan relatere sig til bogen på den ene eller anden måde. Selvom den er beregnet til en yngre målgruppe, så kan man sagtens læse den, som voksen. Måske man endda får mere ud af den.

Hvis jeg var din pige af Meredith Russo


‘Hvis jeg var din pige’ handler om Amanda Hardy, der skal starte et nyt liv hos sin far. Hun skal starte på en ny skole og alt hvad der dertil hører af udfordringer. Hun ønsker bare at passe ind og få sig nogle nye bekendtskaber. Amanda er dog ikke som alle andre. Hun har en stor hemmelighed.

Amanda får hurtigt opmærksomhed fra en gruppe piger og så den utroligt venlige Grant. Pigerne sørger hurtigt for at Amanda føler sig mere til rette på skolen. Nu er hun ikke alene og det var vigtigt. Imens hun skaber et venskab med de piger starter hun også med at snakke med Grant, som så gerne vil lærer hende at kende, og det er så her deres romance starter.

De gemmer begge på hemmeligheder og da først Grant åbner op om sin hemmelighed, så føler Amanda også at hun burde være ærlig. Men vil ærligheden ødelægger alt imellem dem? Er det nu virkelig også klogt at dele den del af hende med ham? Amandas hemmelighed er nemlig at hun er transkønnet. Amanda hed før Andrew.

Grant og Amandas kærlighedshistorie er lidt kliché og forudsigelig, men det gør den ikke mindre god og den er en vigtig del af bogen. Uden den del ville bogen falde fra hinanden.

 

“Undskyld, at jeg er stille,” sagde jeg. “Jeg er bare… glad. Jeg troede aldrig, at jeg skulle opleve det her.”
Virginia smilede til mig i bakspejlet, varm og vis. “Du kan få alt,” sagde hun, “når først du indrømmer over for dig selv, at du fortjener det.”

 

Jeg startede ud med høje forventninger til denne bog, på grund af Rikkes kæmpe ros til bogen. Jeg blev overhovedet ikke skuffet. Den er så relevant og skrevet i en virkelig dejligt sprog, som man bliver helt opslugt i. Meredith Russo får virkelig ramt plet med denne bog, som alle burde læse. Den handler om det at være transkønnet og hvor svært det kan være at “passe” ind. Den tager et tabu op. Et tabu, der burde blive snakket mere om. For det kan umuligt være nemt at være transkønnet og det læser man også i historien.

 

Music on repeat #16

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...