23. May 2016 · 2 comments · Categories: Cooking, Food · Tags: ,

Mine forældre og jeg spiser middag hos mine bedsteforældre en gang om ugen og jeg er derfor blevet udnævnt til dessertkok. Det har jeg absolut intet imod, men jeg var dog lettere skeptisk da min mormor foreslog tiramisu. De fleste, jeg har smagt, smager for meget af kaffe og jeg kan ikke lide kaffe :P

Min mor fik derfor en genial idé. Vi blandede lidt kakao i kaffen, så den ikke var så kraftig i kaffesmagen, Så her er min opskrift på tiramisu og den kan klart anbefales, hvis man ligesom mig ikke kan lide kaffe :)

Tiramisu à la Marie
Serves 6
Lækker tiramisu med mindre smag af kaffe :)
Write a review
Print
Prep Time
20 min
Prep Time
20 min
Ingredients
  1. 4 æg
  2. 100 g sukker
  3. 1,5 stang vanilje
  4. 500 g Mascarpone (flødeost)
  5. Ca. 2 dl kaffe
  6. Ca. 2 spsk pulverkakao (den man drikker)
  7. ½ dl Kahlúa
  8. Ca. 1 pakke Savoiardi-småkager (Lady fingers)
  9. Kakaopulver til pynt
Instructions
  1. Lav kaffen og tilsæt kakaopulveret. Lad den køle af og bland den med Kahlúa.
  2. Del æggene og sæt hviderne til side. Pisk blommerne med sukker og vanillekorn til en lys og luftig æggesnaps. Der skal piskes ret længe!
  3. Pisk derefter Mascarponen grundigt i og stil massen til side.
  4. Pisk hviderne til stive og vend det forsigtigt i massen.
  5. I en aflang form lægges nu et lag lady fingers, der først er dyppet i kaffe-/kakaolagen - Jeg brugte en rugbrødsform med lige kanter.
  6. De skal dække bunden helt, så hvis de ikke lige passer, så knæk dem i mindre stykker.
  7. Så lægger du et lag creme og derefter endnu et lag lady fingers, som er vædet med resten af lagen. Du slutte med at lægge endnu et lag creme på og formen sættes på køl. Meget gerne natten over, ellers mindst 4-5 timer.
  8. Inden servering drysser man et lag kakao over, mums!
Notes
  1. Du kan jo eventuelt pynte med hindbær eller jordbær. Jeg tror de vil gøre sig godt i denne dessert :)
http://mariesen.dk/
tiramisu

16. May 2016 · 4 comments · Categories: Cooking, Food · Tags:

Min morfar ELSKER jordbær og derfor gik jeg i køkkenet for at eksperimentere lidt med en jordbærfromage. De opskrifter jeg fandt på nettet indeholdte kun flødeskum og det lød ret tungt i mine øre. Derfor besluttede jeg mig for at prøve at tilsætte jordbær, i stedet for citron i min opskrift på citronfromage og det smagte fantastisk :)

Jordbærfromage
Serves 8
Lækker og luftig fromage med jordbær. Den passer perfekt her nu når det er ved at blive sommer.
Write a review
Print
Ingredients
  1. 5 blade husblas
  2. 3 pasteuriserede æggeblommer
  3. 3 pasteuriserede æggehvider
  4. 125 gram sukker
  5. 500 gram friske jordbær
  6. 2,5 dl piskefløde + evt. lidt til pynt
Instructions
  1. Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter og smelt den så over vandbad.
  2. Pisk æggeblommer med sukker luftigt i en skål.
  3. Blend de friske jordbær og tilsæt dem til æggemassen.
  4. Hæld den lunkne husblas ned, i en tynd stråle, i skålen med æggemassen, imens du pisker. Dette gøres lettest hvis man er to personer om det. En hælder og den anden pisker.
  5. Pisk fløde til flødeskum og vend den i blandingen.
  6. Til sidst pisker du æggehvider helt stive og vender i forsigtigt. Sæt på køl i min. 3-4 timer.
http://mariesen.dk/
strawberryfromage

05. April 2016 · 2 comments · Categories: Cooking, Food · Tags: , ,

Pavlova with strawberries, blueberries and raspberries
Serves 8
Lækker chevy pavlova med bær og flødeskum.
Write a review
Print
Prep Time
20 min
Cook Time
1 hr
Total Time
1 hr 20 min
Prep Time
20 min
Cook Time
1 hr
Total Time
1 hr 20 min
Ingredients
  1. 4 pasteuriseret æggehvider
  2. 250 g sukker
  3. 1 tsk hvidvinseddike
  4. 1 tsk Maizena mel/majsstivelse
  5. 1 tsk vanilje ekstrakt
  6. 500 g bær
  7. 3 spsk flormelis
  8. 2½ dl fløde
Instructions
  1. Tænd ovnen på 150°C/130°C varmluft. Derefter tegner du en cirkel på et stykke bagepapir, som passer i størrelsen til en middagstallerken.
  2. Pisk æggehviderne stive og pisk derefter sukkeret i en spsk ad gangen og bliv ved med at piske indtil din marengs er blank.
  3. Pisk så eddike, majsstivelse og vanilje ekstrakt i.
  4. Spred marengsen ud i en cirkel på dit forberedte stykke bagepapir, som selvfølgelig ligger på en bageplade. Du skal sørge for at kanterne på cirklen er lidt højere end midten.
  5. Bag i 30-60 minutter, indtil den er gylden og sluk derefter ovnen og lad din pavlova køle fuldstændig af i ovnen.
  6. Forbered dine bær og sød dem om nødvendigt med lidt flormelis.
  7. Pisk fløden til let flødeskum og bred den ud over pavlovaen og fyld derefter med dine forberedte bær.
Notes
  1. Pavlova er egentlig nok mest en sommer-dessert, men den smager nu godt året rundt og man kan jo bruge sæsonens frugt og bær til at toppe den med.
http://mariesen.dk/
pavlova

Mormor mad er jo en “trend” for tiden og der er ikke noget der skriger mere “mormor” end citronfromage for mig. Det er overraskende nemt at lave og smager sindssygt godt. Jeg valgte at lave lidt ekstra til fromagen – hjemmelavet kandiseret citronskal, som også er enormt nemt at lave!

Citronfromage
Serves 6
Lækker syrlig fromage med citron og kandiseret citronskal
Write a review
Print
Fromagen
  1. 5 blade husblas
  2. 3 pasteuriserede æggeblommer
  3. 3 pasteuriserede æggehvider
  4. 125 gram sukker
  5. 1 tsk. revet citronskal
  6. 1 dl citronsaft, ca. saften af cirka 2 citroner
  7. 2,5 dl piskefløde + evt. lidt til pynt
Kandiseret citronskal
  1. Skallen af 1-2 økocitroner
  2. 3 dl vand
  3. 1 dl vand
  4. 80 gram sukker
  5. 3 spsk sukker
Fromagen
  1. Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter og smelt den så over vandbad.
  2. Pisk æggeblommer med sukker luftigt i en skål.
  3. Tilsæt revet citron og citronsaft.
  4. Hæld den lunkne husblas ned, i en tynd stråle, i skålen med æggemassen, imens du pisker. Dette gøres lettest hvis man er to personer om det. En hælder og den anden pisker.
  5. Pisk fløde til flødeskum og vend den i blandingen.
  6. Til sidst pisker du æggehvider helt stive og vender i forsigtigt. Sæt på køl i min. 3-4 timer.
Kandiseret citronskal
  1. Tænd ovnen på 60° varmluft.
  2. Skær den gule skal af citronen, enten med en kartoffelskræller eller en juliennejern.
  3. Hvis du bruger kartoffelskrælleren, så skal du skære skallen i små strimler.
  4. Kog strimlerne i de 3 deciliter vand i 5 minutter, så du trækker bitterstofferne ud af skallen.
  5. Kog de 80 gram sukker og 1 dl vand sammen til en sirup. Tilsæt citronstrimlerne og lad det småsimre i 15-30 minutter. Strimlerne skal blive en smule gennemsigtige.
  6. Fisk citronstrimlerne op og dryp dem af.
  7. Rul strimlerne i de 3 spsk sukker.
  8. Læg strimlerne på en bageplade og tør dem i ovnen i 15-40 minutter. Man skal holde lidt øje med dem, så de ikke brænder.
http://mariesen.dk/
citronfromage citronskal

Det her er jo ved at blive en bage-blog. Det beklager jeg lidt, men når nu jeg bager nye ting en gang om ugen, så kan jeg ligeså godt kan smide opskrifterne på bloggen :)

Denne gang får I en opskrift på en tærte med blod appelsin og marengs. Jeg havde nogle blod appelsiner, som skulle bruges og derfor faldt valget på denne tærte. Den er inspireret af en tarte au citron.

Blood orange tart with meringue
Serves 8
Lækker tærte med blodappelsin og marengs. Den er en god blanding af surt og sødt
Write a review
Print
Prep Time
40 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr 30 min
Prep Time
40 min
Cook Time
50 min
Total Time
1 hr 30 min
Mørdej
  1. 150 g koldt smør
  2. 4 dl hvedemel
  3. ½ dl flormelis
  4. 1 øko æg
  5. ½ spsk koldt vand
Fyldet
  1. 2 tsk skal af blodappelsin
  2. 2 dl blodappelsinsaft
  3. 2 spsk citronsaft
  4. 2 dl sukker
  5. 3 æg (gerne øko)
  6. 1 æggeblomme
  7. ½ dl smør skåret i mindre stykker
Marengs
  1. 2,5 æggehvider
  2. 2 dl sukker
  3. 1 tsk citronsaft
Mørdej
  1. Skær smøret i små tern og gnid det i hvedemelet sammen med flormelis.
  2. Tilsæt ægget og vand og saml dejen uden at ælte den.
  3. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i mindst 30 minutter.
Tærten
  1. Forvarm ovnen til 190°C
  2. Rul dejen ud og prop den i en tærteform. Sæt formen i køleskabet i mindst 10 minutter. Indtil dejen er fast.
  3. Dæk tærten med stanniol eller bagepapir og fyld med bønner eller ris. Bag i 20 minutter.
  4. Fjern stanniol/bagepapir og ris/bønner og bag i yderligere 10 minutter eller indtil gylden brun.
  5. Sænk temperaturen i ovnen til 175°C.
Fyldet
  1. I en tykbundet gryde/kasserolle propper du alle ingredienserne i, undtagen smørret!
  2. Sæt varmen til middel og rør konstant rundt med en fast dejskraber eller ske.
  3. Rør i cirka 10-20 minutter eller indtil blandingen dækker en ske uden at glide af.
  4. Tag blandingen af varmen og rør smørret i lidt efter lidt intil det er blevet en homogen masse.
  5. Hæld blandingen igennem en si, for at sikre at den er helt "glat".
  6. Lad den stå og køle af i 10 minutter og hæld den i den forbagte tærte.
  7. Bag i 20-30 minutter eller indtil den er fast, men blævre lidt i midten.
  8. Stil den på køl i 2-3 timer.
Marengs
  1. Pisk æggehviderne stive med citron saften og 1 dl af sukkeret.
  2. Pisk derefter den sidste dl sukker i lidt efter lidt.
  3. Bred marengsen udover tærten og "bag" den ved 250°C grill indtil den er gylden. Dette kan tage alt fra 1-6 minutter.
  4. Lad tærten køle af og servér.
Notes
  1. Hvis du ikke har blodappelsiner liggende eller ikke kan finde dem, så kan du sagtens bruge almindelige appelsiner.
http://mariesen.dk/
blood_orange_tart blood_orange_tart1

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...