Januar:

Mit første indlæg i 2017 omhandlede en af tingene, min newzealandske veninde havde bestilt til mig. Nemlig den fineste Draco Malfoy POP! Vinyl figur. Den blev jeg ufattelig glad for og samtidig havde hun også bestilt nogle dejlige bøger. Jeg snakkede om min Goodreads challenge fra 2016 og fik sat mig et nyt mål for 2017. Det var også måneden hvor jeg snakkede om det nyeste album fra You Me At Six. Jeg fik snakket løs omkring nogle bøger, som jeg stadig synes er helt fantastiske.

Jeg fik delt en opskrift på en meget syndig ret – Chicken Alfredo og anmeldt den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas. Jeg fik også delt mit 3. indlæg omkring BogForum i 2016. Det var virkelig forsinket, men det blev da i det mindste offentliggjort. Sidste indlæg blev min anmeldelse af ‘Hvis jeg var din pige’.

Februar:

Jeg lagde måneden ud med at dele et ‘Life & Joy’ indlæg. Der fortalte jeg bl.a. at min kontaktperson på OPUS var sygemeldt og jeg havde fået en ny, som senere hen blev min nye kontaktperson. Jeg fik delt endnu en boganmeldelse og den omhandlede den meget relevante bog ’21 måder at dø’ af Sarah Engell :D

Jeg fik også nogle skønne chelsea boots, samt et par bøger. Den ene bog fik jeg faktisk i december 2016, som adventsgave, men hele situationen med min mor gjorde det svært for mig at overskue ting og derfor endte jeg med først at dele den gave i Februar. Jeg startede på hos en sundhedscoach og jeg fik flyttet alle mine ting fra min gamle lejlighed og hjem til mine forældre. 

Marts:

Måneden startede ud med flytterod og kaos. Jeg var lige flyttet hjem og alt stod i kasser og poser (nogle af kasserne står der endnu). Jeg fik også nogle skønne Throne of Glass magnetiske bogmærker, som jeg knuselsker og jeg glæder mig simpelthen til at bruge dem mere i det nye år. Jeg har jo stadig en del af bøgerne tilbage :P

Jeg fik også fat i billetter til koncerten med HIM, i Berlin. Det fik simpelthen følelserne mere frem. Det at få de fysiske billetter var meget overvældende. Derudover fik jeg endelig min deluxe box med Tokio Hotel albummet ‘Dream Machine’ hjem og i samme måned tog jeg med Regitze til Amsterdam for at se Tokio Hotel live. Det var en virkelig god oplevelse! Og så fik jeg fat i en masse gode bøger. Jeg vil meget gerne tilbage til Amsterdam. Vi havde ikke lang tid i den smukke by, så jeg vil meget gerne opleve mere.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg “hevet” min mormor med ud på en lille gåtur og det var simpelthen bare så hyggeligt. Håber vi kan gentage turen til næste år.

April:

I denne dejlige måned fik jeg en ny bog af min mormor. Nemlig ‘A Court of Thorns and Roses’. Havde kun hørt godt om den, så da min søde mormor insisterede på jeg skulle have en ny bog, ja så faldt valget på den. Jeg fik også fingre i den første bog i Shadowhunters universet – ‘City of Bones’. Det er også måneden hvor mit gamle behandlingssted hjalp mig med at ansøge kommunen om et kædetæppe. Jeg havde et på prøve og det hjalp virkelig, så der var ikke rigtig andet for end at krydse fingre. 

Jeg fik også afleveret en masse bøger til “Læs for livet”. Et rigtigt godt formål, som en sød blogger skrev om. Jeg fik også skiftet smykker i mine 3 helix piercinger. Dem skal jeg forøvrigt have skiftet snart, igen, da stavene er blevet for lange. Jeg havde også tilmeldt mig Dewey’s 24 Hour Readathon. Det var første gang jeg deltog og det var virkelig sjovt og en god måde at få kickstartet læsningen igen. Jeg lavede et løbende opdateret indlæg og prøvede at følge med i andres indlæg.

Maj:

Jeg startede måneden ud med at dele en opskrift på det lækreste bananbrød. Mums det smager altså bare godt. Jeg formåede også at få billetter til Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Åh jeg var lykkelig for det. De danske jordbær var også kommet frem og dem siger man sjældent nej tak til. Jeg fik også anmeldt et par bøger, deriblandt ‘Letters to a Young Poet’ af Rainer Maria Rilke.

Regitze taggede mig i et super godt tag omkring bøger. Jeg var også i Tivoli med mine forældre for at indvige min mors guldkort. Det var en super hyggelig dag og vi endte med at spise på Prices Diner. Super fint sted med nogle gode burgere. Jeg lavede også et indlæg om et debutalbum, der kørte på repeat. Nemlig Harry Styles’ første soloalbum, Det kan virkelig ikke anbefales nok! Jeg blev også tagget af Rikke fra “Flyv med mig”. Det var endnu et “booktag” og dem elsker jeg virkelig højt. 

Til sidst lavede jeg også et indlæg omkring min første bogboks. Den kom fra The YA Chronicles og indeholdt den sidste bog i ‘ACOTAR’ serien – ‘A Court of Wings and Ruin’. Den indholdt også en del bogswag og det kan man altid bruge. 

Juni:

Der var meget stille på bloggen. Jeg var simpelthen tømt for energi og jeg magtede næsten ikke en gang at stå ud af sengen om morgenen. Så det eneste det blev til den måned var dette ‘Life & Joy’ indlæg.

Juli:


Bloggen havde ikke et eneste indlæg. Det fortæller lidt om hvor tømt for energi jeg var.

More »

26. April 2017 · 2 comments · Categories: Body Mods · Tags:

Sidste år, i august, fik jeg piercet min ørebrusk 3 steder. 3 x helix for at være præcis. De tager ca 6 måneder at hele nok til at man skifter smykker. Man kan godt skifte dem før, hvis det er nødvendigt, men det er ikke normalt. Som I nok har gættet er der nu gået mere end 6 måneder siden jeg fik mine piercinger og derfor var det tid til smykkeskift. Jeg tog derfor til København, i går, og besøgte landets, efter min mening, bedste piercing-studie – Copenhagen Body Extremes.

De er altid så søde, rare og super hjælpsomme. Man bliver, med mindre de har travlt, altid mødt med et smilende “hej” eller lignende. Har de travlt kan de jo selvfølgelig ikke have samme overskud, men det er fint nok. Atmosfæren er så god dernede og man føler sig ALTID velkommen, i modsætning til det studie jeg kom i før.

Jeg fik valgt mine smykker og så var det ellers bare at sætte sig til rette og lade pierceren gøre sit arbejde. Dog med lidt sludder for en sladder, da det var ham, der havde piercet mig, der skulle skifte mine smykker. Det var lidt sjovt og han var så stolt over at jeg havde passet dem så godt. Han sagde de så SÅ flotte ud og at han gerne ville have et billede af dem når jeg skal have dem tjekket om 2 måneder. Det var fedt at få at vide at man havde gjort det godt og at de så fantastiske ud. SÅ retter man ryggen lidt :D

Jeg glemte at tage et før-billede, så der får I det, fra da de lige var blevet lavet og så får i et dugfrisk billede af mit øre med de nye smykker i. Ved godt at det her ikke er en udsmykning, som de alle vil gå efter, men jeg elsker resultatet og det er det vigtigste! Men hvad siger I?

1. Kugletæppet virker helt fantastisk!
2. Jeg skal ind til min piercer på tirsdag, hvor jeg skal have nye smykker i min triple helix :D
3. Jeg er blevet hooked på serien ‘Shadowhunters’ og jeg anbefaler den til alt og alle.
4. Jeg har været hos diætist og over halvdelen af min kropsvægt er muskler. Ifølge hendes indviklede maskine :P
5. Jeg er stadig gået lidt i stå med min læsning, men jeg håber at Dewey’s readathon kan lave om på det.
6. Sarah J. Maas har afsløret titlen på næste bog i Throne of Glass serien og jeg er vild med den *-*
7. Jeg genser Teen Wolf med min mor og jeg havde helt glemt alle de gode one-liners!
8. Min mor har været indlagt med lungebetændelse, igen. Hun har det dog godt igen.
9. Jeg håber på at jeg i næste måned kan få købt den bogreol jeg så desperat mangler.
10. Jeg er flyttet fra LiveJournal til Dreamwidth, så hvis du bruger det kan du finde mig under ‘mariesen’.

life_joy

1. Jeg har fået købt mig nogle gode bøger og nips ?
2. Min piercinger har skabt sig lidt, så jeg har besøgt min piercer en del gange nu.
3. Jeg købte mig et KERRANG! Magazine og jeg besvimede næsten ved prisen.
4. Jeg har set en rigtig god veninde 2 gange på en uge og vi skal også være sammen senere på ugen, jubiii ?
5. Der kommer snart ny sang fra Placebo!
6. Jeg havde lidt problemer med en bestilling fra saxo.com, hvilket resulterede i, at min nye Harry Potter bog blev forsinket.
7. Jeg skal til snak om Social Færdigheds Træning gruppen d. 31/8 ?
8. OL er jo i gang og jeg får da også set en del af det. Det er bare irriterende at tidszonerne er, som de er.
9. Mine forældre har givet mig et magnetisk armbånd og det hjælper på smerterne i min ankel. Det er ren magi!
10. Jeg er stadig gået lidt i stampe med min læsning, men jeg håber det retter sig snart.

03. August 2016 · 2 comments · Categories: Body Mods, Food · Tags:

I dag var en stor dag. Jeg skulle endelig pierces igen efter et par års pause. Denne gang gjaldt det 3 ørepiercinger. Jeg slæbte min far med, så jeg ikke skulle tage alene afsted.

Jeg betalte selv for 2 af dem og så var min far så sød at betale for den sidste. De blev lavet i brusken og derfor kommer det til at tage 6 måneder før de er helet. Det er lang tid, men det er forhåbentlig også tiden værd.

Du spørger sikkert om det gjorde ondt og ja det gjorde det, men det var ikke så slemt, som jeg havde forventet. Den første nål gik lige igennem, den anden nål gled ikke så nemt igennem og derfor måtte jeg lige sunde mig i et par sekunder og den tredje nål gik også lige igennem. Min piercer valgte at pierce dem alle sammen i “ét” hug og det tror jeg klart var det bedste valg. Jeg er super glad for dem og jeg glæder mig virkelig til de er helet, så jeg kan skifte de her kedelige smykker ud med stave med sten eller falske opaler :D

ear_piercing

Bagefter gik min far og jeg på Hard Rock Cafe og fik os nogle cocktails. Det var super hyggeligt og jeg er glad for at han tog med :)

cocktails

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...