Mariesen

Tag Archives: Patrick Ness

BogForum 2016 #2

I får hermed mit indlæg om lørdagen på BogForum. Jaja, bedre sent end aldrig, right?

Først på programmet, for mig, var interview med Patrick Ness og efterfølgende signering. Jeg var super spændt på interviewet og det skuffede bestemt ikke. Det var super godt og interessant.

bogforum_patrickness3

Derefter var der signering og sikke en lang kø! Vi fik heldigvis en plads nogenlunde tæt på, så vi ikke skulle vente i evigheder. Min mor og mormor, der også var derinde, fandt os i køen og vi fik lige hilst på hinanden. Det var lidt sjovt. Da det blev min tur blev jeg lidt starstruck, men jeg fik da sagt hvor meget Monster fik rørt ved mine følelser og han sagde “I wish I could say I was sorry, but I’m not” og det fik mig til at grine ?

bogforum_patrickness2

Vi fandt så min mor og mormor, der stod i kø til en signering med Jussi Adler-Olsen. Det var en del af min julegave til min mor. Nemlig at hun kunne komme ind til BogForum og få signeret den bog, som hun har fået af mig i julegave – Nemlig Selfies.

På et tidspunkt blev det tid til at se hvem der vandt ‘Danish Book Blogger Awards’. Der var disket op med det helt store. Der var champagne, søde sager og lidt let fingermad. Vinderen blev søde Rikke fra Paperbackcastle. Super velfortjent. Hun skriver nogle helt fantastiske anmeldelser, hvor man for alvor kan leve sig ind i bøgernes verden :D

Det næste på listen var en signering med Rufus Gifford og hans mand. Jeg havde jo været så heldig at få deres kogebog og den skulle da signeres, når nu man fik chancen. Jeg fik desværre ikke taget noget billede og det irritere mig stadig, men nuvel det går nok. Da det blev min tur til at få signeret min bog, var hans mand ikke dukket op endnu, så jeg har “kun” fået Rufus’ autograf, men det går nok. Den er da blevet signeret og det var det vigtigste :)

Lige efter var der signering med Audrey Carlan og der stod vi ret godt fremme i køen, så vi skulle ikke stå så længe. Det var ret heldigt, fordi de 4 bøger hun har skrevet er virkelig tunge når man holder dem alle sammen i armene! Gud hvor er hun bare dejlig. Hun er simpelthen så hjertevarm. Hun skriver de fineste ting i bøgerne hun signerer. Det har jeg dig ikke taget billeder af, da jeg gerne vil holde dem for mig selv :P

bogforum_calendargirl

Lige efter var det tid til interview med selv samme forfatter og det var et super skønt og sjovt interview, der bragte et par smil på mine læber og jeg tror ikke jeg var ene om det. Det blev derefter tid til signering af Sofi Oksanen, der også var sidste punkt på vores program. Hun har den sjoveste signatur. Den ligner en store krusedulle. Og så ser vi bort fra at hun har skrevet forkert dato ?

bogforum_sofioksanen

*Vi fik os også noget frokost med min mor og mormor, men kan virkelig ikke huske hvornår det var. Jeg gik også en lille tur med min mormor hvor jeg fik den fineste Peter Plys bog.

bogforum_peterplys

Monster af Patrick Ness

review_monster_patrick_ness1

stars5

Hvor skal jeg dog starte. Ja jeg er lidt mundlam. Jeg mangler ord, så god er den. Denne bog er helt igennem fantastisk og det havde jeg faktisk ikke forventet. Jeg har hørt blandede anmeldelser og var derfor lidt tøvende, da jeg begyndte på den, men den tøven blev hurtig vendt.

Bogen har fokus på Conor, hvis mor er alvorligt syg. Den fører os ind i Conors verden, ind i hans hverdag. En hverdag hvor han må gøre mange ting selv, fordi hans mor er for syg. En hverdag, der fra sidelinjen føles, som et helvede.

En aften kommer der et monster forbi. Det siger at Conor har hidkaldt ham. Han er ikke bange for monsteret. Ja det er vildt og ser farligt ud, men det slår ikke de mareridt han har. Det der dog gør ham bange, er det monsteret vil have. Det vil have sandheden. Den sandhed han ikke tør indrømme. Den sandhed, der er skyld i de mareridt har har. Den sandhed, der vil stoppe det hele.

Ja bevares, bogen er lidt forudsigelig, men det gør den ikke mindre god. Sproget, historien, alt er bare godt ved denne bog og den viser i virkeligheden hvor god en forfatter Patrick Ness er.

review_monster_patrick_ness2

Som I kan se fik jeg lidt assistance i forhold til hvor mine rekvisitter skulle ligge ?

A Monster Calls/Syv minutter over midnat

monster_patrick_ness

Fredag d. 11 var min veninde og jeg til et specielt event for filmen ‘Syv minutter over midnat’ med Q&A med forfatteren, Patrick Ness. Min veninde havde vundet billetter til eventet og havde været så sød at invitere mig med. Det er jeg meget taknemmelig for!

Filmen har først premiere i næste måned, så det var super fedt at se den allerede nu. Filmen var helt fantastisk og jeg stor-tudede i ca. de sidste 20 minutter af filmen (Jeg var ikke den eneste, bare så I ved det). Det gør jeg sjældent, men den ramte mig bare lige i hjertet. Det er helt klart en film jeg mener alle burde gå ind og se. Den er bare så fabelagtig og vildt godt produceret.

BogForum bogstak

Jeg fik noget af en høst til BogForum, ja i det hele taget har jeg fået fingre i rigtig mange bøger i denne måned. Nedenfor er hele min stak af bøger, som jeg har slæbt rundt på, i etaper, i 3 dage. Der mangler dog 2 “bøger”, nemlig mine malebøger. Dem glemte jeg simpelthen i farten :o

Stakken er en herlig mix af forskellige genrer. Alt fra kogebøger til erotiske kærlighedsromaner :)

bogforum_bogstak

Købte bøger:
Calendar Girl 2-4, Hjertestorm/Stormhjerte, 21 måder at dø, 2 x Malebøger (som mangler på billedet), Renselse, Throne of Glass, Vejen til Panteon,
Rød Dronning, Harry Potter og de vises sten.

Gratis bøger:
Fantomsmerte, Bare en nat.

Bøger jeg har fået:
Peter Plys, Ambassadørens Køkken.

Bøger jeg havde på forhånd:
Calendar Girl 1, Spektrum – Leoniderne, Monster, The Rest Of Us Just Live Here, Hvis jeg var din pige.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...