08. February 2014 · 2 comments · Categories: Books, Cooking, Shopping · Tags:

Jeg er pjattet med LCHF og har allerede den første bog fra Jane Faerber – Spis dig mæt og glad med LCHF og da jeg faldt over hendes nye bog, måtte den altså med mig hjem. Du kan læse mere om Jane og LCHF på hendes blog: Madbanditten, hvor hun også deler erfaringer og opskrifter med os “dødelige”. Der kom også nogle nye ting fra Panduro Hobby med hjem, da jeg har en idé til et par DIY’s :D
art2art1

27. January 2014 · 4 comments · Categories: Cooking · Tags: , , ,

baseless-pie

En tærte uden bund? Ja det lyder måske mystisk, men det smager nu godt. Det nærmer sig mere en bagt æggekage, men hvis det ikke er dig, så fungere den også fint med en bund :)

Du skal bruge:

3 æg
2 dl piskefløde
250 g grovhakket spinat – det på frost fungerer perfekt.
2 fed hvidløg, pillet og hakket fint.
200 g revet ost – mozzarella, cheddar, vesterhavsost, el.lign..
200 g skinke, kylling, oksekød eller andet fyld.
½ tsk salt
2 knsp peber
3 spsk smør

Sådan gør du:

Sæt ovnen på 200°C og tag et tærtefad frem og smør det. Steg hvidløg og spinat i smørret i ca. 5 – 7 minutter. Fordel spinaten i det smurte fad og fordel fyldet ovenpå. Pisk æg, fløde og krydderier sammen og hæld det over fyldet. Bag tærten midt i ovnen i 30 minutter eller til den er “fast” og overfladen gylden.

Bon Appetit.

lchf-banner

Når man begynder på en LCHF diæt/livstil, så er der en del, som skal købes ind. Det er altid en god idé, at have et basis lager med de vare du kommer til at bruge mest. I det hele taget er det godt at fylde skabene op med de mest nødvendige ting. Det sparer penge, i det lange løb og står du pludselig en dag uden mulighed for at købe ind, ja så kan man jo gå på rov i forrådet af basis vare.

I skabet:

Nødder – Det kunne være jordnødder, cashewnødder og mandler (hvis du da tåler det).
Kerner/Frø – Noget i stil med hørfrø, psyllium frøskaller, bukkehornsfrø, græskarkerner og solsikkekerner.
Kokosolie – Her kan du jo selv afgøre om det skal være en smagsneutral variant eller en, som smager af kokos.
Andre olier – Koldepresset rapsolie, osv.
Krydderier – Salt, peber, BBQ (uden salt + sukker) og karry.
Bouillon – Kylling, grøntsags, ja hvad end hjertet lyster..
Syltede agurker/rødbeder/Asier – Uden sukker eller sødet med stevia/andet sødemiddel.
Ketchup – Helst uden sukker.
Soja – Gerne uden sukker.
Dåser – Hakkede tomater, tomatpuré og bønner.
Sødemiddel – Perfekt sød, stevia, stevia melis, sukrin (Stevia sukker kan til nød bruges, men i små mængder).
Kokosmel – Unsweetened/Uden sukker.

I køleskabet/fryseren:

Æg – Gerne økologiske.
Grøntsager – Her kan bruges blomkål, hvidkål, broccoli, asparges, ja faktisk alle typer, som gror over jorden. Dog er gulerødder i små mængder okay.
Smør – Her snakkes, der ikke om Kærgården. Nej det skal være 100% rent smør.
Piskefløde – Det hedder ikke “High Fat” for ingen ting.
Creme Fraiche – Gerne 38%
Hytteost – Her skal du gå efter den fedeste.
Ost – Mozzarella, cheddar, parmasan, ja faktisk alle faste oste kan bruges.
Flødeost – Fuldfed og gerne en neutral og en med smag.
Græsk yoghurt – Igen fuldfed, men uden sukker. Det samme gælder hvis du bare vælger almindelig yoghurt.
Bær – Om de er frosne eller friske er underordnet.
Kød –  Alt kan bruges, men spis så lidt oksekød, som muligt.
Fisk – Makrel, torsk, laks. Lige hvad dit hjerte begære.

Selvfølgelig kan der være andre ting, som du mener du har behov for, men det her er også bare inspiration og forslag. Du kan selv tilføje/slette ting fra listen – kun fantasien sætter grænser, så længe det er uden kulhydrater :P

translate-button

20. November 2013 · 2 comments · Categories: Cooking · Tags: , , ,

tomato-soup

Jeg er bestemt ikke fan af supper og da specielt ikke de klare af slagsen. Næh nej, jeg vil have noget at tygge på og det er der ikke det store af, i en suppe. Men må indrømme at denne suppe, med hjemmelavede kødboller, er fantastisk. Der er noget at tygge på, samtidig med, at man stadig har den flydende og cremede konsistens fra en traditionel suppe. Selve suppen er super nem at lave. Kødbollerne tager dog lidt tid, men de er “besværet” værd!

Denne opskrift er nok til 4-5 personer. Du kan f.eks. serverer denne ret med det her kernebrød til :)

Til kødbollerne:

– 1-2 spsk Husk.
– 3/4 dl piskefløde.
– ½ løg.
– 600 gram hakket svinekød/kalv og flæsk.
– 1 æg.
– 1 tsk salt.
– 2 knsp sort peber.
– 2-3 spsk smør. (til at stege i)

Sådan gør du:

Bland Husk og piskefløde og lad det stå i et par minutter. Pil og hak løget fint, eller riv det. Bland kødet med løg, æg, salt, peber og Husk-blandingen. Synes du ikke rigtig at farsen vil hænge sammen, så tilsæt et ekstra æg eller lidt vand. Form kødbollerne, enten med en ske eller dine hænder.

Nu skal du så beslutte om du kun vil stege dine kødboller eller om du vil koge dem først. Ved at koge dem først, får du en mere saftig kødbolle, så det valgte jeg. Du ved at de er færdig-kogte når de stiger op til overfladen. Steg de kogte kødboller, så de får en lækker sprød skorpe.

Til suppen:

– 3 dåser hakkede/flåede tomater, uden krydderier. (400 gram x 3)
– 2 løg.
– 1 fed hvidløg.
– 2 spsk smør.
– 2-4 spsk friske krydderurter – hakket fint.
– ½ dl tør hvidvin. (kan undlades)
– 2 dl vand.
– 3 dl piskefløde.
– 2 grøntsagsbouillon-terninger.
– 2 knsp sort peber.

Sådan gør du:

Pil og hak hvidløg og løg. Steg løgene i smørret. Tilsæt de friske krydderurter og steg det hele 1-2 minutter. Hæld derefter vin, tomater, vand og piskefløde i og smuldr bouillonterningerne i. Tilsæt peber og lade så suppen koge/simre i 10 minutter. Kom kødbollerne i og server eventuelt med en klat cremefraiche 38%

Bon Appetit.

translate-button

lchf-banner

Oppustet, træg mave, irritabel tyktarm, diarré, træthed, mangel på energi, kamp med vægten, fejlslagen kur. Virker det bekendt? Hvis du kan nikke ja til en eller flere af tingene, ja så er en “Low Carb” diæt noget for dig. Du behøver i princippet ikke vælge LCHF, du kan også vælge “High Protein” versionen. Fælles for dem er, at de kan hjælpe på energien, vægten og maven. Jeg mikser selv de to og det fungere fint for mig, men du kan også vælge at holde dig striks til en.

Mangel på energi kender vi vidst alle. Vi har 117 ting, som skal laves, men efter 5. ting er vi flade. Vi bliver hurtigt sure, trætte og flade og det skyldes højst sandsynligt for mange kulhydrater. De mætter, ja, men efter 1 time, så er du sulten igen og dit blodsukker er igen lavt. Det giver mangel på energi, men kan afhjælpes ved at spise mere fedt/protein. Jeg har skrevet mere om hvorfor netop det er bedre og du kan læse det lige her.

Maveproblemer, anyone? Når ikke. Det tror jeg så ikke på. Hvis du spiser varieret kost, så jo, men en stor gruppe af os spiser ikke så varieret, som vi burde. Det resultere ofte i oppustethed, træg mave, osv., som i sidste ende kan være tegn på irritabel tyktarm – en folkesygdom, som mange mennesker lider af, men som igen behandler. Er du ikke til LCHF, jamen så spis lidt Husk morgen og aften, det burde hjælpe i løbet af 4-8 uger, men du kunne jo også gå den mere naturlige vej og ændre dine kostvaner. Med mindre du er fitness træner, elite sportsudøver eller laver andet hårdst fysisk arbejde, så har du ikke brug for alle de ekstra kulhydrater. De er gift for dig og kan i sidste ende sende dig på vej imod diabetes og andre livstilssygdomme.

Vægtproblemer? Problemer med at holde strenge slankekurer? Ja så er LCHF nok svaret. Du får lov til at spise fedt, spise til du er mæt og du savner bestemt ikke noget. Det er ikke, som så mange andre metoder, kedelig og fyldt med madsavn. Du må gerne spise juleanden med flødesovsen til, men du skal undgå de brune kartofler, kartofler og rødkålen skal gerne være sukkerfri, men er det ikke også anden og sovsen, de fleste vil ha’? Sådan er det i hvert fald for mig. Følger man en LCHF diæt og supplerer med motion, ja så skulle kiloene gerne rasle af.

Så min opfordring til alle er, at give det et forsøg. Det kan i hvert fald ikke skade, kun gavne.