Så er tiden kommet. Det er endelig blevet tid til endnu en omgang Dewey’s 24 hour readathon. Det er noget jeg har set frem til lige siden oktober, hvor mit readathon ærlig talt ikke gik særlig godt. Min hjerne fløj afsted og nægtede at makke ret. Samtidig drillede mine øjne og alt i alt var det bare en dårlig oplevelse. Det skulle gerne gå bedre denne gang. Jeg har valgt bøger, der burde være lette at læse. Det vil høre det en del nemmere ift. hvis min hjerne begynder at flyve igen. Jeg har også lånt to graphic novels, så jeg har noget helt andet at skifte til hvis jeg må give op og lade min hjerne og tanker flyve afsted.

Dog startede denne lørdag ikke helt optimalt. Jeg skulle have taget røntgenbilleder af min ene skulder, samt fået foretaget en ultralydsscanning af selvsamme skulder. Min tid var kl. 9:45, inde i København, så det har resulteret i jeg har tvunget til at stå tidligt op, øv altså!

Kl. 13:17 – Ventetid:

Men nu er jeg klar. Jeg har min snacks klar, mine drikkevarer står på køl og mine læsebriller er pænt placeret ved siden af mig. Nu skal jeg bare vente på klokken er 14 og dermed startskuddet på april udgaven af Dewey’s Readathon. Jeg kommer, som altid, til at opdatere dette indlæg jævnligt igennem hele døgnet. Smid gerne et link til jeres indlæg, hvis I altså skriver et. Ellers må I meget gerne skrive hvor man ellers kan finde jer og jeres opdateringer.

Kl. 14:04 – Første bog er valgt og de første sider er også læst:

Nu har startskudet lydt og jeg har valgt at starte ud med ‘the witch doesn’t burn in this one‘ af Amanda Lovelace. Jeg tænker jeg starter blidt ud og jeg håber dermed, at jeg kommer ordentligt i gang. Håber I andre får et godt læsedøgn.

Kl. 15:33 – Første bog er læst og nu skal der vælges en ny:

Så fik jeg læst den første bog færdig og den var virkelig god. Jeg var ikke synderligt begejstret for den første bog i serien – ’the princess saves herself in this one’. Den ramte mig bare ikke. Det gjorde denne her så og jeg har givet den 4 stjerner på Goodreads. Jeg er glad for jeg gave Amanda Lovelace en chance til.

Næste bog bliver nok ‘Flying Lessons & other stories‘.

Hvordan går det med jer, derude?

More »

Original titel: Heartstopper, Volume One – Forfatter: Alice Oseman
Forlag: Hodder Children’s Books – Udgivelsesår: 2019 – Sidetal: 288

Jeg fandt denne bog (Graphic Novel) igennem Goodreads og da den havde 4,7 stjerner, tænkte jeg den var værd at finde og læse. Heartstopper er baseret på en webcomic, som Alice har arbejdet længe på og det er lykkedes hende at få den udgivet i fysisk form. Den kommer i 4 volumes indtil videre og Volume 2 er sat til at blive udgivet i år.

Heartstopper, Volume One” handler om Charlie og Nick, der ved et tilfælde bliver sat sammen i timerne og derfra blomstre deres venskab. Jeg kan ikke rigtig skrive mere uden at røbe nærmest hele historien, så det bliver en virkelig kort anmeldelse. Eller skal vi ikke snarere kalde den en anbefaling.

Jeg kan næsten ikke vente til Volume 2. Jeg vil gerne vide mere om dem og deres historie. Jeg kan ikke andet end at anbefale den. Skøn lille afveksling fra tungere bøger, emner og/eller genre.

Har du læst den? I så fald, hvad synes du om den?

1. Jeg sover stadig elendigt, men jeg har dog nogle gode nætter. Det svinger meget. For tiden kæmper jeg med at falde i søvn.
2. Jeg har fået foretaget den nerveledningsundersøgelse, som de var 7 uger om at indkalde mig til.
3. Jeg har fået bestilt tid til hårfarvning og klipning. Så er det bare om at vente til vi når april :P
4. Jeg fik fat i et net med blodappelsiner og fik, i samarbejde med min mor, lavet en fromage med blodappelsin. Den smagte virkelig godt!
5. Jeg  har snart opgivet mit layout. Det vil simpelthen bare ikke gøre det jeg koder det til :(
6. Der er nu kun 31 dage til jeg skal se Harry Styles, live, i Royal Arena :D
7. Jeg elsker, at Minea er blevet super kælen. Nu ligger hun ved siden af mig i sofaen næsten hver dag.
8. Jeg har allerede læst 19 ud af de 50 bøger jeg har sat mig for at læse i 2018. Måske jeg snart kommer til at hæve mit mål.
9. Jeg har modtaget en bog til anmeldelse og selvom jeg ikke er nået særlig langt ind i bogen, så virker den lovende :)
10. Jeg er 11 følgere fra at nå 200, på min bookstagram profil (mariesen.reads). Jeg er spændt på om jeg kan nå de 200 inden februar er ovre.

Januar:

Mit første indlæg i 2017 omhandlede en af tingene, min newzealandske veninde havde bestilt til mig. Nemlig den fineste Draco Malfoy POP! Vinyl figur. Den blev jeg ufattelig glad for og samtidig havde hun også bestilt nogle dejlige bøger. Jeg snakkede om min Goodreads challenge fra 2016 og fik sat mig et nyt mål for 2017. Det var også måneden hvor jeg snakkede om det nyeste album fra You Me At Six. Jeg fik snakket løs omkring nogle bøger, som jeg stadig synes er helt fantastiske.

Jeg fik delt en opskrift på en meget syndig ret – Chicken Alfredo og anmeldt den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas. Jeg fik også delt mit 3. indlæg omkring BogForum i 2016. Det var virkelig forsinket, men det blev da i det mindste offentliggjort. Sidste indlæg blev min anmeldelse af ‘Hvis jeg var din pige’.

Februar:

Jeg lagde måneden ud med at dele et ‘Life & Joy’ indlæg. Der fortalte jeg bl.a. at min kontaktperson på OPUS var sygemeldt og jeg havde fået en ny, som senere hen blev min nye kontaktperson. Jeg fik delt endnu en boganmeldelse og den omhandlede den meget relevante bog ’21 måder at dø’ af Sarah Engell :D

Jeg fik også nogle skønne chelsea boots, samt et par bøger. Den ene bog fik jeg faktisk i december 2016, som adventsgave, men hele situationen med min mor gjorde det svært for mig at overskue ting og derfor endte jeg med først at dele den gave i Februar. Jeg startede på hos en sundhedscoach og jeg fik flyttet alle mine ting fra min gamle lejlighed og hjem til mine forældre. 

Marts:

Måneden startede ud med flytterod og kaos. Jeg var lige flyttet hjem og alt stod i kasser og poser (nogle af kasserne står der endnu). Jeg fik også nogle skønne Throne of Glass magnetiske bogmærker, som jeg knuselsker og jeg glæder mig simpelthen til at bruge dem mere i det nye år. Jeg har jo stadig en del af bøgerne tilbage :P

Jeg fik også fat i billetter til koncerten med HIM, i Berlin. Det fik simpelthen følelserne mere frem. Det at få de fysiske billetter var meget overvældende. Derudover fik jeg endelig min deluxe box med Tokio Hotel albummet ‘Dream Machine’ hjem og i samme måned tog jeg med Regitze til Amsterdam for at se Tokio Hotel live. Det var en virkelig god oplevelse! Og så fik jeg fat i en masse gode bøger. Jeg vil meget gerne tilbage til Amsterdam. Vi havde ikke lang tid i den smukke by, så jeg vil meget gerne opleve mere.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg “hevet” min mormor med ud på en lille gåtur og det var simpelthen bare så hyggeligt. Håber vi kan gentage turen til næste år.

April:

I denne dejlige måned fik jeg en ny bog af min mormor. Nemlig ‘A Court of Thorns and Roses’. Havde kun hørt godt om den, så da min søde mormor insisterede på jeg skulle have en ny bog, ja så faldt valget på den. Jeg fik også fingre i den første bog i Shadowhunters universet – ‘City of Bones’. Det er også måneden hvor mit gamle behandlingssted hjalp mig med at ansøge kommunen om et kædetæppe. Jeg havde et på prøve og det hjalp virkelig, så der var ikke rigtig andet for end at krydse fingre. 

Jeg fik også afleveret en masse bøger til “Læs for livet”. Et rigtigt godt formål, som en sød blogger skrev om. Jeg fik også skiftet smykker i mine 3 helix piercinger. Dem skal jeg forøvrigt have skiftet snart, igen, da stavene er blevet for lange. Jeg havde også tilmeldt mig Dewey’s 24 Hour Readathon. Det var første gang jeg deltog og det var virkelig sjovt og en god måde at få kickstartet læsningen igen. Jeg lavede et løbende opdateret indlæg og prøvede at følge med i andres indlæg.

Maj:

Jeg startede måneden ud med at dele en opskrift på det lækreste bananbrød. Mums det smager altså bare godt. Jeg formåede også at få billetter til Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Åh jeg var lykkelig for det. De danske jordbær var også kommet frem og dem siger man sjældent nej tak til. Jeg fik også anmeldt et par bøger, deriblandt ‘Letters to a Young Poet’ af Rainer Maria Rilke.

Regitze taggede mig i et super godt tag omkring bøger. Jeg var også i Tivoli med mine forældre for at indvige min mors guldkort. Det var en super hyggelig dag og vi endte med at spise på Prices Diner. Super fint sted med nogle gode burgere. Jeg lavede også et indlæg om et debutalbum, der kørte på repeat. Nemlig Harry Styles’ første soloalbum, Det kan virkelig ikke anbefales nok! Jeg blev også tagget af Rikke fra “Flyv med mig”. Det var endnu et “booktag” og dem elsker jeg virkelig højt. 

Til sidst lavede jeg også et indlæg omkring min første bogboks. Den kom fra The YA Chronicles og indeholdt den sidste bog i ‘ACOTAR’ serien – ‘A Court of Wings and Ruin’. Den indholdt også en del bogswag og det kan man altid bruge. 

Juni:

Der var meget stille på bloggen. Jeg var simpelthen tømt for energi og jeg magtede næsten ikke en gang at stå ud af sengen om morgenen. Så det eneste det blev til den måned var dette ‘Life & Joy’ indlæg.

Juli:


Bloggen havde ikke et eneste indlæg. Det fortæller lidt om hvor tømt for energi jeg var.

More »

Jeg stødte på dette tag ovre hos Bookish Love Affair og tænkte at det måtte jeg svare på. So here goes :P
 
Hvordan holder du styr på din TBR?
Via Goodreads. Ikke at jeg har særlig meget styr på den for tiden. Den er vokset latterligt meget over det sidste år og jeg må indrømme at jeg aldrig tror jeg kommer tilbunds i den liste, men jeg må jo bare prøve. Skal egentlig have kigget den igennem og sorteret bøger fra. Der må nemlig være nogle bøger jeg ikke gider læse mere, men det er lidt af en opgave med 819 bøger på min “to-read” liste :o
 
Består din TBR primært af fysiske eller digitale bøger?
Majoriteten må være fysiske bøger, men må indrømme at jeg også har en del TBR bøger, der er digitale. Ja nogle kan endda kun fåes digitalt.
 
Hvilken bog har været på din TBR i længst tid?
Det har Rebecca af Daphne du Maurier. Den står stadig højt på min TBR liste, men af en eller anden grund har jeg aldrig fået den læst. Det burde jeg nok få lavet om på.
 
Hvilken bog er den nyeste tilføjelse på din TBR?
Det er Thirteen Reasons Why by Jay Asher. Har set så meget hype omkring tv-serien og bogen og tænkte at jeg måtte se hvad det hele handlede om. Om den så er hypet værd, det må tiden vise. Jeg kommer forhåbentlig snart til at læse den. Det vil jeg i hvert fald bestræbe mig på. Prøver at dæmpe mine forventninger, men jeg har alligevel en del forventninger til bogen. Nu gælder det bare om at bestemme sig for om jeg vil læse den, som ebog eller fysisk bog.
 
Har du en bog på din TBR som er der udelukkende pg.a. omslaget?
Det skal der sagtens være, men det er ikke noget jeg lige erindre og jeg må indrømme at jeg er for lad til at kigge hele min TBR liste igennem for at se efter ;)
 
Har du en bog på din TBR som du nok aldrig får læst?
Måske? Det er lang tid siden jeg gennemgik den sidst og det skulle undre mig meget hvis der ikke bare er én bog, som jeg aldrig får læst. Finder jeg sådan en bog på listen vil den dog blive slettet. Tænker at jeg nok skal kigge på de ældste bøger på listen for at finde en bog, som jeg aldrig vil få læst. Jeg kunne også blive overrasket og finde ud af, at der ikke er en eneste bog, jeg ikke gerne vil læse.
 
Hvilken kommende udgivelse på din TBR ser du frem til at læse?
Helt klart Release af Patrick Ness og A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas. Det kan godt være at jeg kun lige er begyndt på A Court of Thorns and Roses, men jeg er hooked og derfor glæder jeg mig til endnu en bog fra Sarah J. Maas :D
 
Hvilken bog på din TBR har alle, bortset fra dig selv, læst?
Red Queen/Rød Dronning. Jeg begyndte egentlig på den tidligere i år, men jeg gik i stå og har måtte proppe den på min “hiatus” liste på Goodreads. Jeg skal nok komme tilbage til den, men for nu er det ikke en bog jeg ligefrem vil gå igennem ild og vand for at få læst. Den render ingen vegne.
 
Hvilken bog på din TBR anbefaler alle til dig?
Milk and Honey af Rupi Kaur og City of Bones af Cassandra Clare. Det er begge bøger jeg ejer og de står også højt på min liste over bøger jeg skal læse og jeg overvejer om de ikke skal være en del af min bogstak til Dewey’s readathon.
 
Hvilken bog ser du mest frem til at læse fra din TBR?
Hmm, den ved jeg ikke helt hvordan jeg skal svare på. Alle bøger på min TBR liste er jo bøger jeg meget gerne vil læse, så tror ikke rigtig der er en bog jeg ser frem til mere end en anden. Giver det mening?
 
Hvor mange bøger er der på din TBR-hylde på Goodreads?
Der er 819 bøger på listen og det er jo voldsomt mange. Jeg læser imellem 50-120 bøger om året, så jeg vil være færdig om ca. 8 år, vel at mærke hvis jeg ikke tilføjer flere bøger. Det er jo latterligt og jeg skal klart have luget ud bunken. Men det er jo i sidste ende fordi, der bliver udgivet så mange gode bøger hvert år.
 
Hvor mange bøger er der på din fysiske og/eller digitale reol?
Fysisk antal har jeg ingen idé om, da de fleste ligger i poser og kasser, fordi jeg mangler en bogreol. Men digitalt har jeg i skrivende stund lidt over 500 styks. Ja det er mange, men rigtig mange af dem er korte fortællinger og har været gratis, så dem læser jeg bare fordi jeg har lyst og tæller dem ikke altid med på Goodreads.
 
Det var så mine svar, håber andre vil lege med :D