1. Jeg har fået en ny tid på rygambulatoriet ved Rigshospitalet – Glostrup. Nu håber jeg bare en ny læge gider kigge på det jeg i første omgang blev henvist for. 
2. Jeg har været lidt stille og det er der en grund til. Min kære morfar sov stille ind i søndags. Det ramte rigtig hårdt og jeg føler mig virkelig tom indeni :(
3. 2019 tegner allerede ret godt på koncert-fronten. Så jeg har da lidt at gå og glæde mig til, i denne svære tid.
4. Apropos koncerter, så skal jeg, sammen med min mor, ind og se Rasmus Walter til næste år. Det glæder jeg mig enormt meget til!
5. 5 Seconds Of Summer spillede en super god koncert i Forum Black Box. Jeg havde ret lave forventninger, men de blev da gjort til skamme. Hold op et brag af en koncert!
6. Selvom jeg så småt er ved at komme i julehumør, så er det svært at udtrykke når det hele samtidig er så trist.
7. Jeg burde snart få skrevet og udgivet mit indlæg  om søndagen på BogForum, men det er altså sat på hold, for nu :/
8. Vejret har virkelig taget en drejning og er blevet vildt koldt. Jeg kan godt sige jer, jeg priser mig lykkelig for at eje flere par meget varme Dr. Martens!
9. Mit absolut yndlingsband – Tokio Hotel, spiller i Store Vega til næste år og jeg glæder mig sindsygt meget. Det bliver deres anden koncert her i Danmark og det vil, til den tid, være mere end 9 års siden de spillede her første gang. De lover både nyt, men også gammelt materiale. Hvem kan lige stå for det? Ja i hvert fald ikke mig.
10. Jeg priser mig lykkelig for jeg har et godt netværk og en kontaktperson i psykiatrien, der kan hjælpe mig igennem denne svære tid.

1. Jeg sover stadig helt ad helvede til, men håber stadig det ændre sig. Jeg er træt af at vende og dreje mig.
2. Jeg er ENDELIG blevet indkaldt til den elektrode test. Det har så også “kun” taget dem 7 uger at sende den indkaldelse… Og det kan stadig ikke overholde ventetidsgarantien!
3. Jeg har haft besøg af min sundhedsfaglige mentor. Hun er altså guld værd :D
4. Jeg fik, i samarbejde med min mor, bag en virkelig skøn pæretærte med marcipan.
5. Jeg  er stadig ikke kommet længere med mit layout. Det vil bare ikke makke ret :(
6. Jeg er virkelig glad for mine nye hovedtelefoner. Synes stadig det er vildt at man har lavet den slags teknologi!
7. Kære lille Minea er blevet endnu mere kælen og opmærksomhedssøgende.
8. Jeg er begyndt på at lave en Bullet Journal og det er simpelthen noget af det mest afslappende.
9. Jeg har stadig ikke været i fitnesscenteret, men jeg håber på jeg når at træne bare en gang inden januar slutter.
10. Min sundhedsfaglige mentor fortalte mig om muligheden for at ansøge kommunen om hjælp til et TENS/TNS apparat. Det har jeg tænkt mig at drøfte med min sagsbehandler når jeg alligevel skal kontakte hende i denne uge :)

Jeg er blevet inspireret af Jeanette, som selv er blevet inspireret af Louise, til at lave et taknemmeligheds indlæg, Mit indlæg bliver dog lidt anderledes. Jeg vil prøve både at skrive hvad jeg er taknemmelig for og komme med tanker omkring det/hvorfor jeg sætter pris på det. Jeg ved ikke om det bliver til en serie af indlæg. Det må tiden vise, men jeg vil i hvert fald prøve :)

1. Solskin og blå himmel. Vi har været heldige at få et par dage med solskin og det kan jeg virkelig godt mærke på energikontoen. Solskin hjælper på energi og humør. Det kan man kun være taknemmelig for.

2. Min veninde Ida. Hun er simpelthen guld værd. Hun er der altid når jeg har brug for hende. Om det er fysisk eller bare via besked gør ingen forskel. Bare det at vide hun er der.

3. Mine Bose QC35 II. De gør altså offentlig transport en del nemmere. De blokerer de lyde, der for det meste giver mig sanseforstyrrelser. Tænk sig at man kan lave sådan et par hovedtelefoner. Ja de er dyre, men det er også den bedste gave jeg har fået/investering jeg har gjort mig længe.

4. Mine bedsteforældre. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem? De betyder bare alt!

5. Kransekage. Intet nytår uden kransekage! Jeg elsker kransekage, men min talje synes ikke så godt om det. Men jeg spiser det jo kun omkring nytår, så det går nok. En skønne dag vil jeg gerne lære at lave min egen kransekage.

6. Jeanette og hendes dejlige kommentarer. De kan virkelig live mig op, når dagene er triste og grå.

7. Min bullet journal. Jeg begyndte mit første spread i weekenden og det er så afslappende og det giver ro. Man kan jo selv bestemme hvad den skal indeholde. Jeg har tænkt mig at bruge den til at holde styr på aftaler, smerter, humør og gøremål. 

8. Malebøger. Det gode vejr har givet lejlighed til jeg har kunne farvelægge sider i mine malebøger. De giver virkelig ro i sindet og de kan stoppe rumination, så ens tanker ikke går i ring. Så jeg kan bryde fri af de dårlige tankemønstre.

9. Mine nye bøger. Dem fik jeg i forsinket julegave, af mine bedsteforældre. Jeg har allerede sat mig for at starte ‘Livet i Mumidalen’ her til aften. Jeg elsker de søde Mumitrolde og derfor kan den bog kun gøre mig glad i låget.

10. Min kat. Minea er en rigtig bølle og stadig lidt sky, men hun elsker at nusse og det gør mig glad. Selv på de dage hvor jeg har det værst, kan hun gøre alting bedre, ved bare at være der.

Det blev en lidt kort liste denne gang, men jeg skal lige i gang og jeg er sikker på listerne nok skal blive lidt længere med tiden. Jeg kan klart anbefale andre at lave den her slags lister. Om du skriver dem på en blog eller bare i et Word-dokument, så vil det klart være en befriende oplevelse. 

I går var jeg i Tivoli igen. Det var jeg, fordi min newzealandske veninde og hendes mor besøger København og de skulle opleve Tivoli ved juletid. Vi spiste på Grøften, da de havde en vegetar ret, som min veninde synes lød lækker. Min far, hendes mor og jeg fik skipperlabskovs imens min mor fik et stjerneskud. Vi fik også risalamande og de elskede det. Bare ærgerligt de ikke kan få den rigtige slags ris med med sig hjem, så de kunne lave det derhjemme. Efter middagen gik vi ud og stod foran Nimb, så vi kunne se fyrværkeriet. Det var holdt i julens farver og det var helt fantastisk. Det ville jeg gerne opleve igen!

Jeg fik ikke taget så mange billeder, men I får alligevel et par stykker :D

I går var jeg i Tivoli med min mormor og forældre. Det er blevet lidt af en tradition at tage i Tivoli til jul. Der er simpelthen bare så smukt og det er virkelig hyggeligt at gå rundt og se på pynten og boderne. Der er jo alt mellem himmel og jord, så der er lidt for en hver smag. Tivoli har gjort endnu mere ud af det i år. Der var nyt pynt alle vegne og det gjorde det til en helt ny oplevelse. Sidste år og så mange år før det har pynten været ret ens og sidste år var faktisk en smule kedeligt. I hvert fald i forhold til i år. Vi tabte både næse og mund, da vi kom ind. Kan næsten ikke beskrive hvor smukt, der er derinde. Hvis I har muligheden for det, så gå derind inden de lukker for 2017 sæsonen!

Jeg er så heldig at skulle derind igen d. 26 december, fordi min newzealandske veninde og hendes mor kommer til København og de skal opleve Tivoli når Tivoli er smukkest, nemlig her til jul. Samtidig er der fyrværkeri festival, så der er ekstra meget at opleve. Nøj hvor jeg glæder mig til at se det hele igen :D

Men nok om det, her får I lidt billeder. Jeg havde glemt mit kamera, så disse er taget med min iPhone. Jeg tager mit kamera med når jeg skal derind igen, så der kommer flere og forhåbentlig bedre billeder…