I lørdags var jeg til Rasmus Walter koncert, med min mor. Det foregik i Bremen Teater og var sidste koncert på hans solo tour. Koncerten var markant anderledes end hvad jeg er vant til. For det første blev man ikke gennemtjekket for ulovlige genstande og drikkevarerne blev bl.a. serveret i rigtige glas, man fik flasker med låg, hvilket er utænkeligt til de fleste koncerter.

Min mor og jeg ankom ret tidligt og måtte vente på dørene åbnede. I starten var vi helt alene, hvilket igen, var en ny oplevelse. Normalt står folk allerede i kø lang tid før dørene åbner. Men vi kom ind i varmen og fik noget at drikke inden vi bevægede os op i salen. Vi var heldige med vores pladser, da vi sad midt for på 5. række. Vi havde godt udsyn til scenen, hvor der vitterligt stod en stol, 2 mikrofoner, 3 guitarer, en steel guitar, et klaver og en loop-maskine. Ret simpelt, men det var også det hele denne tour gik ud på. Rasmus Walter alene på en scene. Intet band, kun ham og hans enorme talent.

Rasmus Walter startede det hele med at fortælle en sjov anekdote og hele koncerten var næsten en blanding af stand up og musik. Han er virkelig morsom og så er hans stemme og musik bare skønt at lytte til. Han fortsatte med at fortælle sjove historier, osv. Imellem sangene og han tog også tykt pis på publikum. Den fortælling jeg husker bedst, var da han duppede sved af med et håndklæde og fortalte om en koncert han spillede sidste år. Det var hans første tour og koncert i 1,5 år og da han smed sit meget svedige håndklæde ud i publikum, delte de sig, i stedet for at gribe det. Det var en ny ting og måtte være pga. hans nye alder; 40+. Det fik ham til at fortælle, som om han havde en samtale med Christopher. Den lød noget i stil med:

Christopher: Jamen de plejede jo at…
Rasmus Walter: Ja det gjorde de Christopher, men det er slut nu.

Man skulle nok have været der, men det var hylende morsomt og derefter bad han publikum om at virke entusiastiske når han kastede sit ”duppe håndklæde” ud blandt os. Det behøvede vi så ikke, fordi en ung kvinde ville virkelig gerne have det og det fik hun så. Rasmus Walter kaster dog ikke så godt, så jeg var ved at få det i hovedet, da den unge kvinde sad lige foran mig.

Denne koncert var helt fantastisk og den er er klart kommet i top 3 over de bedste koncerter jeg nogensinde har været til. Den var magisk og han havde publikum i sin hule hånd. Jeg kan ikke andet end at anbefale andre at se ham live. Det vil man bestemt ikke fortryde. Den mand er så talentfuld og efter min mening også ganske undervurderet.

Havde jeg været anmelder havde han fået 5 store stjerner for den magiske oplevelse!

Vanen tro opsummerer jeg året der gik og fortæller, måned for måned, hvad bloggen indeholdt og hvordan livet er gået.

Januar:

I januar fik jeg delt et par opskrifter, bl.a. på en virkelig lækker pæretærte med marcipan. Jeg fik også delt lidt musik-anbefalinger i form af noget k-pop.

På den sidste dag i januar fik jeg skrevet en anmeldelse af Simon vs. The Homo Sapiens Agenda. Den kan I læse lige her, hvis det har interesse.

Februar:

Første blogpost i denne måned omhandlede det smertehåndteringskursus jeg gik på. Jeg blev enormt overrasket over hvor meget viden jeg egentlig fik. Jeg havde dog håbet på det kunne have hjulpet mig videre. Jeg fik også skrevet om min første session hos en psykolog. Det var i forbindelse med min behandling på smerteklinik.

Februar var også måneden hvor jeg blev udsat for en nerveledningsundersøgelse. Det vat enormt smertefuldt og lægen, der lavede undersøgelsen, var kold og havde en humor. Han forstod heller ikke ironi.

Jeg fik også skrevet en anmeldelse af bogen ’Queen of Geek’ af Jen Wilde, som I kan læse her,

Marts:

Her i marts holdt jeg en ufrivillig pause. Tingene blev bare for overvældende og jeg valgt at trække stikket for en stund. Jeg lavede dog en resumering af de ting, der var sket siden sidste blogindlæg.

Jeg fik delt en anbefaling af musikkunstneren Seinabo Sey. I kunne også læse min ”koncert anmeldelse” af Harry Styles i Royal Arena. Det var virkelig et brag af en koncert.

Det sidste jeg fik skrevet om i marts var omkring de fineste Harry Potter bogmærker. De er lavet af min favorit butik på Etsy.
More »

1. Jeg har fået en ny tid på rygambulatoriet ved Rigshospitalet – Glostrup. Nu håber jeg bare en ny læge gider kigge på det jeg i første omgang blev henvist for. 
2. Jeg har været lidt stille og det er der en grund til. Min kære morfar sov stille ind i søndags. Det ramte rigtig hårdt og jeg føler mig virkelig tom indeni :(
3. 2019 tegner allerede ret godt på koncert-fronten. Så jeg har da lidt at gå og glæde mig til, i denne svære tid.
4. Apropos koncerter, så skal jeg, sammen med min mor, ind og se Rasmus Walter til næste år. Det glæder jeg mig enormt meget til!
5. 5 Seconds Of Summer spillede en super god koncert i Forum Black Box. Jeg havde ret lave forventninger, men de blev da gjort til skamme. Hold op et brag af en koncert!
6. Selvom jeg så småt er ved at komme i julehumør, så er det svært at udtrykke når det hele samtidig er så trist.
7. Jeg burde snart få skrevet og udgivet mit indlæg  om søndagen på BogForum, men det er altså sat på hold, for nu :/
8. Vejret har virkelig taget en drejning og er blevet vildt koldt. Jeg kan godt sige jer, jeg priser mig lykkelig for at eje flere par meget varme Dr. Martens!
9. Mit absolut yndlingsband – Tokio Hotel, spiller i Store Vega til næste år og jeg glæder mig sindsygt meget. Det bliver deres anden koncert her i Danmark og det vil, til den tid, være mere end 9 års siden de spillede her første gang. De lover både nyt, men også gammelt materiale. Hvem kan lige stå for det? Ja i hvert fald ikke mig.
10. Jeg priser mig lykkelig for jeg har et godt netværk og en kontaktperson i psykiatrien, der kan hjælpe mig igennem denne svære tid.

I går var jeg til koncert med Regitze. Vi var inde og se Harry Styles i Royal Arene, som titlen på dette indlæg også fortæller. Vi stod i kulden i et godt stykke tid inden vi kom ind, men det gik forholdsvist hurtigt, da dørene blev åbnet. Vagterne sagde pænt de ville føre dem med ståpladser ind først, men det var jo ren kaos, fordi man havde jo ikke lavet en separat kø for dem med ståplads. Altså så kan man ikke forvente, at dem med ståplads kan kommet ind først. Vi stod jo hulder til bulder. 

Da vi var kommet ind i varmen fik vi hentet noget at drikke og fandt vores fine siddepladser. Jeg fik jo billetter i forsalg og der valgte jeg altså bare de bedste ledige. Og de var overraskende gode. Jeg kunne bestemt have fået bedre pladser ved specifikt at søge efter pladser i en bestemt blok, men når man er i tvivl om hvor meget pres, der egentlig er på salget, så er det bedst bare at tage bedst ledige.

Koncerten var super god, selvom opvarmningen (Mabel) ikke sagde mig en dyt. Hun har en fed stemme, men den drukner altså i alle de elektroniske lyde. Harry Styles druknede heldigvis ikke. Eller det gjorde han lidt hvis man ikke havde ørepropper i, da skrigene fra publikum var ekstremt høje! Lyden var fed, publikum var engagerede og Harry var i hopla, selvom han virkede småsløj.

Medicine var klart aftenens bedste sang, tæt efterfulgt af Kiwi og Sign of the Times. Jeg håber virkelig, at Medicine kommer, som liveversion eller allerhelst studieversion. Den er super funky og rytmen + teksten er virkelig fængende. Jeg fik ikke taget særlig mange billeder, da jeg virkelig nød koncerten og lidt glemte at bruge min mobil og lommekamera. I får dog her de bedste billeder + setlisten :)

Setlisten:

Main stage:
1. Only Angel
2. Woman
3. Ever Since New York
4. Two Ghosts
5. Carolina
6. Stockholm Syndrome (One Direction)
7. Just a Little Bit of Your Heart (Ariana Grande cover)
8. Medicine
9. Meet Me in the Hallway

B-Stage
10. Sweet Creature
11. If I Could Fly (One Direction)

Main stage:
12. Anna
13. What Makes You Beautiful (One Direction)
14. Sign of the Times

Encore:
15. From the Dining Table
16. The Chain (Fleetwood Mac)
17. Kiwi

For en uge siden var jeg til koncert i Pumpehuset med Regitze. ONE OK ROCK spillede og planen var egentlig jeg skulle have haft min far med, men den plan ændrede sig, da jeg så at Regitze havde markeret sig, som interesseret til deres FB event. Hun ankom på selve koncertdagen og vi brugte så en del timer i København, inden koncerten. Det var super hyggeligt og jeg hyggede mig enormt.

Da vi stillede os i køen, for at blive lukket ind, var der en eller anden idiot, som havde formået at få køen til at slange sig ud på vejen… Der var ellers et rigtig fint fortov, men det blev ikke brugt…

Selve koncerten startede med Crown The Empire. Det var ikke nogen særlig god oplevelse og det kunne ses på rigtig mange koncertgengærer. Det var ikke nogle nydelse, men det var forholdsvist hurtigt overstået. Vi ventede ikke længe på, at OOR gik på scenen og hold nu fast de spiller godt live! Super god energi, fed lyd og jeg elskede at vokalerne bragede igennem musikken, så man faktisk kunne hører hvad der blev sunget!

Dog var det en smule sært, at for hvert nummer der gik blev lyset slukket på scenen, men blev hurtigt tændt igen når næste sang blev spillet. Noget andet sært var en lang pause uden melodi, hvor de stod på scenen. Men det er vel en del af showet og fred være med det :)

Setlisten:

1. Bombs Away
2. Taking Off
3. Clock Strikes
4. Bon Voyage (Japanese version)
5. Bedroom Warfare (English version)
6. I Was King (English version)7.
7. Hard to Love
8. Take What You Want
Jam Session
9. The Beginning
10. Jaded
11. Mighty Long Fall (English version)
12. We are (English version)

Encore:
13. American Girls