I sidste uge var til min første session hos en psykolog, der er tilknyttet smerteklinikken. Jeg var virkelig ikke i humør til det og jeg tænkte bare ”åh gud nej”, men jeg blev positivt overrasket. Hun er virkelig rar og her den første gang skulle vi bare snakke sammen om hvordan det står til og næste gang går vi så i gang med selve behandlingen. Alle mine fordomme omkring psykologer er væk, fordi ja sådan nogle havde jeg. Jeg har altid sagt nej til behandling hos en psykolog og nu fortryder jeg det. Jeg går og tænker på hvordan jeg mon havde haft det i dag, havde jeg gået til psykolog/i terapi.

Jeg kan ikke huske hvad næste gang byder på, men jeg glæder mig. Jeg håber virkelig de her sessioner kan hjælpe mig med at lærer mig selv og min smerte bedre at kende. Vi skal jo gå hånd i hånd resten af livet, så vi må altså se at blive venner, det andet går ikke.

Jeg kommer nok til at skrive mere om det, nu når behandlingen for alvor starter :D

Siden mit første indlæg, omkring det smertehåndteringskursus jeg går på, har jeg været der yderligere 3 gange. Vi har fået oplyst vores rettigheder i forhold til kommunen, vi har snakket medicin og i denne uge snakkede vi om kost og motion. Der blev vi introduceret til K.R.A.M. – Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Det kan være nogle lidt lange dage, da hver gang spænder over 2,5 timer. Vi får dog et par pauser og vi kan jo flytte os, som vi har behov for i forhold til vores individuelle behov.

Jeg synes det var enormt informativt at få oplyst mine rettigheder i forhold til kommunen. Det gør man er parat i tilfælde af man skal i kamp med kommunen. Det tvivler jeg på jeg kommer til, men man kan aldrig vide sig 100% sikker.
Det med medicinen kunne jeg godt have været foruden. Der var intet nyt under solen og jeg lærte absolut ingenting. Men det er da et godt modul, hvis man ikke har prøvet så meget medicin, som jeg har.

I torsdags handlede det jo så om motion og kost og det var virkelig et godt modul. Vi fik en del at vide og det var fedt alle blev inddraget til at komme med bud på hvad, der kan påvirke de kroniske smerter, på godt og ondt, i forhold til K.R.A.M..Det var interessant at høre omkring hvordan alkohol faktisk kan virke smertelindrende på kort sigt imens det kan frembringe de kroniske smerter ved længerevarende forbrug. Derfor var det, efter sygeplejerskernes eget udsagn, okay at tage et glas vin eller to i ny og næ. Det kan jo teknisk set hjælpe os igennem Tante Gerdas 90 års fødselsdag, så vi ikke oplever så mange smerter. Bare vi ikke drikker hver dag.

Jeg synes jeg får enormt meget ud af det her kursus. Faktisk får jeg mere ud af det, end jeg selv havde forestillet mig. Jeg tænkte det kunne blive enormt kedeligt, men det er overhovedet ikke kedeligt og jeg elsker den ping pong, der er imellem “underviserne” og os deltagere. Vi bliver opfordret til at deltage aktivt og det er en fed oplevelse.

Jeg er sikker på det her kursus nok skal kunne hjælpe på den ene eller anden måde i forhold til at håndtere mine smerter. Jeg håber jeg får en masse værktøjer, som kan hjælpe mig i forskellige situationer. Jeg ved godt jeg nok aldrig bliver 100% smertefri, men det er egentlig også okay så længe jeg har nogle værktøjer til at kunne klare de her smerter :)

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper med kroniske smerter. Jeg taler tit om dem, fordi de er så altoverskyggende og de styrer mit liv. Der er mange ting jeg ikke kan nu, som jeg kunne før jeg blev ramt af disse smerter. Og de ting jeg stadig kan tager som regel længere tid. Det er forfærdeligt at have kroniske smerter og jeg ville ikke engang ønske det for min værste fjende.

Men nok om det. Det her skal handle om min oplevelse med opstart af smertehåndteringskursus. Jeg startede i torsdags og jeg må indrømme at jeg bare havde lyst til at blive væk. Jeg kunne slet ikke overskue det og det skabte en masse bøvl med min angst. Jeg kom dog afsted og jeg var nervøs da jeg kom. Hvad gik det hele ud på? Hvordan var mine med kursister? Der var så mange spørgsmål inde i mit lille hoved.

Det hele startede stille og roligt. Vi var vist allesammen sådan lidt forsigtige. Hende der underviste fortalte os alt hvad vi havde behov for at vide. Der var ingen, der havde nogle spørgsmål og alle virkede lettede og glade. Nu kom dog noget jeg havde frygtet… Vi skulle introduceres for hinanden, gisp! Jeg hader den slags, men jeg kom igennem og det er jeg stolt af.

Alt i alt var det en god dag, selvom det tog 2,5 time. Vi holdt en del pauser og jeg var virkelig overrasket over hvad vi egentlig må gøre imens vi undervises. Vi må bevæge os rundt i lokalet, hente en madras og lægge os ned. Vi må sidde eller stå op af en væg. Vi må læne stolen helt tilbage. Ja vi må teknisk set alt, bare det ikke er forstyrrende. Det må vi selvfølgelig fordi vi alle har kroniske smerter og vi har brug for forskellige ting. Det synes jeg er super godt og det gjorde bare oplevelsen endnu mere positiv. 

Smertehåndteringskurset foregår over 11 gange og hver gang omhandler et specifikt emne. Det stopper i april, fordi vi jo løber ind i nogle helligdage. Så hver torsdag skal jeg gå til dette kursus og jeg har forhåbninger om, at det kan hjælpe mig med at kunne klare smerterne bedre. At smerterne ikke kommer til at styrer mig mere. Jeg håber jeg kommer til at lærer en masse om hvordan man aflæser kroppens signaler og om hvordan man håndtere situationer hvor ingen ikke rigtig forstår hvorfor man f.eks. ikke kan komme til en fødselsdag eller kun kan være der et par timer. Jeg er håbefuld for, at dette kursus kan hjælpe mig til en bedre hverdag. 

Jeg kommer forhåbentlig til at opdaterer lidt hen ad vejen, men vi får at se hvor meget energi jeg har længere hen i forløbet :)

1. Jeg sover virkelig ad helvede til for tiden, men håber det snart ændre sig.
2. Jeg skrev en email til min neurolog, om hun ikke kunne rykke for en indkaldelse og det kan hun åbenbart ikke, men hun gav mig et telefonnummer og så må jeg selv prøve at rykke dem. Kan ikke se hvorfor hun ikke kan gøre det, men nuvel, så må jeg jo bare overvinde min angst og gøre det…
3. Jeg har fået mine bøger, som jeg bestilte, for de penge jeg fik i julegave. Dem skal I nok snart få at se. Vejret skal bare lige være lidt bedre, så jeg kan få taget nogle ordentlige billeder.
4. Rema1000 har tilbud på Nupo og det er ren lykke. Så kunne jeg nemlig få fat i et par stykker af min yndlings bar :D
5. Roder stadig med mit layout. Det vil simpelthen ikke makke ret. Det giver mig lyst til at skrige!
6. Smertehåndteringskurset starter i næste uge og det glæder jeg mig til.
7. Jeg havde en hyggelig nytårsaften med mine forældre. Det er altså rart bare at kunne hygge uden at skulle klæde sig fint på :P
8. Nytår betyder kransekage og det har jeg måske, måske ikke, spist lidt for meget af.
9. Jeg har sat mig for at prøve at gå i fitnesscenter igen. Vil starte med bare at cykle, da det er det mest nænsomme for min krop. Så må vi se hvordan det går.
10. Min newzealandske veninde og hendes mor har jo besøgt København og det var så dejligt at se dem igen, men det er altid svært at skulle sige farvel. Det vides jo ikke hvornår vi ses igen. New Zealand er jo ikke sted man bare lige tager en smuttur til :/

Januar:

Mit første indlæg i 2017 omhandlede en af tingene, min newzealandske veninde havde bestilt til mig. Nemlig den fineste Draco Malfoy POP! Vinyl figur. Den blev jeg ufattelig glad for og samtidig havde hun også bestilt nogle dejlige bøger. Jeg snakkede om min Goodreads challenge fra 2016 og fik sat mig et nyt mål for 2017. Det var også måneden hvor jeg snakkede om det nyeste album fra You Me At Six. Jeg fik snakket løs omkring nogle bøger, som jeg stadig synes er helt fantastiske.

Jeg fik delt en opskrift på en meget syndig ret – Chicken Alfredo og anmeldt den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas. Jeg fik også delt mit 3. indlæg omkring BogForum i 2016. Det var virkelig forsinket, men det blev da i det mindste offentliggjort. Sidste indlæg blev min anmeldelse af ‘Hvis jeg var din pige’.

Februar:

Jeg lagde måneden ud med at dele et ‘Life & Joy’ indlæg. Der fortalte jeg bl.a. at min kontaktperson på OPUS var sygemeldt og jeg havde fået en ny, som senere hen blev min nye kontaktperson. Jeg fik delt endnu en boganmeldelse og den omhandlede den meget relevante bog ’21 måder at dø’ af Sarah Engell :D

Jeg fik også nogle skønne chelsea boots, samt et par bøger. Den ene bog fik jeg faktisk i december 2016, som adventsgave, men hele situationen med min mor gjorde det svært for mig at overskue ting og derfor endte jeg med først at dele den gave i Februar. Jeg startede på hos en sundhedscoach og jeg fik flyttet alle mine ting fra min gamle lejlighed og hjem til mine forældre. 

Marts:

Måneden startede ud med flytterod og kaos. Jeg var lige flyttet hjem og alt stod i kasser og poser (nogle af kasserne står der endnu). Jeg fik også nogle skønne Throne of Glass magnetiske bogmærker, som jeg knuselsker og jeg glæder mig simpelthen til at bruge dem mere i det nye år. Jeg har jo stadig en del af bøgerne tilbage :P

Jeg fik også fat i billetter til koncerten med HIM, i Berlin. Det fik simpelthen følelserne mere frem. Det at få de fysiske billetter var meget overvældende. Derudover fik jeg endelig min deluxe box med Tokio Hotel albummet ‘Dream Machine’ hjem og i samme måned tog jeg med Regitze til Amsterdam for at se Tokio Hotel live. Det var en virkelig god oplevelse! Og så fik jeg fat i en masse gode bøger. Jeg vil meget gerne tilbage til Amsterdam. Vi havde ikke lang tid i den smukke by, så jeg vil meget gerne opleve mere.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg “hevet” min mormor med ud på en lille gåtur og det var simpelthen bare så hyggeligt. Håber vi kan gentage turen til næste år.

April:

I denne dejlige måned fik jeg en ny bog af min mormor. Nemlig ‘A Court of Thorns and Roses’. Havde kun hørt godt om den, så da min søde mormor insisterede på jeg skulle have en ny bog, ja så faldt valget på den. Jeg fik også fingre i den første bog i Shadowhunters universet – ‘City of Bones’. Det er også måneden hvor mit gamle behandlingssted hjalp mig med at ansøge kommunen om et kædetæppe. Jeg havde et på prøve og det hjalp virkelig, så der var ikke rigtig andet for end at krydse fingre. 

Jeg fik også afleveret en masse bøger til “Læs for livet”. Et rigtigt godt formål, som en sød blogger skrev om. Jeg fik også skiftet smykker i mine 3 helix piercinger. Dem skal jeg forøvrigt have skiftet snart, igen, da stavene er blevet for lange. Jeg havde også tilmeldt mig Dewey’s 24 Hour Readathon. Det var første gang jeg deltog og det var virkelig sjovt og en god måde at få kickstartet læsningen igen. Jeg lavede et løbende opdateret indlæg og prøvede at følge med i andres indlæg.

Maj:

Jeg startede måneden ud med at dele en opskrift på det lækreste bananbrød. Mums det smager altså bare godt. Jeg formåede også at få billetter til Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Åh jeg var lykkelig for det. De danske jordbær var også kommet frem og dem siger man sjældent nej tak til. Jeg fik også anmeldt et par bøger, deriblandt ‘Letters to a Young Poet’ af Rainer Maria Rilke.

Regitze taggede mig i et super godt tag omkring bøger. Jeg var også i Tivoli med mine forældre for at indvige min mors guldkort. Det var en super hyggelig dag og vi endte med at spise på Prices Diner. Super fint sted med nogle gode burgere. Jeg lavede også et indlæg om et debutalbum, der kørte på repeat. Nemlig Harry Styles’ første soloalbum, Det kan virkelig ikke anbefales nok! Jeg blev også tagget af Rikke fra “Flyv med mig”. Det var endnu et “booktag” og dem elsker jeg virkelig højt. 

Til sidst lavede jeg også et indlæg omkring min første bogboks. Den kom fra The YA Chronicles og indeholdt den sidste bog i ‘ACOTAR’ serien – ‘A Court of Wings and Ruin’. Den indholdt også en del bogswag og det kan man altid bruge. 

Juni:

Der var meget stille på bloggen. Jeg var simpelthen tømt for energi og jeg magtede næsten ikke en gang at stå ud af sengen om morgenen. Så det eneste det blev til den måned var dette ‘Life & Joy’ indlæg.

Juli:


Bloggen havde ikke et eneste indlæg. Det fortæller lidt om hvor tømt for energi jeg var.

More »