Så er det blevet igen, igen tid til Dewey’s 24 Hour Readathon. Jeg vil forsøge at opdatere dette indlæg igennem alle 24 timer. Håber I gider følge med og hvis I selv har sådan et indlæg så smid gerne et link i en kommentar :D

Kl. 14:35 – Jeg er kommet lidt sent i gang:

Ja, jeg er kommet lidt sent i gang, da jeg har været ude og handle med mine forældre, men det gå nok. Mine planer var at starte med ‘Monsun af stjerner’ af Katrine Williams, men nu bliver det i stedet denne lille bog, som er tænk til at være en tænkepause. Jeg lever jo med kroniske smerter, så jeg tænker denne bog måske kan give mig et nyt perspektiv på smerterne.

Kl: 16:35 – Tænkepausen var god:

Jeg blev færdig med den lille tænkepause, for en halv time siden og det var virkelig godt skrevet og meget informativ. Den gav et helt nyt aspekt til smerter og hvad de kan og ikke kan. Og da også hvad kroppen og hjerne kan i forhold til smerter. Jeg vil klar anbefale den og jeg giver den 4,5 stjerner. Jeg må have fat i flere af disse små tænkepauser, da de er nemme at få læst og man lærer noget samtidig :D

Nu vil jeg fortsætte ‘Monsun af stjerner’ og så må jeg se om jeg kan blive fanget eller om det bliver en DNF/må læse senere bog. 

Kl: 18:30 – At give fortabt:

Jeg har måtte lægge ‘Monsun af stjerner’ fra mig. Handlingen er virkelig fængende, men den er også alt for kompliceret til mit mindset, så den er sat på pause. I stedet har jeg valgt ‘the princess saves herself in this one’ af Amanda Lovelace. Den er jeg spændt på, da jeg har hørt og læst en hel del forskellige meninger. Nu må vi se. Jeg håber på at jeg kan få læst den færdig inden aftensmaden, men det bliver en udfordring. 

Mine øjne er desværre også begyndt at brokke sig en del, så jeg overvejer om jeg skal tage øjendråberne i brug eller om en pause fra læsningen er nok.

Kl. 21:00 – Mad og TV-pause:

Jeg har nu fået aftensmad, læst ‘the princess saves herself in this one’ færdig og netop taget en pause og set “rundt på gulvet”. Nu tror jeg, at jeg er klar til at gå i gang med næste bog. Ved dog bare ikke hvilken bog det skal være… Hælder mest til ‘Leah on the Offbeat’, men vi får se :P

Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at jeg har vundet en af time “konkurrencerne”, så nu har jeg udfyldt mine ønsker, så kan jeg vente spændt på hvilken præmie jeg får :D

Kl: 08:45 – Vågen, men træt:

Jeg vågnede for over 1 time siden, men er først lige kommet i gang igen. Min Mac ville ikke opfører sig, som jeg gerne ville, derfor måtte jeg lige rode med den inden jeg kunne komme videre. Jeg fik læst 1 kapitel i ‘Leah on the Offbeat’ før jeg måtte give op og lade mine øjne få ro. Jeg håber på jeg kan få færdiggjort den, men jeg tvivler stærkt :(

Men jeg tager det, som det kommer, der er ikke rigtig andet jeg kan gøre. Jeg håber I alle har haft en god nat med søvn eller læsning. Fortsat god læsning :D

Kl: 13:12 – Jeg begynder på min sidste bog for denne gang:

Jeg blev færdig med ‘Leah on the Offbeat’ for lidt siden og den vil jeg klart anbefale. Den er virkelig godt skrevet og hvis du elskede Simon vs., så skal du klart læse denne (u)skønhed. Det er i hvert fald en bog jeg med glæde læser igen <3

Nu har jeg hevet en Little Black Classic frem – ‘A terrible beauty is born’ af W. B. Yeats. Den er kort og krydser fingre for jeg kan nå at læse den færdig inden dette readathon slutter!

Kl: 14:10 – Så er det hele slut:

Nu er klokken over 2 og det betyder at april måneds readathon er slut. Det har være skønt at være med endnu en gang og selvom jeg har haft problemer med mine øjne og mit fokus, så formåede jeg at færdiglæse 4 bøger og dermed 654 sider i alt. Eller rettere jeg fik læst over 700 sider, men tæller ikke dem med fra den bog jeg måtte opgive :)

Jeg håber I allesammen har haft et skønt læsedøgn. Det har været hyggeligt at følge med, selvom det ikke har været så aktivt, som håbet. Mon vi ses til næste omgang Dewey’s 24 hour readathon? ;)

Bøgerne:

Smerte: 60 sider – 4,5 stjerner
the princess saves herself in this one: 199 sider – 3,5 stjerner
Leah on the Offbeat: 343 sider – 5 stjerner
A terrible beauty is born: 52 sider – 2,5 stjerner

1. Jeg har haft besøg af min bedste veninde fra Florida og hendes kæreste. Det var super hyggeligt og I kommer til at kunne læse mere om det snarest :)
2. Jeg har ENDELIG fået tider til MR skanning. Ja du læste rigtigt, tider. Da skanning kommer til at tage 2½ time i alt, har privathospitalet anbefalet, at skanningen blev udført i sektioner. Den anbefaling har jeg taget imod og derfor bliver jeg skannet over 3 gange.
3. Jeg har fik ordnet hår i sidste uge og jeg elsker det. Jeg er dog ikke vild med, at man ligner en smølf hver gang man sveder eller går i bad :P
4. Jeg var i Helsingborg i går og fik fat et par virkelig fede sneakers. Jeg har jo problemer med at gå i høje hæle og derfor har jeg været på jagt efter et par sneakers, der kan gå an til festlige lejligheder.
5. I dag står den på afslutning af smertehåndteringskurset. Jeg har fået en del ud af det, men jeg havde håbet på flere redskaber :/
6. Vejret har været virkelig godt og det har smittet af på humøret :D
7. Jeg er begyndt at gense Bones og jeg havde helt glemt de gode one-liners!
8. Jeg fik nogle virkelig gode gaver af min amerikanske veninde og hendes kæreste <3
9. Jeg fik tilbudt en bolig, men som nr. 20 på listen og den har jeg helt sikkert ikke fået. Men i det mindste står jeg nu så langt oppe på listen, at jeg får tilbudt lejligheder.
10. Jeg er blevet helt vild med den sang Thirty Seconds To Mars har lavet med Halsey!

I går var jeg til en nerveledningsundersøgelse, da jeg har føleforstyrrelser i mine fingre og tæer. Jeg var virkelig nervøs, da jeg ingen anelse havde om hvordan sådan en undersøgelse foregik eller om der var noget galt med mine nerver. Jeg vidste bare at jeg skulle ligge ned og have nogle overfladeelektroder siddende forskellige steder på arme og ben. I følge mine papirer kunne der, hos nogle patienter, opstå lettere ubehag og det var en underdrivelse. Det gjorde latterligt ondt. Jeg havde lyst til at skrige og jeg greb om en pude, så hårdt at mine fingre blev hvide og ømme. Først stod begge ben/fødder for skud og efter det gik lægen i gang med højre arm. Efter dette gik han ud af lokalet, fordi han gerne ville se billederne på en anden skærm… Se der blev jeg nervøs. Min puls steg endnu mere, hvis det var muligt, fordi mit hjerte allerede bankede derudad.

Han kom så tilbage og sagde han lige skulle teste noget med mine ben. Så nu stod venstre ben for skud igen og for satan hvor gjorde det bare ondt anden gang. Men det gik åbenbart, som det skulle. Han fortalte mig at mine ben reagerede, som de skulle, men han havde haft problemer med at måle et sted på mit højre ben; nemlig der hvor jeg er blevet opereret. Så det var ikke nervebetændelse, som lægen havde været bange for. Da det ligesom var komme på plads skulle venstre arm testes og så var det hele overstået. Lægen sagde det så fint ud og resultaterne bliver sendt til min neurolog. Jeg får svar d. 7. marts og selvom han sagde alt så fint ud, så er jeg alligevel nervøs :/

Det tog 1,5 time og det var et rent smertehelvede. At kalde det lettere ubehag var simpelthen løgn og jeg fandt ud af, at jeg må have fået tilsendt nogle gamle papirer, fordi i dem jeg fandt på deres hjemmeside stod der, at nogle patienter oplever ubehag, men at undersøgelsen er ganske ufarlig. Jeg ville have ønsket nogle havde fortalt mig hvor ondt det gør, så jeg mentalt kunne have forberedt mig.

Jeg er i dag så øm i kroppen, at det føles som om jeg har været i fitnesscenteret og trænet i 4 timer uden pause og uden at strække ud bagefter. Av, av, av siger jeg bare!

I sidste uge var til min første session hos en psykolog, der er tilknyttet smerteklinikken. Jeg var virkelig ikke i humør til det og jeg tænkte bare ”åh gud nej”, men jeg blev positivt overrasket. Hun er virkelig rar og her den første gang skulle vi bare snakke sammen om hvordan det står til og næste gang går vi så i gang med selve behandlingen. Alle mine fordomme omkring psykologer er væk, fordi ja sådan nogle havde jeg. Jeg har altid sagt nej til behandling hos en psykolog og nu fortryder jeg det. Jeg går og tænker på hvordan jeg mon havde haft det i dag, havde jeg gået til psykolog/i terapi.

Jeg kan ikke huske hvad næste gang byder på, men jeg glæder mig. Jeg håber virkelig de her sessioner kan hjælpe mig med at lærer mig selv og min smerte bedre at kende. Vi skal jo gå hånd i hånd resten af livet, så vi må altså se at blive venner, det andet går ikke.

Jeg kommer nok til at skrive mere om det, nu når behandlingen for alvor starter :D

Siden mit første indlæg, omkring det smertehåndteringskursus jeg går på, har jeg været der yderligere 3 gange. Vi har fået oplyst vores rettigheder i forhold til kommunen, vi har snakket medicin og i denne uge snakkede vi om kost og motion. Der blev vi introduceret til K.R.A.M. – Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Det kan være nogle lidt lange dage, da hver gang spænder over 2,5 timer. Vi får dog et par pauser og vi kan jo flytte os, som vi har behov for i forhold til vores individuelle behov.

Jeg synes det var enormt informativt at få oplyst mine rettigheder i forhold til kommunen. Det gør man er parat i tilfælde af man skal i kamp med kommunen. Det tvivler jeg på jeg kommer til, men man kan aldrig vide sig 100% sikker.
Det med medicinen kunne jeg godt have været foruden. Der var intet nyt under solen og jeg lærte absolut ingenting. Men det er da et godt modul, hvis man ikke har prøvet så meget medicin, som jeg har.

I torsdags handlede det jo så om motion og kost og det var virkelig et godt modul. Vi fik en del at vide og det var fedt alle blev inddraget til at komme med bud på hvad, der kan påvirke de kroniske smerter, på godt og ondt, i forhold til K.R.A.M..Det var interessant at høre omkring hvordan alkohol faktisk kan virke smertelindrende på kort sigt imens det kan frembringe de kroniske smerter ved længerevarende forbrug. Derfor var det, efter sygeplejerskernes eget udsagn, okay at tage et glas vin eller to i ny og næ. Det kan jo teknisk set hjælpe os igennem Tante Gerdas 90 års fødselsdag, så vi ikke oplever så mange smerter. Bare vi ikke drikker hver dag.

Jeg synes jeg får enormt meget ud af det her kursus. Faktisk får jeg mere ud af det, end jeg selv havde forestillet mig. Jeg tænkte det kunne blive enormt kedeligt, men det er overhovedet ikke kedeligt og jeg elsker den ping pong, der er imellem “underviserne” og os deltagere. Vi bliver opfordret til at deltage aktivt og det er en fed oplevelse.

Jeg er sikker på det her kursus nok skal kunne hjælpe på den ene eller anden måde i forhold til at håndtere mine smerter. Jeg håber jeg får en masse værktøjer, som kan hjælpe mig i forskellige situationer. Jeg ved godt jeg nok aldrig bliver 100% smertefri, men det er egentlig også okay så længe jeg har nogle værktøjer til at kunne klare de her smerter :)