22. May 2018 · 2 comments · Categories: Health, Personal · Tags:

Jeg har været meget stille siden mine skanninger fra helvede og det er der en vældig god grund til. Jeg fik svaret på min skanninger for en uge siden og gud hvor blev jeg skuffet og ked af det. Neurologen kunne meddele at min hjerne var helt normal, men min ryg er, helt bogstaveligt talt, ved at falde sammen. Jeg har diskusprolapser og protusioner i størstedelen af min ryg. Dog mener røntgenlægen ikke, at der er tryk på nerveroden og derved kan de ikke forklare mine føleforstyrrelser. 

Der var neurologen dog uenig, men hun er ikke knogleekspert og derfor kan hun ikke hjælpe mig. Hun mente jeg skulle til endnu en reumatolog. Jeg har allerede været hos 4… Det har virkelig gjort mig ked af det. Det er, som om, jeg bare render rundt i cirkler. Jeg bliver først taget seriøst af en specialist og når resultatet af undersøgelserne komme, så kan de ikke hjælpe hvorefter de sender mig videre til en ny specialist. Det er frustrende og det gør mig ked af det. Jeg føler ikke, der findes en løsning på min problemer og jeg er så småt ved at opgive det hele.

Jeg har fået en kopi af resultatet og det er en roman uden lige og jeg håber virkelig 4. gang er lykkens gang, når det kommer til reumatologer. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op hvis han/hun ikke kan hjælpe. Så kryds fingre for, at jeg kan få en tid hos den reumatolog, min sundhedsfaglige mentor anbefalede. Hun kan stå inde for ham og derfor håber jeg også inderligt han vil/kan hjælpe mig.

Så ja det er min situation lige nu og jeg håber det hele snart vender :/

10. May 2018 · 4 comments · Categories: Health, Personal · Tags:

Åh hvor har jeg været længe om at skrive dette indlæg, men det er også et svært et af slagsen. Det omhandler, som titlen siger, de 3 MR skanninger jeg har været igennem. Det har været noget jeg har frygtet og det har været det eneste jeg har kunne tænke på. Jeg har været et rent nervevrag og min angst nåede et niveau jeg aldrig har oplevet før. 

Tirsdag, i sidste uge, skulle jeg igennem den første skanning. Det var mit hoved/min hjerne, som skulle skannes og det betød at mit hoved skulle være inde i et “bur” hvor jeg ikke kunne bevæge det. Når man lider af klaustrofobi, så var det virkelig udfordrende. Jeg kom dog igennem uden at gå i panik og det var egentlig lidt befriende, da jeg troede det ville blive den værste del. Hint: det var næsten den nemmeste del.

Torsdag, i sidste uge, skulle min nakke og brystdel af ryggen skannes og hold nu fast det var ubehageligt. Først skulle min hals spændes fast i en ring, så det føles, som om jeg var ved at blive kvalt. Den ring var ved at skabe ren panik hos mig, bare da jeg så den, men jeg kom igennem og igen troede jeg, at nu var den værste del overstået. Jeg blev dog klogere…
Brystdelen af ryggen skulle skannes efter nakken og til det skulle jeg spændes fast i en form for vest. Det var egentlig ikke så forfærdeligt at skulle spændes fast i den, men da jeg skulle ind i skannered begyndte mareridtet. Mine arme skulle, til at start med, være oppe over mit hoved. Dem måtte jeg dog gerne flytte ud til siderne, når jeg var sat på plads i skanneren. Den værste del var at blive presset fast. Den åbne skanner var meget smal og jeg fylder en del. Det er ikke den bedste kombination og det resulterede også i, at jeg ikke kunne trække vejret dybt. Se det fik mig næsten til at rykke på bolden, man har i hånden, for at få dem til at stoppe. Jeg kom igennem og jeg troede bestemt at nu kunne det kun blive nemmere til den sidste del. Der tog jeg fejl, endnu en gang…

I mandags var det tid til sidste skanning og det omhandlede lænden og mit korsben. Igen skulle jeg spændes fast i den der vest og privathospitalets aircon var i stykker, så jeg fik en slange, der kunne puste kold luft i hovedet på mig. Det var en okay løsning og jeg kogte da ikke, men min angst gik helt grassat, da jeg skulle ind i skanneren igen. Denne gang sad vesten lige ved de nederste ribben og det gjorde det nærmest helt umuligt at trække vejret, da jeg igen blev ret mast. Hen imod slutningen af lænde-delen var jeg grædefærdig. Jeg havde ondt og jeg var rædselsslagen, fordi jeg ikke rigtig kunne trække vejret. Jeg kom ud og fik en pause imens vesten skulle flyttes nedad. Jeg blev igen spændt fast og ind i skanneren med mig. Denne gang var det dog nemt og smertefrit. Det gik hurtigt og jeg kunne trække vejret helt normalt.

Jeg havde ikke kunne klare de her skanninger i et hug og ej heller uden medicin, men jeg kom igennem og jeg er stolt af mig selv. Jeg undgik af trykke på bolden, jeg undgik ren panikangst og alt i alt kom jeg igennem uden de større problemer. Jeg kunne have været de fastspændinger foruden havde jeg valgt en lukket skanner, men der havde jeg så bare været klemt sammen i selve røret. Det er jo lidt pest eller kolera, men jeg foretrækker klart den åbne skanner. Bare det at vide, at du ikke ligger inde i et rør og det faktum, at der er åbent til næsten alle sider gør det overkommeligt.

Nu venter jeg så bare på resultatet. Det skulle jeg gerne få på tirsdag, når jeg har tid hos min neurolog. Jeg håber de skanninger kan give svar på min føleforstyrrelser og mine smerter. Hvis de ikke viser noget, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre. Så kryds gerne fingre for, at jeg får et svar jeg kan bruge til noget :)

Så er det blevet igen, igen tid til Dewey’s 24 Hour Readathon. Jeg vil forsøge at opdatere dette indlæg igennem alle 24 timer. Håber I gider følge med og hvis I selv har sådan et indlæg så smid gerne et link i en kommentar :D

Kl. 14:35 – Jeg er kommet lidt sent i gang:

Ja, jeg er kommet lidt sent i gang, da jeg har været ude og handle med mine forældre, men det gå nok. Mine planer var at starte med ‘Monsun af stjerner’ af Katrine Williams, men nu bliver det i stedet denne lille bog, som er tænk til at være en tænkepause. Jeg lever jo med kroniske smerter, så jeg tænker denne bog måske kan give mig et nyt perspektiv på smerterne.

Kl: 16:35 – Tænkepausen var god:

Jeg blev færdig med den lille tænkepause, for en halv time siden og det var virkelig godt skrevet og meget informativ. Den gav et helt nyt aspekt til smerter og hvad de kan og ikke kan. Og da også hvad kroppen og hjerne kan i forhold til smerter. Jeg vil klar anbefale den og jeg giver den 4,5 stjerner. Jeg må have fat i flere af disse små tænkepauser, da de er nemme at få læst og man lærer noget samtidig :D

Nu vil jeg fortsætte ‘Monsun af stjerner’ og så må jeg se om jeg kan blive fanget eller om det bliver en DNF/må læse senere bog. 

Kl: 18:30 – At give fortabt:

Jeg har måtte lægge ‘Monsun af stjerner’ fra mig. Handlingen er virkelig fængende, men den er også alt for kompliceret til mit mindset, så den er sat på pause. I stedet har jeg valgt ‘the princess saves herself in this one’ af Amanda Lovelace. Den er jeg spændt på, da jeg har hørt og læst en hel del forskellige meninger. Nu må vi se. Jeg håber på at jeg kan få læst den færdig inden aftensmaden, men det bliver en udfordring. 

Mine øjne er desværre også begyndt at brokke sig en del, så jeg overvejer om jeg skal tage øjendråberne i brug eller om en pause fra læsningen er nok.

Kl. 21:00 – Mad og TV-pause:

Jeg har nu fået aftensmad, læst ‘the princess saves herself in this one’ færdig og netop taget en pause og set “rundt på gulvet”. Nu tror jeg, at jeg er klar til at gå i gang med næste bog. Ved dog bare ikke hvilken bog det skal være… Hælder mest til ‘Leah on the Offbeat’, men vi får se :P

Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at jeg har vundet en af time “konkurrencerne”, så nu har jeg udfyldt mine ønsker, så kan jeg vente spændt på hvilken præmie jeg får :D

Kl: 08:45 – Vågen, men træt:

Jeg vågnede for over 1 time siden, men er først lige kommet i gang igen. Min Mac ville ikke opfører sig, som jeg gerne ville, derfor måtte jeg lige rode med den inden jeg kunne komme videre. Jeg fik læst 1 kapitel i ‘Leah on the Offbeat’ før jeg måtte give op og lade mine øjne få ro. Jeg håber på jeg kan få færdiggjort den, men jeg tvivler stærkt :(

Men jeg tager det, som det kommer, der er ikke rigtig andet jeg kan gøre. Jeg håber I alle har haft en god nat med søvn eller læsning. Fortsat god læsning :D

Kl: 13:12 – Jeg begynder på min sidste bog for denne gang:

Jeg blev færdig med ‘Leah on the Offbeat’ for lidt siden og den vil jeg klart anbefale. Den er virkelig godt skrevet og hvis du elskede Simon vs., så skal du klart læse denne (u)skønhed. Det er i hvert fald en bog jeg med glæde læser igen <3

Nu har jeg hevet en Little Black Classic frem – ‘A terrible beauty is born’ af W. B. Yeats. Den er kort og krydser fingre for jeg kan nå at læse den færdig inden dette readathon slutter!

Kl: 14:10 – Så er det hele slut:

Nu er klokken over 2 og det betyder at april måneds readathon er slut. Det har være skønt at være med endnu en gang og selvom jeg har haft problemer med mine øjne og mit fokus, så formåede jeg at færdiglæse 4 bøger og dermed 654 sider i alt. Eller rettere jeg fik læst over 700 sider, men tæller ikke dem med fra den bog jeg måtte opgive :)

Jeg håber I allesammen har haft et skønt læsedøgn. Det har været hyggeligt at følge med, selvom det ikke har været så aktivt, som håbet. Mon vi ses til næste omgang Dewey’s 24 hour readathon? ;)

Bøgerne:

Smerte: 60 sider – 4,5 stjerner
the princess saves herself in this one: 199 sider – 3,5 stjerner
Leah on the Offbeat: 343 sider – 5 stjerner
A terrible beauty is born: 52 sider – 2,5 stjerner

1. Jeg har haft besøg af min bedste veninde fra Florida og hendes kæreste. Det var super hyggeligt og I kommer til at kunne læse mere om det snarest :)
2. Jeg har ENDELIG fået tider til MR skanning. Ja du læste rigtigt, tider. Da skanning kommer til at tage 2½ time i alt, har privathospitalet anbefalet, at skanningen blev udført i sektioner. Den anbefaling har jeg taget imod og derfor bliver jeg skannet over 3 gange.
3. Jeg har fik ordnet hår i sidste uge og jeg elsker det. Jeg er dog ikke vild med, at man ligner en smølf hver gang man sveder eller går i bad :P
4. Jeg var i Helsingborg i går og fik fat et par virkelig fede sneakers. Jeg har jo problemer med at gå i høje hæle og derfor har jeg været på jagt efter et par sneakers, der kan gå an til festlige lejligheder.
5. I dag står den på afslutning af smertehåndteringskurset. Jeg har fået en del ud af det, men jeg havde håbet på flere redskaber :/
6. Vejret har været virkelig godt og det har smittet af på humøret :D
7. Jeg er begyndt at gense Bones og jeg havde helt glemt de gode one-liners!
8. Jeg fik nogle virkelig gode gaver af min amerikanske veninde og hendes kæreste <3
9. Jeg fik tilbudt en bolig, men som nr. 20 på listen og den har jeg helt sikkert ikke fået. Men i det mindste står jeg nu så langt oppe på listen, at jeg får tilbudt lejligheder.
10. Jeg er blevet helt vild med den sang Thirty Seconds To Mars har lavet med Halsey!

I går var jeg til en nerveledningsundersøgelse, da jeg har føleforstyrrelser i mine fingre og tæer. Jeg var virkelig nervøs, da jeg ingen anelse havde om hvordan sådan en undersøgelse foregik eller om der var noget galt med mine nerver. Jeg vidste bare at jeg skulle ligge ned og have nogle overfladeelektroder siddende forskellige steder på arme og ben. I følge mine papirer kunne der, hos nogle patienter, opstå lettere ubehag og det var en underdrivelse. Det gjorde latterligt ondt. Jeg havde lyst til at skrige og jeg greb om en pude, så hårdt at mine fingre blev hvide og ømme. Først stod begge ben/fødder for skud og efter det gik lægen i gang med højre arm. Efter dette gik han ud af lokalet, fordi han gerne ville se billederne på en anden skærm… Se der blev jeg nervøs. Min puls steg endnu mere, hvis det var muligt, fordi mit hjerte allerede bankede derudad.

Han kom så tilbage og sagde han lige skulle teste noget med mine ben. Så nu stod venstre ben for skud igen og for satan hvor gjorde det bare ondt anden gang. Men det gik åbenbart, som det skulle. Han fortalte mig at mine ben reagerede, som de skulle, men han havde haft problemer med at måle et sted på mit højre ben; nemlig der hvor jeg er blevet opereret. Så det var ikke nervebetændelse, som lægen havde været bange for. Da det ligesom var komme på plads skulle venstre arm testes og så var det hele overstået. Lægen sagde det så fint ud og resultaterne bliver sendt til min neurolog. Jeg får svar d. 7. marts og selvom han sagde alt så fint ud, så er jeg alligevel nervøs :/

Det tog 1,5 time og det var et rent smertehelvede. At kalde det lettere ubehag var simpelthen løgn og jeg fandt ud af, at jeg må have fået tilsendt nogle gamle papirer, fordi i dem jeg fandt på deres hjemmeside stod der, at nogle patienter oplever ubehag, men at undersøgelsen er ganske ufarlig. Jeg ville have ønsket nogle havde fortalt mig hvor ondt det gør, så jeg mentalt kunne have forberedt mig.

Jeg er i dag så øm i kroppen, at det føles som om jeg har været i fitnesscenteret og trænet i 4 timer uden pause og uden at strække ud bagefter. Av, av, av siger jeg bare!