Mariesen

Tag Archives: Book Review

Letters to a Young Poet af Rainer Maria Rilke


 

Life is right, whatever happens.

‘Letters to a Young Poet’ er virkelig øjeåbnede læsning.  Det er breve fra Rainer Maria Rilke til en ung ven. De handler om at søge dybt ned i sit eget indre. Finde den vej man skal gå. Bogen omtaler sex, kærlighed, ensomhed, lidelser og så meget andet. 

Bogen kun er på 52 sider, men hvilke 52 sider. De åbnede virkelig mit sind og jeg følte hvert evig eneste ord, skrevet. Jeg følte lidelserne, ensomheden. Jeg søgte dybt ind i mig selv og reflekterede over livet. Det er første gang jeg reagere sådan til en bog og jeg må sige at det er en bog alle burde læse.

Den er kort, men virkelig fyldig, med vejledende ord og forståelse. Selv accept, må man næsten kalde det. Den unge ven skal lære at søge ind i sig selv, mærke ordentligt efter og acceptere det han finder.

A work of art is good if it has arisen out of necessity. The verdict on it lies in this nature of its origin: there is no other.

Den er en del af Penguins ‘Little Black Classics’ og den kan findes lige her og her.

Girl Hearts Girl af Lucy Sutcliffe


 

‘Girl Hearts Girl’ er en selvbiografi/memoir om Lucy Sutcliffe, der i en ung alder kæmper med sin seksualitet. Hun indser i en alder af 14 år at hun ikke går efter “Prinsen på den hvide hest”, hun er nemlig homoseksuel/lesbisk. Hun vil dog ikke erkende det og havner i en ond cirkel af angst og fornægtelse. Hun er bange for hvad hendes familie og venner vil sige, selvom hun godt inderst inde er klar over, at de vil støtte hende igennem tykt og tyndt. 

Hun føler sig helt alene i verden og hun ved ikke hvordan hun skal håndtere det med drenge, fordi hun jo ikke er interesseret i dem. I en alder af 17 år støder hun på en Tumblr post fra en pige, der hedder Kaelyn. Lucy og Kaelyn klikker sammen og det bliver omdrejningspunktet for resten af historien. 

The people who don’t value you don’t matter.

Denne bog er sød og sjov og handler om det at føle sig anderledes og ikke føle at man høre til nogle steder. Den handler om selv accept og om at springe ud. Den viser at det er okay og at det nok skal blive bedre. Forordet ramte mig lige i hjertet. De var bare så sande og jeg ville ønske at flere unge mennesker ville tro på det, der står i forordet.

Bogen er let at læse og meget opmuntrende. Jeg nød hvert evig eneste ord. Jeg tror det er en bog jeg kunne læse igen og igen. Den handler om diversitet og det mangler der accept omkring. Det er stadig tabu og denne bog gør op med det.

‘Girl Hearts Girl’ er dog også lidt problematisk på nogle punkter. Den bære præg af at den er skrevet af en hvid pige – “white privilege”. F.eks. lyder det i bogen at homofobi høre fortiden til og at ingen tænker på den måde mere. Homofobi er stadig et kæmpe stort problem i vore tid, så det er decideret farligt at komme med den påstand. Der er også et punkt hvor Kaelyn siger, at ved at blive i skabet er hun med til at bevare diskriminationen i hendes land. Det er ikke sandt. Ja bevares du har nemmere ved at kæmpe imod diskriminationen, hvis du ikke er i skabet, men at forblive “gemt” er bestemt ikke med til at bevare den diskrimination der er. Alt dette burde det trække min vurdering ned. Det er bare så svært at lade det trække ned, når det nu er en bog, som virkelig mangler med dens mange gode emner. Derfor vil jeg bibeholde den på de 5 stjerner.  

Du kan få den lige her og her.

Monster af Patrick Ness

review_monster_patrick_ness1

stars5

Hvor skal jeg dog starte. Ja jeg er lidt mundlam. Jeg mangler ord, så god er den. Denne bog er helt igennem fantastisk og det havde jeg faktisk ikke forventet. Jeg har hørt blandede anmeldelser og var derfor lidt tøvende, da jeg begyndte på den, men den tøven blev hurtig vendt.

Bogen har fokus på Conor, hvis mor er alvorligt syg. Den fører os ind i Conors verden, ind i hans hverdag. En hverdag hvor han må gøre mange ting selv, fordi hans mor er for syg. En hverdag, der fra sidelinjen føles, som et helvede.

En aften kommer der et monster forbi. Det siger at Conor har hidkaldt ham. Han er ikke bange for monsteret. Ja det er vildt og ser farligt ud, men det slår ikke de mareridt han har. Det der dog gør ham bange, er det monsteret vil have. Det vil have sandheden. Den sandhed han ikke tør indrømme. Den sandhed, der er skyld i de mareridt har har. Den sandhed, der vil stoppe det hele.

Ja bevares, bogen er lidt forudsigelig, men det gør den ikke mindre god. Sproget, historien, alt er bare godt ved denne bog og den viser i virkeligheden hvor god en forfatter Patrick Ness er.

review_monster_patrick_ness2

Som I kan se fik jeg lidt assistance i forhold til hvor mine rekvisitter skulle ligge ?

The Tales of Beedle the Bard af J.K. Rowling

Tag godt imod min første ordentlige lille anmeldelse af en bog. Den hedder “The Tales of Beedle the Bard” og den er en del af en trekløver med to andre bøger i “Hogwarts Library”. Så de hænger ikke, som sådan sammen, men der henvises i denne bog til en af de to andre bøger, så på en måde hænger de alligevel sammen. Anyways here goes…

beedle_the_bard1

stars4_2

No man or woman alive, magical or not, has ever escaped some form of injury, whether physical, mental, or emotional. To hurt is as human as to breathe.

Bogen består af en introduktion og 5 historier – The Wizard and the Hopping Pot, The Foundtain of Fair Fortune, The Warlock’s Hair Heart, Babbitty Rabbitty and her Cackling Stump, The Tale of the Three Brothers. Bogen indeholder også notater eller hvad man nu skal kalde dem fra Dumbledore, der tilføjer til historierne. De er faktisk nok min favorit ting ved bogen.

Tamper with the deepest mysteries – the source of life, the essence of self – only if prepared for the consequences of the most extreme and dangerous kind.

Man hører første gang om The Tales of Beedle the Bard i Harry Potter og Dødsregalierne, hvis jeg ikke husker helt galt. Det er længe siden jeg har læst Harry Potter bøgerne, så jeg kan tage fejl.

Min yndlings fortælling er nok “The Wizard and the Hopping Pot”, der handler om en troldmand, der arver en kedel efter sin far, der var en gavmild troldmand. Det er sønnen bestemt ikke og han finder hurtigt ud af hvor vigtigt det er at hjælpe andre. Men det kunne også godt være “Babbitty Rabbitty and her Cackling Stump”, som handler om en charlatan, der vil snyde en mindre klog konge for en masse guld og rigdomme, ved at få ham til at tro at han er troldmand. Troldmænd og hekse er ellers jagtet, men kongen ønsker at lærer at udøve magi. fortællingen giver os en af de tidligste fortællinger om “animagi” og handler desuden om en heks’ hævn på kongen og hans heksejagter.

Den fortælling, der nok er mest kendt er The Tale of the Three Brothers. Den handler om at man aldrig kan snyde døden. Døden vil altid indhente dig på et tidspunkt. Her er der specielt mange noter fra Dumbledore, der uddyber fortællingen og går i dybden med fortællingen.

Dumbledores notater er fantastiske. Bogen ville slet ikke være det samme uden dem. Jeg er specielt vild med hvordan han i et brev afviser Lucius Malfoys ønsker om at fjerne en af historierne fra Hogwarts biblioteket. Notaterne hjælper en med at forstå teksterne meget bedre og forklarer også hvorfor nogle af fortællingerne ikke var helt populære, hvordan nogen af dem blev omskrevet og hvorfor nogle ønskede et par af historierne blev slettet eller fjernet.

Alt i alt en hyggelig lille bog, som er hurtig at læse, men ikke desto mindre værd at læse. Den er original og fantastisk. Den indeholder fortællinger, som nemt kunne være skrevet af alle de store eventyrs forfattere og det føles næsten, som om, de fortællingerne kunne have været en del af ens egen barndom :)

beedle_the_bard2

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...