Det er slut december og det betyder jeg, som traditionen tro, viser årets julegaver frem. Denne type indlæg minder mig om hvor heldig og taknemmelig jeg er for min familie og venner!

Julen 2019 var en super tid. Den var bedre end jeg havde turde håbe på. Tingene har været lidt svære, men fik alligevel hygget en del og juleaften var en hyggelig aften fyldt med latter, god mad, godt selskab og fine gaver. Jeg nyder at se andre blive glade for det man har købt til dem i julegave. Der er bare noget helt specielt ved at give gaver til andre. Dette indlæg kommer dog til at indeholde de julegaver jeg har fik.

Jeg blev igen, igen blevet forkælet med lækre ting. Alt fra bøger til makeup. Min familie har virkelig formået at give mig nogle helt fantastiske gaver. Der mangler 2 ting, som jeg ikke fik taget billeder af. Den ene er en ekstra Bezzerwizzer brick og den anden er en Stjerne Riflet middagstallerken fra Royal Copenhagen. Den ekstra Bezzerwizzer brick er fra mine forældre og den fornemme tallerken er fra min mormor. 

Huen og de to neglelakker er fra mine forældre (og kæledyr). Det er halskæden, på billedet nedenunder, også. Jeg blev virkelig overrasket over den fine halskæde. Den er så smuk og sidder perfekt på min hals!

Disney-filmene er fra min mormor. Bernhard & Bianca – SOS fra Australien er bare en skøn film og jeg er spændt på om Big Hero 6 er så god, som folk siger den er. Den virker i hvert fald ganske humoristisk.

Mine forældre overraskede mig med en Apple Pencil. De gav mig en ny iPad til min 30-års fødselsdag og nu fuldendte de gaven med den pencil. Jeg glæder mig enormt meget til at teste den og se hvad jeg kan få lavet med den. Mini øjenskyggepaletten er også fra mine forældre.

Mumikalenderen er fra min mormor. Jeg elsker de søde mumitrolde og så er denne vægkalender bare genial. Det er blevet lidt en tradition, at jeg får en af min momor (og tidligere også af min morfar) hvert år.

Kagerullen er fra mine forældre og den glæder jeg mig til at tage i brug når jeg skal bage en tærte i nærmeste fremtid. Den er perfekt til at rulle mørdej ud med!

De to nederste bøger er fra min mormor og den øverste er fra min gudfar. 3 bøger der alle har stået højt på min ønskeseddel.

De 3 Pandora charms er fra mine forældre. Det miderste charm med Mickey fik jeg i adventsgave, men inkluderede det alligevel på dette billede. Bagebogen er også fra mine forældre.

De 4 Bezzerwizzer bricks er fra mine forældre. De bliver et godt supplement, da jeg snart kan alle svarene på standard kategorierne i min udgave af spillet!