Juni er også kendt, som “Pride Month” og det vil jeg i år gerne fejre med en giveaway. Jeg udlodder derfor 3 bøger, der alle omhandler LGBT+ emner og de har alle mindst én LGBT+ hovedperson. De 3 bøger er alle bøger jeg holder meget af. De har sat deres fodspor i mit sind og hjerte. Det har været gode læseoplevelser og dem vil jeg gerne give videre. Jeg er stærk fortaler for, at de her bøger kommer hjem på hylden hos teenagere, men sørme også hos voksne. Det er emner, som er så vigtige og det er emner man bør tale mere åbent om. 

Jeg håber jeg med denne giveaway kan dele lidt ud af min passion for at bryde ud af samfundets “kassetænkning”. Det vigtigste budskab jeg kan komme med er, at man skal prøve at være den man er, uden at tænke over hvad andre mener og tænker. Man skal prøve at åbne sit sind noget mere og accepterer folk, som de er.

People really are like house with vast rooms and tiny windows. And maybe it’s a good thing, the way we never stop surprising each other.

Du kan vinde disse 3 bøger:

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli
Leah on the Offbeat af Becky Albertalli
If I Was Your Girl af Meredith Russo

*Bemærk at bøgerne er på engelsk!

For at deltage skal du gøre følgende:
– Skrive en kommentar hvor du skriver omkring din bedste læseoplevelse i år. HUSK at skrive din email, så jeg kan kontakte dig hvis du er den heldige vinder.

Ekstra lodder:
– Følge mig på Instagram, HUSK at skrive dit brugernavn i en kommentar her i indlægget.
– Dele konkurrencen via instastories på Instagram. HUSK at tagge mig i din story, så jeg kan se den og derved tilføje dit ekstra lod.
– Dele konkurrencen på Twitter. HUSK, at linke mig til tweetet i en kommentar her i indlægget.

Reglerne:
– Du skal have adresse i Danmark.
– Du skal være 18+ eller have dine forældres tilladelse.

Konkurrencen slutter d. 30. juni  kl. 23:59 og jeg trækker vinderen d. 2. juli

Så er det blevet igen, igen tid til Dewey’s 24 Hour Readathon. Jeg vil forsøge at opdatere dette indlæg igennem alle 24 timer. Håber I gider følge med og hvis I selv har sådan et indlæg så smid gerne et link i en kommentar :D

Kl. 14:35 – Jeg er kommet lidt sent i gang:

Ja, jeg er kommet lidt sent i gang, da jeg har været ude og handle med mine forældre, men det gå nok. Mine planer var at starte med ‘Monsun af stjerner’ af Katrine Williams, men nu bliver det i stedet denne lille bog, som er tænk til at være en tænkepause. Jeg lever jo med kroniske smerter, så jeg tænker denne bog måske kan give mig et nyt perspektiv på smerterne.

Kl: 16:35 – Tænkepausen var god:

Jeg blev færdig med den lille tænkepause, for en halv time siden og det var virkelig godt skrevet og meget informativ. Den gav et helt nyt aspekt til smerter og hvad de kan og ikke kan. Og da også hvad kroppen og hjerne kan i forhold til smerter. Jeg vil klar anbefale den og jeg giver den 4,5 stjerner. Jeg må have fat i flere af disse små tænkepauser, da de er nemme at få læst og man lærer noget samtidig :D

Nu vil jeg fortsætte ‘Monsun af stjerner’ og så må jeg se om jeg kan blive fanget eller om det bliver en DNF/må læse senere bog. 

Kl: 18:30 – At give fortabt:

Jeg har måtte lægge ‘Monsun af stjerner’ fra mig. Handlingen er virkelig fængende, men den er også alt for kompliceret til mit mindset, så den er sat på pause. I stedet har jeg valgt ‘the princess saves herself in this one’ af Amanda Lovelace. Den er jeg spændt på, da jeg har hørt og læst en hel del forskellige meninger. Nu må vi se. Jeg håber på at jeg kan få læst den færdig inden aftensmaden, men det bliver en udfordring. 

Mine øjne er desværre også begyndt at brokke sig en del, så jeg overvejer om jeg skal tage øjendråberne i brug eller om en pause fra læsningen er nok.

Kl. 21:00 – Mad og TV-pause:

Jeg har nu fået aftensmad, læst ‘the princess saves herself in this one’ færdig og netop taget en pause og set “rundt på gulvet”. Nu tror jeg, at jeg er klar til at gå i gang med næste bog. Ved dog bare ikke hvilken bog det skal være… Hælder mest til ‘Leah on the Offbeat’, men vi får se :P

Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at jeg har vundet en af time “konkurrencerne”, så nu har jeg udfyldt mine ønsker, så kan jeg vente spændt på hvilken præmie jeg får :D

Kl: 08:45 – Vågen, men træt:

Jeg vågnede for over 1 time siden, men er først lige kommet i gang igen. Min Mac ville ikke opfører sig, som jeg gerne ville, derfor måtte jeg lige rode med den inden jeg kunne komme videre. Jeg fik læst 1 kapitel i ‘Leah on the Offbeat’ før jeg måtte give op og lade mine øjne få ro. Jeg håber på jeg kan få færdiggjort den, men jeg tvivler stærkt :(

Men jeg tager det, som det kommer, der er ikke rigtig andet jeg kan gøre. Jeg håber I alle har haft en god nat med søvn eller læsning. Fortsat god læsning :D

Kl: 13:12 – Jeg begynder på min sidste bog for denne gang:

Jeg blev færdig med ‘Leah on the Offbeat’ for lidt siden og den vil jeg klart anbefale. Den er virkelig godt skrevet og hvis du elskede Simon vs., så skal du klart læse denne (u)skønhed. Det er i hvert fald en bog jeg med glæde læser igen <3

Nu har jeg hevet en Little Black Classic frem – ‘A terrible beauty is born’ af W. B. Yeats. Den er kort og krydser fingre for jeg kan nå at læse den færdig inden dette readathon slutter!

Kl: 14:10 – Så er det hele slut:

Nu er klokken over 2 og det betyder at april måneds readathon er slut. Det har være skønt at være med endnu en gang og selvom jeg har haft problemer med mine øjne og mit fokus, så formåede jeg at færdiglæse 4 bøger og dermed 654 sider i alt. Eller rettere jeg fik læst over 700 sider, men tæller ikke dem med fra den bog jeg måtte opgive :)

Jeg håber I allesammen har haft et skønt læsedøgn. Det har været hyggeligt at følge med, selvom det ikke har været så aktivt, som håbet. Mon vi ses til næste omgang Dewey’s 24 hour readathon? ;)

Bøgerne:

Smerte: 60 sider – 4,5 stjerner
the princess saves herself in this one: 199 sider – 3,5 stjerner
Leah on the Offbeat: 343 sider – 5 stjerner
A terrible beauty is born: 52 sider – 2,5 stjerner