Jeg er blevet inspireret af Jeanette, som selv er blevet inspireret af Louise, til at lave et taknemmeligheds indlæg, Mit indlæg bliver dog lidt anderledes. Jeg vil prøve både at skrive hvad jeg er taknemmelig for og komme med tanker omkring det/hvorfor jeg sætter pris på det. Jeg ved ikke om det bliver til en serie af indlæg. Det må tiden vise, men jeg vil i hvert fald prøve :)

1. Solskin og blå himmel. Vi har været heldige at få et par dage med solskin og det kan jeg virkelig godt mærke på energikontoen. Solskin hjælper på energi og humør. Det kan man kun være taknemmelig for.

2. Min veninde Ida. Hun er simpelthen guld værd. Hun er der altid når jeg har brug for hende. Om det er fysisk eller bare via besked gør ingen forskel. Bare det at vide hun er der.

3. Mine Bose QC35 II. De gør altså offentlig transport en del nemmere. De blokerer de lyde, der for det meste giver mig sanseforstyrrelser. Tænk sig at man kan lave sådan et par hovedtelefoner. Ja de er dyre, men det er også den bedste gave jeg har fået/investering jeg har gjort mig længe.

4. Mine bedsteforældre. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem? De betyder bare alt!

5. Kransekage. Intet nytår uden kransekage! Jeg elsker kransekage, men min talje synes ikke så godt om det. Men jeg spiser det jo kun omkring nytår, så det går nok. En skønne dag vil jeg gerne lære at lave min egen kransekage.

6. Jeanette og hendes dejlige kommentarer. De kan virkelig live mig op, når dagene er triste og grå.

7. Min bullet journal. Jeg begyndte mit første spread i weekenden og det er så afslappende og det giver ro. Man kan jo selv bestemme hvad den skal indeholde. Jeg har tænkt mig at bruge den til at holde styr på aftaler, smerter, humør og gøremål. 

8. Malebøger. Det gode vejr har givet lejlighed til jeg har kunne farvelægge sider i mine malebøger. De giver virkelig ro i sindet og de kan stoppe rumination, så ens tanker ikke går i ring. Så jeg kan bryde fri af de dårlige tankemønstre.

9. Mine nye bøger. Dem fik jeg i forsinket julegave, af mine bedsteforældre. Jeg har allerede sat mig for at starte ‘Livet i Mumidalen’ her til aften. Jeg elsker de søde Mumitrolde og derfor kan den bog kun gøre mig glad i låget.

10. Min kat. Minea er en rigtig bølle og stadig lidt sky, men hun elsker at nusse og det gør mig glad. Selv på de dage hvor jeg har det værst, kan hun gøre alting bedre, ved bare at være der.

Det blev en lidt kort liste denne gang, men jeg skal lige i gang og jeg er sikker på listerne nok skal blive lidt længere med tiden. Jeg kan klart anbefale andre at lave den her slags lister. Om du skriver dem på en blog eller bare i et Word-dokument, så vil det klart være en befriende oplevelse. 

Jeg var en tur i Lyngby Storcenter, i dag, som overskriften også fortæller. Jeg var der sammen med min mormor og far. Grunden til at vi var der, var fordi jeg skulle købe og have en bog signeret af selveste Katja Berger. Hun er simpelthen så sød og jeg elsker det hun har skrevet i min bog. Udover den bog gav min mormor mig også en Karen Blixen bog. Jeg har kun læst uddrag af hendes historier, i gymnasiet, så jeg glæder mig til at få dem læst “for real” :)

de_7_synder1 karen_blixen karen_blixen_cat karen_blixen_katja_berger

11. August 2016 · 2 comments · Categories: Personal, Travel · Tags: ,

I fredags var jeg i Knuthenborg Safaripark sammen med mine forældre og min yngste kusine. Det var hendes 18 års fødselsdagesgave. Det var en super hyggelig tur. Det er egentlig altid hyggeligt at være der. Det er et slaraffenland for folk, der elsker dyr. Tænk at man kan komme så tæt på vilde dyr og specielt, at man kan komme så tæt på truede dyr.

Der var den sødeste girafunge. Den var lille og mega akavet. Det var som om den stadig ikke havde fundet ud af hvordan benene fungerede. Ulvene var rigtig aktive den dag og det er da også dem jeg har fået de bedste billeder af.

Alt i alt havde jeg en super duper dag og det er endnu et godt minde fra 2016. Har I egentlig nogensinde været i Knuthenborg eller en anden safaripark? :)

knuthenborg16_1 knuthenborg16_2 knuthenborg16_3

17. April 2016 · 4 comments · Categories: Photography · Tags: , ,

Jeg ved ikke hvad det er med Minea og et kamera, men hver gang jeg vil tage billeder af hende starter det fint og pludselig stikker hun bare snuden helt op i kameraet. Det ser så sødt ud, men har aldrig fået taget et ordentligt billede af det før nu. Er det ikke bare cute?

ooooh_a_camera

Januar:

Der skete ikke rigtig så meget i Januar. Dog faldt der sne og min mentor begyndte at hive mig med op i fitness centeret og det resulterede i et vægttab :)

Februar:

Jeg var til koncert i Boxen med mine forældre og vi så Queen + Adam Lambert. Det var et brag af en koncert. Lever egentlig stadig højt på den oplevelse!

Marts:

Der skete en del i marts. Jeg fik besøg af min amerikanske veninde og vi mødte Tokio Hotel, sammen i Berlin. Det var den fedeste oplevelse ever og jeg er så glad for at vi kunne dele den oplevelse, da vi mødte hinanden igennem Tokio Hotel. Udover Berlin så vi også en del af København og vi tog en smut tur til Sverige.

Det var også måneden hvor jeg fik et legat fra Den Hageske Stiftelse, som gjorde det muligt for mig at få en ny cykel :D

April:

I april skete der ikke så meget. jeg fik dog nyt trænings “udstyr” og jeg fik købt mig mine første Barnes & Noble Leatherbound Classics og gud hvor er de altså bare smukke!

Det var dog også måneden hvor mine rygsmerter for alvor tog til og dem kæmper jeg desværre stadig med :/

Maj:

Dette var måneden hvor jeg fik set 5 Seconds Of Summer for første gang. Det var en helt igennem fantastisk koncert og jeg glæder mig allerede til at skulle se dem igen i år. Jeg fik også købt lidt nye ting og smagt pineberries/hvide jordbær for første og indtil videre eneste gang.

Juni:

I denne måned fik jeg købt endnu flere bøger. Jeg fik også svaret på min MR-skanning af min ryg og den viste at jeg med al sandsynlighed har en ekstra lændehvirvel.

Juli:

Endelig var det tid til at skulle tage til Paris og til Team Wolf 2. Jeg havde glædet mig, som et lille barn, i næsten et helt år og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det var sådan en fed oplevelse og jeg blev så hooked at jeg gentager succesen i år, dog bare i september.

De var desværre også måneden hvor jeg måtte få min elskede kat, Nala, aflivet. Hun havde kræft og den havde ædt hendes kæbeknogle i den ene side, så det var bedst at hun kom til at sove for evigt :/

August:

August bød på en tur i Zoo med mine forældre. Min far har ikke været der siden jeg var barn, så alt virkede jo næsten nyt for ham. Det var en enormt hyggelig tur!

Den bød også på en tur i Knuthenborg Safaripark og det var virkelig skønt og vi fik set ulvene rigtig mange gange, da de var super aktive. Det plejer de ikke at være så vi udnyttede det ved at kører ind til dem flere gange.

Jeg fik også købt lidt 5 Seconds Of Summer merch og de fleste af deres singler/EP’s :)

September:

I denne måned fik jeg en ny diagnose – Skizotypi/Skizotypisk Sindslidelse. Det var en lidt bitter pille at sluge, men min behandling går fint og jeg føler virkelig at det nye behandlingssted passer godt på mig.

Jeg fik også set den utroligt sjældne super blodmåne og det var et super smukt syn.

Oktober:

Denne måned bød på et tur i Dyrehaven med mine forældre, hvor jeg fik testet min makrolinse og selvfølgelig nød jeg også det gode vejr. Bagefter kørte vi hjem og fik varmen med et krus varm kakao.

Det var også måneden hvor jeg fyldt 26. Jeg havde det lidt svært inden min fødselsdag, da jeg slet ikke var parat til at være tættere mod de 30 end de 20, men da det endelig blev min fødselsdag var jeg faktisk ligeglad og jeg havde en rigtig god dag!

Jeg fik også købt mig en voksen malebog – Enchanted Forest, sammen med nogle farveblyanter.

Og sidst men ikke mindst var det måneden hvor jeg fik købt en masse koncertbilletter. Mit hjerte var glad, men min pung skreg i smerte, lol.

November:

Dette var måneden hvor jeg endelig fik set Bring Me The Horizon live. De havde taget to support bands med sig. De første – Beartooth, var jeg ikke synderligt begejstret for, men den andet – PVRIS, var helt fantastiske!

Det var også måneden hvor One Directions nye album endelig udkom og det var også måneden hvor jeg endelig fik min pakke med 5 Seconds Of Summers nyeste album på vinyl og CD.

Jeg fik også min første adventsgave, som var en lækker varmeplaid :D

December:

I denne måned fik jeg bagt en del småkager – det er jo kun jul én gang om året. Det blev jo også juleaften i sidste ende og jeg fik dækket et rigtig pænt bord, hvis jeg selv skal sige det :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...