1. Jeg har fået lov til at låne et kugletæppe, for at se om det kan hjælpe lidt med angsten. Håber det virker :)
2. Jeg har fået Netflix, ja jeg er blevet sent medlem af “klubben” og det er jo fantastisk!
3. Min tur til Amsterdam var simpelthen så god og jeg vil allerede gerne tilbage.
4. Jeg skal se HIM til december og det virker stadig til surrealistisk, selvom jeg har billetterne liggende indenfor rækkevidde.
5. Jeg får ikke læst så meget for tiden. ved ikke hvad det er, men jeg er bare så flad og orker ikke at læse :(
6. Jeg har fået en bog af min mormor – ‘A Court of Thorns and Roses’. Den skal bare lige ankomme med posten.
7. Jeg genser Gilmore Girls og havde helt glemt hvor god den er!
8. Skal have sendt en pakke til min newzealandske veninde, sammen med bogmærker til en veninde i danmark.
9. Jeg lever stadig i flytterod, men håber der kommer styr på det i næste måned.
10. Mine forældre tog Milky Ways med hjem, da de havde var i tur over grænsen i sidste weekend *-*

Det er ingen hemmelighed at jeg er VILD med Tokio Hotel og det har jeg været i over 11 år. De har været hadet verden over og blevet kaldt alverdens ting, men det kan jeg ikke tage mig af. De har på det seneste ændret markant stil. De er gået fra tysk rock til elektro pop og det fungere rigtig godt. Men nok om det. Det er jo koncerten jeg skal snakke om.

Koncerten var helt igennem fantastisk. De startede ud med en sang jeg virkelig ikke er vild med, men den lød okay live. Dog stadig ikke min kop te. Efter det spillede de en af mine yndlingssange fra det nye album, nemlig “Boy Don’t Cry”. Den lød bare fabelagtig live. Dernæst spillede de et godt mix af gamle og nye sange. Vi fik i “Cotton Candy Sky” lov til at høre Tom (guitaristen) synge og det var en genial idé og det virkede fantastisk med tvillingernes energi. Det lød også rigtig godt, så det var jo en bonus.

Da vi kom til sangen “Black” frygtede jeg det værste. Ikke fra bandets side, men fra publikum. Den er nelig originalt på tysk og jeg var virkelig bange for at publikum ville synge på tysk, men til min store overraskelse sang majoriteten på engelsk!

De spillede også Durch Den Monsun og sikke en dejlig “overraskelse”. Det bragte minder frem og jeg synes den passede rigtig godt ind i deres setliste.

De sluttede af med “Stop, Babe” og hvilken en dejlig afslutning. Så rolig og alligevel fuld af energi. Alt i alt var det alle pengene værd og jeg kan kun varmt anbefale at man lytter til deres nye album “Dream Machine” :)

Som tidligere nævnt besøgte jeg Waterstones i Amsterdam. Det er jo en rigtig farlig butik for en bogelsker, som mig. Faktisk var min veninde og jeg der to dage i træk. Jeg fik kigget på alt det jeg gerne ville og med mig hjem kom 15 bøger. Det lyder måske lidt voldsomt, men 10 af dem er Little Black Classics fra Penguin. De er jo små og fylder ikke så meget og derfor røg der også en del med hjem :P

Jeg havde faktisk et mål med at besøge Waterstones og det var at finde Jane Eyre i Penguins Faux Leatherbound edition. Den er bare så smuk i sin blå indbinding med kobber tryk og fandt den, det gjorde jeg!

Men nu vil jeg stoppe min ævlen og kævlen og vise jer mine smukke bøger :D

23. March 2017 · Write a comment · Categories: Travel · Tags:

Jeg var en tur i Amsterdam med min veninde Regitze. Formålet var en koncert, som jeg beretter om senere. Vi ankom i lørdags og efter en bustur fra helvede ankom vi til hotellet. Vi fik vores værelse og efter lidt problemer fandt vi ud af hvor det lå. Vi tænkte ikke over at vi skulle op af nogle trapper indtil vi så dem. Hold nu op de var stejle. Det var jo dødens trapper. Jeg fik med nød og næppe slæbt min kuffert op af de to etagers trapper.

Vores værelse var rigtig fint. God plads, tænkte vi indtil vi så badeværelset. Hold nu op det var småt. Man kunne næsten ikke dreje sig rundt, hvilket jo gjorde det at bade umuligt. Men nok om det. Vi gik ned og ud og så gik turen ellers til Waterstones, fordi hvor ellers vil du kunne finde to bogelskere? :P

Jeg blev 4 bøger rigere den dag og efter et stykke tid i Waterstones gik vi imod Primark. Det var nok den kedeligste Primark jeg nogensinde har været i!. Efter den oplevelse tullede vi stille og roligt tilbage til hotellet via en kæmpe omvej. Google maps havde fået sig en hjerneblødning og viste os en helt igennem mærkelig rute, men hjem til hotellet fandt vi. Da vi havde slappet lidt af var det tid til at spise. Middagen skulle foregå på Hard Rock Cafe. Det lå lige over kanalen, fra hotellet og jeg havde været så smart at bestille bord :)

Dagen efter fik vi morgenmad i et sødt lille bageri og bevægede os dernæst imod Waterstones, igen. Denne gang fik vi kiggede lidt nærmere på bøgerne og jeg blev 11 bøger rigere. Til mit forsvar skal det siges at 10 af dem er “Little Black Classics”. Vi gik også i H&M og jeg fik købt mig et lækkert, stort, gråt tørklæde til kun €5!

Vi kom forholdsvist tidligt tilbage til hotellet og tog os en slapper inden vi skulle på Burger King og spise “aftensmad”. Efter “aftensmaden” havde vi tid nok til at slappe lidt mere af på hotellet, inden vi skulle til koncert.

Vi sluttede turen af om mandagen ved at sidde mange timer i lufthavnen. Vi kunne åbenbart først checke ind 2 timer før afgang. Det gav dog ingen mening, da det så ud, som om en del allerede havde checket ind. Men vi fik da ordnet vores ting og så stod den ellers på en mega kø og stress da vi skulle igennem security. Da vi kom igennem boarding pass tjekket stod, der på en skærm at ventetiden fra det punkt var 45-50 minutter. På daværende tidspunkt skulle vi boarde om en time.

Heldigvis flyttede køen sig forholdsvist hurtig og det tog “kun” 20 minutter at komme igennem. Security var dog lidt af en oplevelse. Først skulle alt af, fra visse sko/støvler, til tynde cardigans. Dernæst skulle man igennem en full bodyscanner, for derefter at blive tjekket igennem af en dame, der nær havde hevet bh’en af mig og flere andre kvinder…

Alt i alt var det en helt igennem fantastisk tur. Selvom vejret var lidt træls. Jeg vil allerede rigtig gerne tilbage. Der er så mange ting jeg ikke fik set!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...