1. Jeg har haft besøg af min bedste veninde fra Florida og hendes kæreste. Det var super hyggeligt og I kommer til at kunne læse mere om det snarest :)
2. Jeg har ENDELIG fået tider til MR skanning. Ja du læste rigtigt, tider. Da skanning kommer til at tage 2½ time i alt, har privathospitalet anbefalet, at skanningen blev udført i sektioner. Den anbefaling har jeg taget imod og derfor bliver jeg skannet over 3 gange.
3. Jeg har fik ordnet hår i sidste uge og jeg elsker det. Jeg er dog ikke vild med, at man ligner en smølf hver gang man sveder eller går i bad :P
4. Jeg var i Helsingborg i går og fik fat et par virkelig fede sneakers. Jeg har jo problemer med at gå i høje hæle og derfor har jeg været på jagt efter et par sneakers, der kan gå an til festlige lejligheder.
5. I dag står den på afslutning af smertehåndteringskurset. Jeg har fået en del ud af det, men jeg havde håbet på flere redskaber :/
6. Vejret har været virkelig godt og det har smittet af på humøret :D
7. Jeg er begyndt at gense Bones og jeg havde helt glemt de gode one-liners!
8. Jeg fik nogle virkelig gode gaver af min amerikanske veninde og hendes kæreste <3
9. Jeg fik tilbudt en bolig, men som nr. 20 på listen og den har jeg helt sikkert ikke fået. Men i det mindste står jeg nu så langt oppe på listen, at jeg får tilbudt lejligheder.
10. Jeg er blevet helt vild med den sang Thirty Seconds To Mars har lavet med Halsey!

Jeg elsker bogmærker og specielt den magnetiske type. Derfor er det heller ingen hemmelighed, at jeg er ret besat af magnetiske bogmærker fra denne Etsy shop – Magic Bookmarks. Det er nogle af de bedste jeg ejer og jeg kan kun anbefale, at I tager et kig på alle de fine bogmærker, der findes.

Jeg ville ønske jeg kunne eje dem alle, men det er lige lidt for ekstremt, men derfor kan man jo godt bestille et enkelt sæt en gang i mellem. I denne omgang er det et Harry Potter sæt med Harry, Ron og Hermione. Størrelsen er perfekt og de er virkelig lavet i god kvalitet. Hvis I nu ønsker at købe netop dette sæt, så kan det findes lige her.

I går var jeg til koncert med Regitze. Vi var inde og se Harry Styles i Royal Arene, som titlen på dette indlæg også fortæller. Vi stod i kulden i et godt stykke tid inden vi kom ind, men det gik forholdsvist hurtigt, da dørene blev åbnet. Vagterne sagde pænt de ville føre dem med ståpladser ind først, men det var jo ren kaos, fordi man havde jo ikke lavet en separat kø for dem med ståplads. Altså så kan man ikke forvente, at dem med ståplads kan kommet ind først. Vi stod jo hulder til bulder. 

Da vi var kommet ind i varmen fik vi hentet noget at drikke og fandt vores fine siddepladser. Jeg fik jo billetter i forsalg og der valgte jeg altså bare de bedste ledige. Og de var overraskende gode. Jeg kunne bestemt have fået bedre pladser ved specifikt at søge efter pladser i en bestemt blok, men når man er i tvivl om hvor meget pres, der egentlig er på salget, så er det bedst bare at tage bedst ledige.

Koncerten var super god, selvom opvarmningen (Mabel) ikke sagde mig en dyt. Hun har en fed stemme, men den drukner altså i alle de elektroniske lyde. Harry Styles druknede heldigvis ikke. Eller det gjorde han lidt hvis man ikke havde ørepropper i, da skrigene fra publikum var ekstremt høje! Lyden var fed, publikum var engagerede og Harry var i hopla, selvom han virkede småsløj.

Medicine var klart aftenens bedste sang, tæt efterfulgt af Kiwi og Sign of the Times. Jeg håber virkelig, at Medicine kommer, som liveversion eller allerhelst studieversion. Den er super funky og rytmen + teksten er virkelig fængende. Jeg fik ikke taget særlig mange billeder, da jeg virkelig nød koncerten og lidt glemte at bruge min mobil og lommekamera. I får dog her de bedste billeder + setlisten :)

Setlisten:

Main stage:
1. Only Angel
2. Woman
3. Ever Since New York
4. Two Ghosts
5. Carolina
6. Stockholm Syndrome (One Direction)
7. Just a Little Bit of Your Heart (Ariana Grande cover)
8. Medicine
9. Meet Me in the Hallway

B-Stage
10. Sweet Creature
11. If I Could Fly (One Direction)

Main stage:
12. Anna
13. What Makes You Beautiful (One Direction)
14. Sign of the Times

Encore:
15. From the Dining Table
16. The Chain (Fleetwood Mac)
17. Kiwi

16. March 2018 · Write a comment · Categories: Music · Tags: ,

12. March 2018 · 12 comments · Categories: Health, Personal · Tags:

Jeg har været super inaktiv og det er der en grund til. Jeg er nemlig blevet ramt af virkelig tørre øjne og selvom jeg bruger kunstige tårer og en gel, så begynder mine øjne at svie kort tid efter jeg har startet min computer op. Derfor har jeg holdt en pause og jeg ved endnu ikke helt hvornår jeg kommer 100% tilbage, men der er sket lidt fremgang, så jeg håber på jeg er tilbage på 100% inden marts er ovre.

For kort at opsummere hvad, der er sket siden sidst, får i det i punkt-form:

  • Min EMG/Nerveledningsundersøgelse var negativ og derfor har min neurolog henvist mig til en MR-skanning af mit hoved/hjerne.
  • Jeg har fået tid til den MR-skanning d. 30/08-2018. Jep I læste rigtig, jeg har fået tid i august! Så længe skal jeg forhåbentlig ikke vente, da jeg har mulighed for at vælge privathospital.
  • Min mor har startet sin tilværelse, som førtidspensionist og det er skønt at se den energi hun har fået tilbage <3
  • Jeg skal desværre have ny sagsbehandler, da min gamle har fået nyt job. Hvem det bliver vides ikke, da personen ikke er blevet ansat endnu.
  • Jeg har tabt mig yderlig 1 kg, så det er 7,5 kg siden slut oktober :D
  • Jeg har prøvet hypnose/visualisering og det var virkelig vildt hvordan min krop blev påvirket på en positiv måde.

Der er sikkert sket andre ting, men det her er lige dem jeg kunne komme i tanke om :)