1. Jeg skal have taget røntgenbilleder og en ultralydsscanning af min højre skulder d. 6/4 kl. 09:45. Jep det er en lørdag, men jeg er bare glad for jeg har fået så hurtig en tid. Havde frygtet jeg skulle vente 3-6 uger!
2. Min lille kanin har det væsentligt bedre og dyrlægen mener ikke han er kritisk mere. Det er en KÆMPE lettelse.
3. Jeg er begyndt til fysioterapi og nøj hvor er det hårdt. Det er egentlig ikke fordi øvelserne er svære, men min ryg har svært ved at lave dem. Det føles dog dejligt at bevæge mig lidt igen.
4. Jeg har fået invisteret i den sidste Winnie-the-Pooh bog fra The Folio Society. Tænkte jeg hellere måtte købe den nu, inden Brexit træder i kraft og der nok ikke er nogen handelsaftale.
5. Jeg synes jeg er blevet bedre til at udnytte min Bullet Journal. Det er noget jeg er ret stolt over. Samtidig er jeg blevet lidt bedre til handlettering og det ser bare bedre ud end almindelig skrift i en bujo. Altså efter min mening.
6. Jeg har for første gang vundet noget i Lotto. Jeg vandt 120 kr igennem Euro Jackpot. Det er jo ikke en formue, men lidt har også ret.
7. Har fået smagt “Stay Strong” skyr med jordbær/lime og hold nu fast den smager godt. Samtidig er næringsindholdet ganske fornuftigt. Kan helt klart anbefale den!
8. Jeg er blevet ret hooked på “International Guy” serie af Audrey Carlan. Nem og god erotisk læsning ;)
9. Jeg har bestilt “GRIMM – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge” af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker. Jeg hørte dem snakke om bogen til BogForum og jeg var vild for at få bogen. Den er dog først udkommet i fysisk form nu. Saxo havde intropris + premium rabat og det kunne jeg ikke holde mig væk fra. 
10. Smertelægen – Tina Horsted, har kortere ventetid end forventet. Så det ser ud til jeg har fået en tid allerede til juni (i år)!

I forgårs var jeg til en såkaldt rundbordssamtale med min læge og sundhedsfaglige mentor. Denne samtale skulle gerne sende mig videre i systemet og derved måske komme nærmere noget brugbar forklaring på hvorfor jeg har så mange smerter. Det er nemlig ikke kun min ryg, som gør hamrende ondt. Hele min krop gør ondt. Ikke på samme tid, det skifter sådan så det pludselig er en skulder og dernæst et knæ, der giver stærke smerter.

Inden samtalen gik i gang var det egentlig planen at vi skulle fokusere på min ryg. Men efter min læge læste op af de forskellige lægepapirer viste det sig at hun har fået alle konklusioner og derved også fået svaret “Man kan ikke gøre noget”. Det svar har jeg aldrig fået, men nuvel så må jeg jo holde mig til det. Man operere åbenbart ikke diskusprolapser i thorax (brystet) medmindre de/den giver fysiske symptomer i form af f.eks. tabt kontrol over ben eller blære. Det er jo så bare sort uheld for mig at min sidder i thorax delen af rygsøjlen. Havde den siddet i lænden havde man fikset den på baggrund af mit smertebillede. Jeg har også et par diskusprolapser i lænden, men de er ikke slemme. Det er den i thorax og den giver gener hver dag.

Men nok om det. Vi skiftede spor og efter lidt forklaring fra min side besluttede min læge at sende mig til en smertelæge, der har stor erfaring med behandling af smerter med TENS, medicinsk cannabis, etc.. Hun har dog omkring 1 års ventetid, hvilket er lang tid, men jeg er villig til at vente hvis det viser sig hun kan hjælpe!

Udover en henvisning til hende, har min læge også henvist mig til røntgen og ultralydsscanning af min højre skulder. Den volder mig en del problemer og da min læge gerne vil til bunds i mine smerter, har vi besluttet af tage et led ad gangen. På den måde bliver jeg ikke stresset og hun kan nemmere holde styr på det. Viser disse undersøgelser intet, så vil hun sende mig til udredning for fibromyalgi.

Jeg var ret nervøs for denne samtale, da jeg frygtede min læge bare ville sige hun heller ikke kunne gøre noget. Det var heldigvis ikke tilfældet og jeg er glad for vi sammen har fået lagt en ny plan. Det er en kæmpe lettelse at have en læge, der tager en alvorligt. Det er jo desværre ikke alle forundt.

Alt i alt var dagen i forgårs god og jeg føler mig ikke så tynget af frustrationer. Min læge lyttede til mig og synes også det var helt ude i hampen, at hun har fået en masse papirer, med konklusioner jeg ikke har set eller fået fortalt. Det er egentlig ret chokerende. Jeg er umuligt den eneste det her er sket for og det skaber jo bare en masse spørgsmål og frustrationer over situationer, som denne. Det er egentlig ganske uhørt, at det skal være sådan!

Vi har et guldkort til Tivoli og det er nok den bedste investering man kan gøre, som familie i Hovedstadsområdet. Da vi nu har det kort og Tivoli har åbent i februar, besluttede vi os for at tage min mormor med derind. Det gjorde vi så d. 5. og det var ikke en helt tilfældig dag. Min mormor og nu afdøde morfar kunne have fejret krondiamantbryllup d. 5. februar, men desværre er min morfar her ikke mere. Derfor besluttede vi os for min mormor ikke skulle sidde alene og vi ved de plejede at tage i Tivoli ret ofte, så det var en perfekt idé. Det hele var vemodigt, men også befriende. Vi havde en super aften, med god mad og så en afsluttende tur ned til søen for at opleve lysshow. 

Da vi var på vej imod hovedindgangen og derved på vej hjem kunne vi hører de spillede “Eine Kleine Nachtmusik” ved skøjtebanen. Det var en smuk afslutning på det hele, da dette musikstykke, af Mozart, var et af min morfars yndlings.

1. Jeg har, siden tirsdag, måtte passe min syge kanin. Jeg var til dyrlægen tirsdag og hun kunne ikke finde en synlig grund til hans store vægttab. Det var jo ikke en god nyhed. Hun spurgte hvor langt jeg var parat til at gå, i forhold til behandling af min kanin og jeg sagde så langt, som hun mente det er ansvarligt. Hun synes vi skulle prøve med noget smertestillende og noget, der hedder “Critical Care”. Det der Critical Care er noget pulver jeg skal blande med vand og så skal jeg made min kanin med det. Alt i håb om at vi kan vende hans tilstand. Det ser ud til det muligvis virker. Han har i hvert fald taget lidt på. Han er dog stadig kritisk :(
2. Jeg havde et godt møde med min sagsbehandler og min nye sundhedsfaglige mentor. Jeg tror hun er et perfekt match til mig!
3. Jeg er gået i gang med en ny bullet journal og jeg er selvfølgelig lidt bagud, men jeg vil hellere starte langsomt og så være tilfreds med resultatet :)
4. Jeg slog til da Amazon havde et tilbud på de første 8 bøger i Audrey Carlans ‘International Guy’ serie.. De er i Kindle format, men det er helt okay til den pris. Man kan jo læse dem på tablet via Kindle app’en.
5. Min kontaktperson/behandler i F-ACT (Distriktspsykiatrien) har efter en del overvejelser valgt at give mig Oxazepam til hjælp på de sværeste dage, hvor angsten er for høj og hvor jeg ikke kan fungere. Det er snart 2 år siden jeg sidst havde brug for dem. Så det er lidt hårdt at måtte erkende man er så slemt ramt for tiden.
6. Jeg har fået købt ekstra hylder til min bogreol og det kommer med garanti til at betyde mere plads til bøger. Så slipper jeg for at have bøger de mærkeligste steder og derved have bøgerne gemt væk. Så hellere lade dem komme frem på en hylde, dermed kan jeg bedre holde styr på hvilke bøger jeg egentlig har.
7. More Skyr med hindbær/tranebær er helt fantastisk! Den falder nok ikke i alles smag, da den er meget tyk, men jeg kan nu godt lide den.
8. Snevejr er bare så fantastisk. Jeg elsker at se de hvide fnug dale og se landskabet forandre sig til et hvid vidunder :D
9. Jeg ser for første gang i mange år X Factor og den eneste grund til jeg begyndte var pga. Oh Land, men jeg må indrømme jeg er blevet ret hooked. De 3 dommere passer virkelig godt sammen.
10. Her til sidst synes jeg lige jeg vil nævne hvor fantastisk det er, at det danske herre landshold i håndbold er nået til finalen i VM!

19. January 2019 · 2 comments · Categories: Personal · Tags: ,

Jeg har ikke så meget at blogge om for tiden. Jeg er træt og har ingen energi, men så er det jo godt jeg har en energibombe af en kat, som sørger for at holde humøret nogenlunde oppe. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre uden hende og min lille kanin. Jeg tog de her billeder for et stykke tid siden, men tænkte jeg ville dele dem. Det fortjener de, fordi hun simpelthen ser så vanvittig nuttet ud. Håber det kan bringe et smil frem hos andre.